Gå til indhold
Christmas gift giving - pile of wrapped christmas gift boxes on wooden background, top view

Det kimer for den høje afgift

Tag quizzen med til juleafslutningen på dit arbejde, og udfordr dine kolleger på viden om afgifter på risalamande, snaps og vaniljekranse.

Ved juletid kommer der mange afgifter i spil, som vi alle på den ene eller anden måde yder et bidrag til. Har du styr på dem? Ved du fx, hvad der er billigst i afgift til at skylle hovedpinepillen ned med efter julefrokosten?

Få en julequiz om afgifter

Quizzen er lavet af vores dygtige undervisere på diplom i skat og skatprofessionsbacheloren, som ved rigtig meget om, hvad skatte- og afgiftssystemet betyder for de juleindkøb, som vi kaster os ud i i løbet af december måned.

Du downloader svarene nederst på siden.

Julen varer længe koster mange penge.
God jul og god fornøjelse 🙂

Quiz:

Spørgsmål 1 :
Julefrokosten er et af højdepunkterne på enhver arbejdsplads, men hvem betaler mest i afgifter?

  • Ane, som drikker en snaps (4 cl)
  • Birthe, som drikker en juleøl (33 cl)
  • Charlotte, som er mere til et glas rødvin (12 cl)


Spørgsmål 2:

Oven på julefrokosten kan der godt være brug for en hovedpinepille, men hvad er billigst i afgift til at skylle pillen ned med?

  • Aksel, som skyller pillen ned med en danskvand
  • Børge, som skyller pillen ned med et glas vand fra hanen
  • Carl, som skyller pillen ned med en flaske kildevand

Spørgsmål 3:

Når gåsen er spist, er det tid til dessert. Hvilken en af dem yder mest til afgiftskassen?

  • Familien Andersen, som gør som de fleste og spiser risalamande
  • Familien Berg, som har erkendt at det der risalamande aldrig bliver dem. De er helt klar til nougatis
  • Familien Carlsen, som har en lang og ubrydelig tradition for at spise citronfromage


Spørgsmål 4:

Efter en velfortjent middag og dans om juletræet er det endelig tid til kaffen og endnu et bidrag til finansiering af vores alle sammen velfærdsstat, men hvem donerer den højeste afgift?

  • Tante Agnethe, som helt klart er til kaffe
  • Moster Bente, som sværger til te
  • Lille Clara, som bare gerne vil have sodavand

Spørgsmål 5:

Lidt sødt skal der også være til kaffen, sammen med et afgiftsbidrag. Men hvem yder mest?

  • Jacob, som bedst kan lide de små romkugler – I ved dem, som man kan køber, hvor der er bland-selv-slik
  • Mette, som har en forkærlighed for de store romkugler, som man køber hos bageren
  • Pia, som er mere til vaniljekranse og brunkager

Spørgsmål 6:

Julen er overstået, og vi skal tilbage på arbejde. Men hvilken branche betaler mest i CO2-afgift?

  • Fætter Arne, som er landmanden og passer sine marker
  • Onkel Bent, som er piloten i et flyselskab
  • Morbror Claus, som er kaptajnen på en færgen

Se svarene her

Vil du vide mere?

Interesserer du dig for told, afgifter og moms?
Så vil du måske synes, at denne fagbog er interessant: Told, afgifter og moms