Campus Tagensvej 86
Tagensvej 86 er vores tredjestørste campus, hvor der altid er livlig trafik med studerende og undervisere, der skal fra A til B.
Bygningen er fuld af charme, og vores studerende har rig mulighed for at sætte deres præg på omgivelserne. Med den korte afstand til Campus Sigurdsgade og lokalerne på Haraldsgade er der et tæt samarbejde mellem de tre steder, og du vil møde studerende og undervisere fra alle mulige forskellige uddannelser.
Hvad kan jeg læse?
På Campus Tagensvej 86 kan du læse til:
Se video om studielivet på Campus Tagensvej 86
-
Professionshøjskolernes Idrætsforening (PIF)
I kælderen ved kantinen finder du Professionshøjskolernes Idrætsforenings (PIF) flotte træningslokaler med alt, hvad der hører til et klassisk fitnesscenter.
Du kan blive medlem for et mindre beløb, hvorefter du kvit og frit kan bruge lokalerne døgnet rundt.
Der er naturligvis også badefaciliteter ved siden af, som er åbne for alle.
-
Studiecaféen Café Coma
Café Coma fungerer som studiecafé på Tagensvej 86 og åbner hver fredag op for et brag af en fest. Stedet er drevet af frivillige studerende.
Den flotte kunst på væggene, det store dansegulv og de kreative bordlege er et stort hit blandt studerende på både Tagensvej 86 og Campus Sigurdsgade.
-
Gården
Gården er det centrale samlingssted på Tagensvej 86 – ikke mindst om sommeren og i eksamensperioderne. Her kan man nyde sin frokost ved bænkene eller nyde en velfortjent kold øl/sodavand efter eksamen.
Du kan få et indtryk af det sociale liv ved at se de studerendes Instagram-billeder fra Campus Tagensvej 86.
Praktiske oplysninger
Offentlig transport Gåafstand fra Skjolds Plads Metro
Bus 6A kører fra Nørreport st. og Københavns Hovedbanegården (mod Emdrup Torv) til Arresøgade. Bus 42 kører fra Nørreport st. (mod Ballerup st.) via Jagtvej ca. hver 10 min.
Metrostationen på Skjold Plads er et par minutters gang fra Tagensvej 86.
Handicapforhold Elevator, adgang for kørestole samt handicaptoiletter
På alle KP’s adresser er der gode forhold for folk med handicap.
Der er bl.a. elevator, adgang for kørestole samt handicaptoiletter.
Rygeregler Rygeforbud på alle campusser
Københavns Professionshøjskole ønsker et røgfrit miljø, hvor ingen udsættes for passiv rygning, når de er på arbejde eller studie. KP er røgfrit både inde og ude.
Leje af lokaler Lej lokaler på Tagensvej 86
Vil du leje et lokale på campus, skal du kontakt Udlejningsservice.
Kontakt
Sociale aktiviteter
Studielivet byder på mere end tykke bøger. Der foregår masser af aktiviteter både på de forskellige uddannelser og i det hele taget på campus.
De sociale aktiviteter er i høj grad præget af de studerende, og derfor kan du med fordel melde dig ind i en forening, hvis du ønsker at have indflydelse på det sociale liv på Tagensvej 86 – eller du kan starte noget helt nyt op! Idéer til aktiviteter er altid velkomne.
Eksempler på sociale aktiviteter, faciliteter og foreninger på Tagensvej 86 er: