Socialt udsatte og hjemløse mennesker i storbyer

Emnebeskrivelse

Når man bevæger sig rundt i storbyen, vil man kunne få øje på de særligt udsatte og marginaliserede mennesker, der befinder sig hér.

Fælles for dem er, at de ofte har komplekse og sammensatte problemer såsom:

• Svær psykisk sygdom
• Hjemløshed
• Misbrug
• Fattigdom

Det er problemer, der vanskeligt lader sig løse isoleret og enkeltvis. Der er desuden tale om problemer, der bedst lader sig forstå gennem analyser, der forholder sig til både strukturelle forhold og til mere individuelle perspektiver.

Uanset den analytiske vinkel man anlægger, så er det problemer, der har vist sig vanskelige at løse selv i en velfærdsstat som den danske.

Ifølge beregninger fra FN vil næsten 70% af klodens befolkning bo i byer i 2050 (UN DESA, 2018) og når flere mennesker rykker sammen på nogenlunde den samme mængde plads, så bliver storbyens sociale og økonomiske skel tydeligere. Særligt i ”det globale nord” er der opstået en øget opmærksomhed på, hvordan boligspekulation og private investeringer er med til at presse boligpriserne i vejret som dels gør det dyrt at have en hverdag i byen og som skaber yderligere svære betingelser for de mest udsatte og marginaliserede mennesker.

Fremtiden for vores byer afhænger af vores evne til at tænke helhedsorienteret og bæredygtigt således at vi blandt andet kan skabe miljøer, der understøtter sameksistens og menneskers fornemmelse af at høre til. Det er noget af det, FN’s 11. verdensmål Bæredygtige byer og lokalsamfund har fokus på. Målet er: ”[at] Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.”

Hjælp til socialt udsatte udgør en del af det sociale arbejde på voksenområdet. Det er fx tilfældet i det opsøgende gadeplansarbejde, hvor især socialrådgivere og pædagoger arbejder med kontaktskabende indsats i forhold til hjemløse, misbrugere, unge og immigranter som opholder sig i offentlige rum, nogle gange på problemskabende måder.

Desuden yder socialrådgivere og pædagoger personlig og praktisk støtte til udsatte personer, der er i misbrugsbehandling, er flyttet i eget hjem, eller i en periode opholder sig på herberger, eller i såkaldte botilbud.

Endelig er socialrådgivere og pædagoger ofte nøglepersoner i lokalsamfunds- og advokeringsarbejde (fx de indsatser, hvor man forsøger at påvirke udsatte og marginaliserede menneskers livsvilkår i en positiv retning ved at gøre andre opmærksomme på deres situation eller kæmpe for deres rettigheder).