Hvordan kan elever blive engageret i klimadebatten uden det fører til klimaubehag?
Studieretningsprojekt (SRP), fagkombination: Samfundsfag og psykologi.
Emnebeskrivelse
Bæredygtighed er en af vor tids største udfordringer.
Vi står i dag med udfordringen om at beskytte og bevare vores naturressourcer og miljø for at sikre en sund og ren planet for fremtidige generationer. Vi skal blive bedre til at udnytte vores ressourcer på en effektiv måde og opbygge en økonomi, der kan trives inden for grænserne af jordens ressourcer og sikre, at de ikke forbruges hurtigere, end de kan genoprettes.
Bæredygtighed handler også om de sociale aspekter af vores samfund. Det handler om at sikre social retfærdighed og lige adgang til ressourcer, herunder mad, rent vand, boliger og sundhedspleje, for alle mennesker. Endelig er bæredygtighed vigtigt, fordi det handler om at sikre vores fremtidige udvikling og overlevelse som samfund.
Hvis vi ikke handler bæredygtigt nu, risikerer vi at stå over for alvorlige konsekvenser i form af klimaændringer, ressourceknaphed og større sociale uligheder.
Disse udfordringer kan få mange unge til at miste overblikket og troen på fremtiden.
Klimadebatten har engageret de unge, men har også ført til, at mange unge føler et større ansvar for klimaet, end de er i stand til at løfte. Det har ført til klimaubehag, da man, uanset hvad man gør i det moderne samfund, stadig vil have et væsentligt større CO2-aftryk end i andre dele af verden.
Som folkeskolelærer er noget af det vigtigste at give eleverne forudsætninger for, at de kan tage stilling og handle i samfundet. Men det er også vigtigt, at eleverne trives i skolen og hverdagen.
Derfor er det på den ene side vigtigt at give eleverne en forståelse for, hvilke muligheder de har for at påvirke samfundet, og hvordan de kan mobilisere sig og påvirke det politiske system.
På den anden side er det vigtigt at give eleverne en forståelse for, at det ikke er deres ansvar at løse hele verdens problemer, men at vi igennem vores repræsentative demokrati har valgt nogle repræsentanter, som er med til at træffe beslutningerne på vores vegne.
Forslag til problemformulering og vinkler
Hvordan kan man i undervisningen i samfundsfag i folkeskolen lære eleverne om bæredygtighedsproblematikker, styrke elevernes handlekompetence og minimere utryghed?
- Redegør for, hvilke muligheder unge har for at påvirke de politiske beslutninger nationalt og internationalt?
- Argumentér for, hvilke psykologiske teorier der kan anvendes til at forklare, hvorfor der er mange unge, der oplever klimaubehag?
- Diskutér, hvordan lærere i folkeskolen kan undervise i klimaudfordringer og bæredygtighedsproblematikker, så eleverne kan deltage kvalificeret i klimadebatten, og samtidig igennem brug af klimapsykologi kan minimere elevers klimaubehag.
Materiale
Podcasts
Bøger
- Andersen, Jørgen Goul m.fl. (2019): PolitikNU – Holdninger, magt og politiske systemer. 3, udgave. Systime.
- Hasselbalch, Morten Nielsen & Knudsen, Michael Helt (2021): Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv. Forlaget Columbus.
- Ravn, Flemming Andre Phillip & Wolf, Troels (2017): Psykologi – fra celle til selfie. Forlaget Columbus
- Roepstorff, Solveig (2022): Klimapsykologi. People’s Press
Bogkapitler
De tre mest interessante bidrag fra antologien er:
- Læssøe, Jeppe: Deltagelse og miljøpædagogik.
- Carlsson, Monica & Hoffmann, Birgitte: Handlekompetence og demokratisk dannelse.
- Breiting, Søren: Et paradigmeskift for miljøundervisning.
Kristensen, Hans Jørgen (2007): Didaktik & pædagogik – at navigere i skolen – teori i praksis. Gyldendal Uddannelse.
- Kapitlet: Handlekompetencen og 90’er-kompetencen.