Gå til indhold
Kvinde med briller

Bognyhed: Ledelse af digital forandring

Der er en omfattende digital forandringsproces i gang på skolerne. Både undervisning og organisation går fra de velkendte fysiske former til at foregå på nye digitale platforme og medier. Hvad er ledernes rolle i denne udvikling?

Corona har accelereret den digitale udvikling på skolerne, og lærere, pædagoger og ledere har de sidste to år været på en stejl læringskurve for at lære at bruge de nye teknologier.

Hvad kan ledere gøre nu for at bygge videre på den udvikling, skolerne har gennemgået? Og hvad kan ledere i det hele taget gøre for at sikre, at skolerne får mest muligt ud af de nye teknologier?

Det har to KP-forskere undersøgt og beskrevet i bogen ’Ledelse af digital forandring’. Bogen er skrevet til ledere i skolen og er baseret på forskning i, hvordan danske skoleledere håndterede udfordringerne under coronakrisen.

Køb bogen hos Dafolo Forlag.

Bogen handler om, hvordan digitalisering ændrer skoleledernes måde at tænke skolen på og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Den tilbyder konkrete handlemuligheder for, hvordan man som skoleleder navigerer i digitale foran­dringsprocesser, og hvordan den digitale skole kan se ud.

————————-

Podcast: Hvis du er interesseret i folkeskolens erfaringer med at omstille sig fra fælles fysiske læringsfællesskaber til onlineundervisning fra den ene dag til den anden, så kan denne podcast fra Velfærdsprofeten være interessant at lytte til.