Gå til indhold

Socialt udsatte og hjemløse mennesker i storbyer

Studieretningsprojekt (SRP), fagkombination: Samfundsfag og engelsk/psykologi.

Emnebeskrivelse

Når man bevæger sig rundt i storbyen, vil man kunne få øje på de særligt udsatte og marginaliserede mennesker, der befinder sig hér.

Fælles for dem er, at de ofte har komplekse og sammensatte problemer såsom:

  • Svær psykisk sygdom
  • Hjemløshed
  • Misbrug
  • Fattigdom

Det er problemer, der vanskeligt lader sig løse isoleret og enkeltvis. Der er desuden tale om problemer, der bedst lader sig forstå gennem analyser, der forholder sig til både strukturelle forhold og til mere individuelle perspektiver.

Uanset den analytiske vinkel man anlægger, så er det problemer, der har vist sig vanskelige at løse selv i en velfærdsstat som den danske.

Ifølge beregninger fra FN vil næsten 70% af klodens befolkning bo i byer i 2050 (UN DESA, 2018) og når flere mennesker rykker sammen på nogenlunde den samme mængde plads, så bliver storbyens sociale og økonomiske skel tydeligere. Særligt i ”det globale nord” er der opstået en øget opmærksomhed på, hvordan boligspekulation og private investeringer er med til at presse boligpriserne i vejret som dels gør det dyrt at have en hverdag i byen og som skaber yderligere svære betingelser for de mest udsatte og marginaliserede mennesker.

Fremtiden for vores byer afhænger af vores evne til at tænke helhedsorienteret og bæredygtigt således at vi blandt andet kan skabe miljøer, der understøtter sameksistens og menneskers fornemmelse af at høre til. Det er noget af det, FN’s 11. verdensmål Bæredygtige byer og lokalsamfund har fokus på. Målet er: ”[at] Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.”

Hjælp til socialt udsatte udgør en del af det sociale arbejde på voksenområdet. Det er fx tilfældet i det opsøgende gadeplansarbejde, hvor især socialrådgivere og pædagoger arbejder med kontaktskabende indsats i forhold til hjemløse, misbrugere, unge og immigranter som opholder sig i offentlige rum, nogle gange på problemskabende måder.

Desuden yder socialrådgivere og pædagoger personlig og praktisk støtte til udsatte personer, der er i misbrugsbehandling, er flyttet i eget hjem, eller i en periode opholder sig på herberger, eller i såkaldte botilbud.

Endelig er socialrådgivere og pædagoger ofte nøglepersoner i lokalsamfunds- og advokeringsarbejde (fx de indsatser, hvor man forsøger at påvirke udsatte og marginaliserede menneskers livsvilkår i en positiv retning ved at gøre andre opmærksomme på deres situation eller kæmpe for deres rettigheder).

Forslag til problemformulering og vinkler

  • Hvad karakteriserer socialt udsatte mennesker i storbyer i Danmark?
    Undersøg ved hjælp af kvalitative metoder hvad der kendetegner steder, hvor socialt udsatte og/eller hjemløse opholder sig i din egen by.
  • Diskuter hvilke muligheder og begrænsninger, der kan være i at skabe offentlige rum til alle, også de hjemløse og socialt udsatte
    Inddrag gerne eksempler på byudvikling, hvor en sådan social integration er forsøgt løst og diskutér hvilke løsninger der skal findes i fremtidens storbyer.

Samfundsfag

  • Anvend sociologiske perspektiver fra fx Bourdieu, Lefebvre eller Sennett. Udvælg teoretiske begreber som kan anvendes til at begribe byudvikling, med særligt fokus på social udsathed og marginalisering.
  • Sammenlign byer i de forskellige lande i ”det globale nord.” Er der bestemte velfærdsmodeller eller socialpolitiske tendenser der er mere gunstige end andre i forhold til at skabe byer med færre socialt udsatte?
  • Redegør for begrebet gentrificering. Diskuter hvordan dette fænomen bidrager til problemer omkring socialt udsathed og hjemløshed i storbyer. Du kan fx anvende statistik om indkomstgrundlaget af bydele i København eller i andre store byer, eller finde empiriske eksempler på byudviklings projekter i København eller i andre store byer, som har ændret den sociale balance i et byområde og især ramt de udsatte.

Engelsk

  • I opgaven kan du vælge at anvende engelsksproget materiale fra det EU- finansierede projekt  ”Urban SOS” (2019-2022). Materialet anvendes som arbejdssprog i lingua franca.
  • Analyser med fokus på afsendernes anvendelse af retoriske og dramaturgiske virkemidler samt argumentationsformer i en eller flere lydfortællinger, fx Urban SOS podcasten Snoopy and the Negotiation of Home, eller Climbing the wall of empathy – seeing Floki. Reflekter afslutningsvis over hvilken berettigelse personlige fortællinger og observationer af udsatte mennesker i byrum kan anvendes i en analyse af socialt udsatte i storbyer.

Psykologi

  • Anvend socialpsykologiske perspektiver til at forklare ”samspillet” mellem det normale bysamfund og de socialt udsatte. Ved hjælp af casen ”Floki” analyseres hvorledes disse socialpsykologiske perspektiver kan anvendes til at begribe hans situation.

OBS: det vil ikke være muligt at rumme alle delelementerne i ét SRP.

Materiale

Bøger

  • Brandt, Preben (2009) . Menneskene i byen. I : Byen og social ulighed ( 2009) . Kap. 6 Forlaget Tiderne skifter.
  • Elm Larsen, Forståelser af begrebet udsathed i : Udsat for forståelse – en antologi om socialt udsatte, kap.2. Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte.
  • Eskelund & Gustavussen (2015). Kap 2,(om bysociologiske teorier). Kap 3 (tema om gentrificering s. 97-104) Kap 4 (metoder til undersøgelse af byen). I: Blik på Byen – introduktion til Bysociologi. Columbus.
  • Stender, M. (2010). Byen som dagligstue: Byfornyelse med plads til socialt udsatte . Socialstyrelsen.