Etisk skole- og uddannelsesledelse med data

Mængden af data eksploderer på uddannelsesområdet, hvilket stiller krav til skoleledelser og deres evne til at bruge data og skabe data, der gavner elevers læring og trivsel. For at undgå fx misforståelser i dette arbejde er det vigtigt, at data bliver læst og fortolket i den konkrete kontekst, og at de som grundlag for det pædagogiske udviklingsarbejde og beslutningstagning bliver brugt på et etisk sikkert fundament.

I forsknings- og udviklingsprojektet ’Dataliteracy – ledelse af læring og trivsel’ arbejder forskere fra Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet med begrebet ‘datasans’ som en ramme for de kompetencer, skole- og uddannelsesledelser bør være bekendte med, når de i deres arbejde bruger data til at lede og understøtte læring og trivsel.

Få her fem gode råd af Klaus Mygind til arbejdet med etisk skole- og uddannelsesledelse med data. Klaus Mygind er konsulent på Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag udviklingsprojektet ’Dataliteracy – ledelse af læring og trivsel’:

1 – Stil spørgsmål, og forhold jer etisk til data

’Data gør mere end, de viser’ er et centralt udsagn i forskningsprojektet om etisk skoleledelse med data og retter opmærksomheden mod, at når vi skaber data med et bestemt sigte, vil vores data forhåbentlig svare på vores spørgsmål, men de vil også influere og ’gøre mere’ i organisationen – fx påvirke menneskelige relationer.

I skolesammenhæng kan data påvirke børnenes indbyrdes forhold, deres oplevelse af anerkendelse og deres identitet. Når vi producerer store mængder af data, og det opleves som, at alt bliver til data, er det derfor vigtigt at stille spørgsmål, som forholder sig til den etiske side af sagen: Fx hvad gør data ved mennesker og relationer i den givne kontekst? Hvordan kerer vi om de mennesker, som berøres?

2 – Prioritér gennemsigtighed og tydelighed

Gennemsigtighed i arbejdet med data er helt afgørende for tilliden mellem skolens partnere. Medarbejderne skal vide, hvordan ledelsen behandler de data, som medarbejderne skaber. Forældrene skal vide, hvordan deres data bliver brugt. Gennemsigtighed giver ledelsen legitimitet til at bruge data som beslutningsgrundlag.

3 – Skab fælles arbejdsprocesser

I forskningsprojektet har vi gode erfaringer med, at strukturerede dialoger mellem ledelse, medarbejderteam og ressourcepersoner – om fx skabelse af kvalitative data – skaber nye forståelser for relationer i klassen samt elevers læring og trivsel. Disse strukturerede dialoger skaber nye fælles pædagogiske indsatser, som medarbejderne finder meningsfulde og skaber et fælles engagement.

4 – Styrk de kvalitative data

For tiden er der en massiv overvægt af kvantitative data, som retter sig mod et politisk niveau ift. at dokumentere og vise resultater. Det er vigtigt for politikernes beslutningstagning, men disse data skaber ikke nødvendigvis læring og trivsel. Derfor bør fokus rettes mere mod opbygning af kvalitative data, der kan udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis.

Hvordan skaber vi fx dynamiske arbejdsmiljøer, hvor data bruges konkret og med en bevidsthed om, hvad data ’gør’? Skolen skal fortsat producere data til et politisk niveau, men de skal gavne elevernes læring.

5 – Styrk det fælles sprog om data

Både forældre, elever, skolen, forvaltning og politikere har behov for data om skolen og den enkelte elev, og sproget herom vil variere alt efter, hvilket tilhørsforhold du har. Når data bliver så centralt i vores opfattelse af skolen og læring, så er det også vigtigt, at vi forstår hinanden på dette område. Derfor bør vi arbejde bevidst på at skabe ‘et fælles sprog om data’  i hele kæden: elev – lærer – leder – forvaltning – forælder/borger – politiker.

Er du interesseret i at vide mere om etisk skole- og uddannelsesledelse med data?
Læs her om bogen ’Datasans – Etisk skole- og uddannelsesledelse med data’.