Psykiatriens fortid, nutid og fremtid

Emnebeskrivelse

Synet på borgere med psykisk sygdom har (heldigvis) ændret sig markant igennem det 20. og det 21. århundrede.

I samme periode har sundhedsvæsenets behandling af borgere med psykisk sygdom i psykiatrien også ændret sig markant.

Lidt mere end fire ud af fem danskere (82%) vil i løbet af deres liv komme i behandling for psykisk sygdom (Kessing et al, 2023) og ved en opgørelse i 2020 havde 336.555 danskere været i kontakt med psykiatrien i løbet af en periode på fem år (Landspatientregistret, 2020). Disse tal understreger, at psykiatrien er en helt central del af det danske velfærdssystem.

For tiden er der fokus på psykiatrien i nyhedsmedierne, på grund af behandlingssvigt, farligt arbejdsmiljø, dårlig økonomi, mangel på personale og skiftende regeringers planer for genopretning af området. Fremtiden for psykiatrien, og for danskernes møde med psykiatrien afhænger af, om der kan skabes en bedre balance mellem ressourcer (penge og arbejdskraft) i forhold til opgaver (antallet af danskere med behov for behandling).

To af de største overordnede udfordringer er derfor:

• Hvordan kan psykiatrien tiltrække den nødvendige arbejdskraft?
• Hvordan vendes stigningen i antallet af danskere med dårligt mentalt helbred?

Sygeplejersker er den største faggruppe i psykiatrien, hvor de blandt andet arbejder med at støtte patienterne i deres behandling og inddrage pårørende.

En psykiatrisk sygeplejerskes vigtigste virkemiddel er arbejde med relationer, som giver mulighed for at se patientens behov for støtte og kapacitet for udfordringer.