Grænser for normalitet
Studieretningsprojekt (SRP), fagkombination: Samfundsfag og psykologi.
Emnebeskrivelse
Cirka 15% af børn og unge i Danmark er diagnosticeret med en psykisk lidelse (Psykiatrifonden 2022).
Det er en stigning på 10% i forhold til for 10 år siden, og mange fagprofessionelle, samfundsdebattører og forældre spørger sig selv, hvad stigningen skyldes.
Nogle mener, at de løbende reformer af folkeskolen – og særligt inklusionsreformen fra 2012 – har vanskeliggjort betingelserne for et godt børne- og ungdomsliv. Andre mener, det kan dreje sig om kemikalier i vores mad og omgivelser; at moderne forældre er for følsomme og usikre; at der slet og ret gives for mange diagnoser til børn, der ikke fejler noget, men kæmper med alment menneskelige udfordringer i livet – eller måske en kombination af flere af disse faktorer.
Den stigning, vi har set over de seneste årtier, har betydning for såvel individer og grupper som hele samfundet. Pædagogen arbejder som frontperson i velfærdsstaten med mange forskellige brugergrupper; børn, unge og voksne indenfor såvel normal- som specialområdet, men hvem er ”de normale” og hvem er ”de specielle”?
Forslag til problemformulering og vinkler
Hvordan inkluderes børn med forskellige forudsætninger i folkeskolen, og hvordan arbejder pædagoger i skolen med inklusion?
- Redegør for udviklingen i brugen af psykiatriske diagnoser over tid. Beskriv ud fra et konkret eksempel, hvordan den enkelte diagnose kan komme til udtryk klinisk, fx via interview med forældre, casebeskrivelser fra psykiatrifonden eller lignende
- Undersøg rammer og vilkår for pædagogens arbejde i skolen og analysér fx via interviews med pædagoger eller konsulenter i psykiatrifonden de mulige årsager til den stigende brug af psykiatriske diagnoser
- Diskutér hvem inklusionspædagogikken gavner og ikke gavner? Hvad bidrager det med, når vi prøver at inkludere børn med diagnoser i normalområdet?
Forslag til underspørgsmål
- Hvordan er udviklingen i brugen af psykiatriske diagnoser?
- Hvilke mulige årsager findes til den stigende brug af psykiatriske diagnoser?
- Hvad betyder det for et barn/en ung at få en psykiatrisk diagnose?
- Hvilke børn og unge med psykiatriske diagnoser søges inkluderet i det såkaldte normalområde, og hvilke henvises til det såkaldte specialområde?
Materiale
Podcasts & video
Bøger
- Bjerre, Jørn, Oettingen, Alexander von. & Svenson, Lars Hende (red.) (2021): Pissedårlig inklusion: Hans Reitzel
- Foucault, Michel (2019): Sindssygdom og psykologi. Hans Reitzel
- Goffman, Erwin (2021): Stigma - om afvigerens sociale identitet. Samfundslitteratur
- Hamre, Bjørn F. (2023): Medfølelse, normalitet og intervention i skolepsykiatrien. I: Øland, Trine (red.) Velfærdsarbejdets paradokser. Syddansk Universitetsforlag
- Petersen, Kirsten Elisa & Hansen, Janne Hedegaard (red.) (2019): Inklusion og eksklusion - en grundbog. Hans Reitzel
Politisk materiale
Artikler
- Alfort, Sara (2018): "Børnene er ikke problemet, siger en børnepsykolog om tidens diagnoseboom. De er budbringere af et langt større problem." – Zetland
- Olrik, Mads (2023): "Danske børn kæmper med angst og tårnhøjt fravær. På denne socialt udsatte skole findes problemet ikke." – Zetland
- Sørensen, Laura Marie (2014): "Sådan blev inklusion et krav i danske skoler." – Danmarks Radio (DR)
Undersøgelser
Indsamling af empiri
Forslag til mulige samarbejdspartnere:
- Børns Vilkår
- Psykiatrifonden
- Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende
- Skoler, dagtilbud og andre pædagogiske institutioner i dit nærområde