Gå til indhold

Styrk dit kliniske lederskab i praksis: Grundlæggende niveau

Du styrkes i at navigere i komplekse situationer, facilitere samarbejde på tværs og sikre kvalificering af faglige beslutninger hos borgeren/patienten.

Om kurset

Grundlæggende klinisk lederskab

Klinisk lederskab er en nøglekompetence i det nære sundhedsvæsen.

Det handler ikke om formelle lederroller – men om den faglige dømmekraft, overblik og koordination, der skaber trygge, sikre og sammenhængende borgerforløb.

Det får du ud af kurset

Du styrkes i dit grundlæggende klinisk lederskab i borgernære forløb og opnår øgede kompetencer til faglig beslutningstagning, tværfagligt samarbejde, koordination af borgerrettede interventioner og fagligt lederskab i en kollegial kontekst, med henblik på at skabe trygge og sammenhængende borgerforløb.

Du bliver dermed i stand til at:

  • stille faciliterende spørgsmål, der fremmer fælles faglig refleksion
  • analysere borger/patientforløb med mange aktører, rammer og teknologier
  • prioritere, koordinere og inddrage relevante samarbejdspartnere rettidigt
  • strukturere og anvende faglige informationer systematisk
  • bringe både faglig viden, borgerperspektiv og organisatoriske rammer i spil
  • identificere faglige blinde vinkler og forebygge misforståelser i samarbejdet
  • skabe fælles beslutninger på tværs af fag, roller og organisatoriske rammer

Det faglige indhold på kurset

Kurset afholdes med fysisk fremmøde og har en varighed på sammenlagt 1,5 dag, med en mellemperiode, hvor du træner nye færdigheder i praksis.

Kursets indhold tilpasses den konkrete praksis og behov, men vil som udgangspunkt indeholde følgende:

Dag 1

  • Klinisk lederskab og beslutningstagen som en fælles ramme
  • Syn på klinisk lederskab i egen praksis
  • Positionsskifte som metode

Mellemperioden

  • Træning af klinisk lederskab via positionsskifte
  • Peer feedback vha. feedbackmakker

Dag 2

  • Erfaringer og refleksioner med positionsskifte
  • Klinisk lederskab og relationel koordinering i hverdagen
  • Omsorgsarrangement som operationel analysemodel i det tværfaglige team

Om undervisningen

Med udgangspunkt i nyeste viden om klinisk lederskab, arbejdes der med en praksisnær og øvelsesorienteret undervisningsform, hvor dine aktivt inddrages

Der kan i mindre omfang være forberedelse til kurset.

Hvem deltager?

Sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af professioner, herunder sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, som ønsker at styrke eget kliniske lederskab i hverdagen

Tilmelding

Optagelse sker efter først til mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig vises på kp.dk med en ”Ansøg”-knap efter tilmeldingsfristen, er der fortsat ledige pladser, og du kan stadig tilmelde dig.

Hvis der er venteliste, fremgår det af kursussiden.

Alle meddelelser om optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding skal ske skriftligt til Studieservice.

Følgende betingelser gælder:

  • Hvis du afmelder dig mere end 4 uger før aktivitetens start, kan du få refunderet deltagerbetalingen.
  • Hvis du afmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du for hele deltagerbetalingen. Inden aktiviteten starter, har du dog mulighed for at:
    • give din plads videre til en kollega, hvis vedkommende opfylder eventuelle adgangskrav
    • sende lægefaglig dokumentation, hvis du ikke kan påbegynde aktiviteten på grund af sygdom
  • Hvis du tilmelder dig mindre end 4 uger før aktivitetens start, hæfter du ved afmelding for hele deltagerbetalingen.

Når aktiviteten er startet, er det ikke muligt at få refunderet deltagerbetalingen.

Vil du skifte til en anden aktivitet?

Vi hjælper dig gerne

  • Hvis der er mere end 4 uger til aktivitetens start:
    Send en skriftlig afmelding til Studieservice, og tilmeld dig den ønskede aktivitet via kp.dk.
  • Hvis der er mindre end 4 uger til aktivitetens start:
    Kontakt Studieservice for at høre om dine muligheder.

Du skal kontakte Studieservice skriftligt på stu-vu@kp.dk. Husk at oplyse aktivitetens nummer og/eller titel i din mail.

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Prisen fremgår af det enkelte kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Alle kursuspriser vises med og uden moms. På kurser udbudt som åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af kursusopslaget, om prisen er med eller uden moms.

Når du er optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren. Fakturaen skal betales inden den betalingsfrist, der fremgår af fakturaen.

Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

  • Der udstedes kursusbevis for kurser på minimum 12 timer.
  • For at modtage et kursusbevis må du maksimalt have 20 % fravær.
  • Kursusbeviser sendes som Digital Post.
  • Der udstedes ikke bevis for temadage.

Efterår 2026

Grundlæggende klinisk lederskab

Start- og slutdato

26.11.26 - 09.12.26

Tilmeldingsfrist

15.10.26

Nummer

1246835

Ledighed

Ledige pladser

Pris

3.625 kr.

2.900 kr. ekskl. moms

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København N

Hvornår

Se alle datoer

To kursusdage: kl. 09.00-14.00 d.26.11.2026 og kl. 09.00-13.30 d. 09.12.2026

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil kontakte Studieservice eller en faglig kontaktperson.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold:

Studieservice

Københavns Professionshøjskole (KP)

+45 72 48 75 40

Telefontider

Se telefontider.

Anja Reinholt Wacker

Adjunkt

+45 21 76 22 29

Det er muligt at rekvirere kurset som et skræddersyet forløb til en gruppe af medarbejdere på jeres arbejdsplads.