Gå til indhold

Sygeplejersker, frivillige og bæredygtige samarbejder

Om det valgfrie element

Dette valgfrie element er for dig, der brænder for sygepleje til nogle af samfundets mest sårbare grupper. Som kommende sundhedsprofessionel bidrager du med din deltagelse til udvikling af nye innovative samarbejdsformer på tværs af sundhedsprofessionelle og civilsamfundets aktører, herunder særligt samarbejde med pårørende og frivillige i omsorg for og støtte til de mest sårbare.

Hør, hvad et par af underviserne siger om forløbet, i denne video:

To smilende kvinder

Se video om det valgfrie element

Praktisk information

Sygeplejerskestuderende ved Københavns Professionshøjskole og UC Diakonissen

Min. 12 og maks. 40 deltagere.

Københavns Professionshøjskole
Campus Hillerød
Carlsbergvej 14
3400 Hillerød

OBS Al undervisning er med fysisk fremmøde og udbydes ikke virtuelt

Individuel, intern skriftlig prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Nurses, volunteers and sustainable collaboration

Tilmelding til valgfrit element er åben i uge 12+13 for det kommende efterårssemester og i uge 42+43 for det kommende forårssemester.

Kontakt Tine Munch Schumann for at tilmelde dig, hvis du er studerende på en anden skole i landet, og det valgfrie element er åbent for studerende fra andre skoler end Københavns Professionshøjskole.

Tine Munch Schumann

Studieadm. koordinator

+45 51 63 24 06

Indhold

Omsorg og støtte til unge med psykisk sårbarhed, voksne med kronisk sygdom og sårbare gamle er en opgave, vi som sygeplejersker løfter på tværs af sektorer og i samspil med pårørende og frivillige. Fokus er på teori og metoder om pårørendesamarbejde, samskabelse, frivillighedens logik kontra den professionelle logik, udfordringer og dilemmaer i grænsen mellem frivilligt og professionelt arbejde samt aktuel forskning på området.

Læringsudbytte

Formålet er, at du opfylder nedenstående mål for læringsudbytte med udgangspunkt i det valgfrie elements tema og den valgte kliniske problemstilling:

  • Selvstændigt kan opsøge, vurdere og analysere data relateret til en klinisk problemstilling
  • Selvstændigt kan opsøge, undersøge, vurdere, sammenfatte og formidle national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over udvikling af egen profession
  • Selvstændigt kan beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent.

Læringsmetoder

Underviseroplæg, besøg af relevante professionelle og ansatte frivilligkoordinatorer fra praksisfeltet, studiebesøg ud af huset, litteratursøgning og poster-arbejde i grupper. Som studerende er I værter for en workshop, hvor frivillige aktører fra fx Headspace, Det Nationale Sorgcenter, Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Ældresagen m.fl. besøger os.

Der arbejdes med systematisk litteratursøgning og individuel logbog, der danner afsæt for den afsluttende interne individuelle skriftlige prøve.

Kontakt

Karen Sangild Stølen

Lektor

+45 41 89 81 05

Mette Guttorm Jensen

Adjunkt

+45 21 13 02 42