Gå til indhold

Narrativ kost- og sundhedsvejledning

Dette valgfrie element udbydes ikke i efteråret 2026.

Udbud af valgfrie elementer: kp.dk/valgfrie-elementer/

Om det valgfrie element

I forløbet introduceres en nyudviklet narrativ samtalepraksis, som sundheds- og velfærdsprofessionelle kan bruge til hurtigt og effektivt at skabe udvikling og bevægelse i det enkelte menneskes mad- og måltidspraksis, når mere traditionel kostvejledning ikke slår til.

Det kan f.eks. være, når fokuspersonen egentlig godt ved, hvordan det er godt at spise, men ikke magter at praktisere det i sin hverdag, eller det kan være, at tanker om mad fylder på måder, der opleves som problematisk.

Video om narrativ kostvejledning

Narrativ kostvejledning

Praktisk information

Studerende på Fakultet for Sundhedsuddannelser og Teknologi på Københavns Professionshøjskole.

Min. 12 og maks. 35 deltagere.

Københavns Professionshøjskole
Campus Nørrebro
Sigurdsgade 26
2200 København N

Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalen. Bedømmelsen finder sted på baggrund af en skriftlig opgave og en mundtlig eksamination.

Narrative diet counselling

Tilmelding til valgfrit element er åben i uge 12+13 for det kommende efterårssemester og i uge 42+43 for det kommende forårssemester.

Skriv til holdsaetning@kp.dk for at tilmelde dig, hvis du er studerende på en anden skole i landet, og det valgfrie element er åbent for studerende fra andre skoler end Københavns Professionshøjskole.

Jonas Dannevang

Chefkonsulent

+45 41 89 77 78

Indhold

Narrativ kostvejledning tager afsæt i det enkelte menneskes spiseerfaringer og fortællinger om mad og måltider. I samtalerne anvendes der madsociologiske samtalekort til at udforske det enkelte menneskes mad- og måltidspraksis som del af en kompleks madkulturel virkelighed, hvor der sættes stadig nye dagsordner for tænke- og handlemuligheder.

Der er et skarpt blik for narrativer som både problem og værdifuld ressource. Tilgangen er udforskende, og den inviterer til nysgerrighed, engagement og mod.

Læringsudbytte

Viden om:

  • mad- og måltidspraksis som del af kultur og samfund
  • centrale narrative læringsstrategier.

Færdighed i:

  • at undersøge spiseproblemer med madsociologisk informerede samtalekort
  • anvendelse af læringsstrategier fra narrativ praksis.

Kompetence til:

  • at kunne arbejde narrativt som del af professionspraksis
  • at kunne reflektere over egen vejledningspraksis
  • at kunne reflektere over egen professionsrolle i forhold til herskende diskurser om ernæring og sundhed.

Læringsmetoder

  • Teoretiske oplæg
  • Praksisundervisning med videoeksempler
  • Træning og øvelser
  • Fremlæggelser og selvstudier.

Den studerende forventes at være engageret og aktivt deltagende i øvelser og aktiviteter.

Kontakt

Søren Tange Kristensen

Lektor

+45 24 29 65 19