Har vi misforstået udfordringerne i hjemmesygeplejen?
Når vi ser nærmere på de positive resultater og de forklaringer, som de fagprofessionelle giver på, hvorfor faste teams fungerer, må vi sætte spørgsmålstegn ved, om vi måske har misforstået udfordringerne i forbindelse med hjemmesygepleje
Læs hele kronikken af Gry Segoli og Benjamin Olivares Bøgeskov på Sundhedsmonitor.
Som svar på de mange udfordringer, som ældreplejen står overfor, har regeringen lanceret en pulje til finansiering af etablering af faste teams i landets kommuner. Siden starten af 2021 har kommunerne afprøvet og implementeret forskellige former for faste teams, og efter et år er mange af projekterne begyndt at vise positive resultater.
Et kig på Kommunernes Landsforenings hjemmeside Viden på Tværs bekræfter dette positive billede med henvisning til bl.a. eksempler fra Haderslev og Ringsted, og også Rudersdal-projektet, hvor vi selv fra Københavns Professionshøjskole har været involveret.
De fagprofessionelle fortæller, at de har fået relationer til kolleger og borgerne, mere smidig problemløsning, mere hensigtsmæssig pleje, mere kontinuitet, arbejdsglæde og mange andre positive effekter.
Men, når vi ser nærmere på disse positive resultater og de forklaringer, som de fagprofessionelle giver på, hvorfor disse teams fungerer, må vi sætte spørgsmålstegn ved, om vi måske har misforstået udfordringerne i forbindelse med hjemmesygepleje.
Udfordringerne kan opsummeres i ét ord
Faktisk kan den mest almindelige forståelse af de mange udfordringer, som ældreplejen står over for, udtrykkes med ét ord: kompleksitet.
Ordet er allestedsnærværende i den faglige litteratur, som ofte taler om fx ’den voksende kompleksitet af det nære sundhedsvæsen’, ’borgere med komplekse forløb’ og ’sygefravær som en kompleks problemstilling’.
Et ikonisk eksempel på kompleksitet som hovedproblemet for ældrepleje kan findes i den fremragende rapport fra Vive, ’Kompleksitet i den kommunale sygepleje’. Baseret på bl.a. vidnesbyrd fra sygeplejersker i 18 kommuner i 5 regioner, opsummerer rapporten deres erfaringer om tre typer kompleksiteter: Social, klinisk og organisatorisk kompleksitet.
Rapporten går videre end blot at opregne de mange mest åbenlyse udfordringer, såsom mangel på sammenhæng og kontinuitet, vanskeligheder med at rekruttere, tungt bureaukrati og lignende problemer, som mange kommuner ofte beretter om. Rapporten formår på bedste vis at se ud over symptomernes mangfoldighed for at vove en fælles årsag i kompleksitet.
Spørgsmålet, der optager os, er, at hvis kompleksitet er problemet, burde resultaterne fra faste teams kunne reducere denne kompleksitet, men det er ikke tilfældet.
Faktisk tyder det på, at det modsatte gør sig gældende.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om etableringen af faste teams i ældreplejen?
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan Københavns Professionshøjskole kan hjælpe jer med at etablere faste teams i ældreplejen?
Så kontakt: