Campus Nordsjælland - Bordtennis

Campus Nordsjælland

Campus Nordsjælland er et af to campus, der ikke ligger inden for Københavns bygrænse. Det ligger i en nybygget, arkitekttegnet studiebydel i Stationszonen i Hillerød. Selvom Campus ligger i Hillerød, er det langt størstedelen af vores studerende, der pendler fra København hver dag.

Faciliteter

På Campus Nordsjælland er der mange faciliteter, man som studerende frit kan bruge, når der ikke er undervisning, f.eks.:

  • Motionsrum
  • Bibliotek
  • Studiecafe
  • Naturvidenskabelig cafe
  • Mediecenter
  • Kantine

Sociale aktiviteter

Du vil som studerende på Campus Nordsjælland møde en broget skare af mennesker. Studerende og undervisere kommer med mange forskellige livserfaringer og har en stor aldersspredning.

Til den ugentlige fredagscafé er der rig mulighed for at mødes med medstuderende over et slag bordfodbold, backgammon eller en øl samt at møde en masse nye mennesker. Caféen har årlige store fester såsom Halloween, julefrokost og sommerfest. Der afholdes også andre typer arrangementer

Studiestartløbet er et initiativ på tværs af Hillerøds butiksliv, uddannelser, kommunen og foreninger – et løb og en fest, der markerer efterårets studiestart for cirka 2000 unge i Hillerød.

Campus Nordsjælland har sit eget kor, hvor ALLE studerende er meget velkomne. Repertoiret er primært rytmisk soul/rock, men ingen genrer er på forhånd udelukket.

På Campus Nordsjælland lægger vi vægt på, at både studerende og ansatte har mulighed for at være aktive medspillere i udviklingen af såvel uddannelserne som uddannelsesmiljøet. Pt. er der følgende råd:

  • De Studerendes Råd (DSR)
  • Campusråd Nord
  • Caférådet
  • Kantineudvalg
  • PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning)
  • LSU
  • Arbejdsmiljøudvalg
  • Grønt Råd

Der er mange flere udvalg og små sociale tiltag, herunder på de enkelte uddannelser. Hvis du vil vide mere, kan du følge Facebooksiden for Campus Nordsjælland. Du kan også se nogle af de studerendes Instagram-billeder fra Campus Nordsjælland.

Praktiske informationer

På Campus Nordsjælland kan du studere til

Transport

Gåturen fra Hillerød Station til campus tager ca. 5 min. Der kører tog hvert 10. minut samt busser i alle retninger fra Hillerød Station.

Der er parkeringspladser omkring Campus Nordsjælland. Det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads efter kl. 8.30-9.00. Der er også mulighed for at parkere ved Teglgårdssøen for enden af Carlsbergvej (10 minutters gang).

Kontakt

KP Campus Nordsjælland
Carlsbergvej 14
3400 Hillerød
Tlf: +45 70 89 09 90 (OBS: nummeret er til KP’s fælles reception og kan derfor også besvares af medarbejdere fra andre campusser)
Mail: uccnord@kp.dk