Digitale gæstelærerforløb
EMU har sammen med bl.a. Københavns Professionshøjskole udviklet disse digitale gæstelærerforløb, som bidrager til en motiverende og aktiv undervisning på erhvervsuddannelserne.
Gæstelærerforløbene inviterer anerkendte fagpersoner og fremtrædende danskere ind i undervisningen, hvor de formidler et fagligt tema, så der skabes motivation, nysgerrighed og viden hos både elever og lærere.
Baggrund for de digitale gæstelærerforløb
Den 18. februar 2021 indgik et flertal af Folketingets partier aftale om en række indsatser, der har til formål at håndtere de faglige og trivselsmæssige udfordringer, som covid-19 har medført hos flere elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. De digitale gæstelærerforløb er en del af denne aftale.