FIF til pædagog
Varighed
1 år
Steder
Campus Carlsberg (Kbh. V)
Studiestart
August 2026
Praktik
6 uger
Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge (FIF)
– til pædagoguddannelsen
Har du lyst til at blive pædagog i Danmark, og har du en studentereksamen fra dit hjemland?
Forberedelseskurset for indvandrere og flygtninge (FIF) til pædagoguddannelsen giver dig adgang til at søge optagelse på kvote 2 på pædagoguddannelsen.
Efter kurset opfylder du desuden sprogkravet til både pædagog på Københavns Professionshøjskole (KP).
Hvad undervises du i på forberedelseskurset?
Undervisningen er organiseret i moduler af forskellig længde efter en række fagemner.
Fagemnerne er:
- Dansk
– formelle færdigheder, tekstforståelse og -analyse, mundtlig formulering og argumentation - Studiemetodik
- Musiske og kropslige aktiviteter
- Kultur og samfund
- Pædagogisk arbejde (inklusiv en 6-ugers praktikperiode)
- To projektforløb i grupper
Åbent Hus i uge 9
Vil du høre mere om uddannelsen? Kom til Åbent Hus i uge 9, og bliv klogere på dit studievalg.
Adgangskrav
For at gå på FIF-kurset, skal du:
- have lyst til at tage en videregående uddannelse
- kunne forstå, tale og læse dansk på et niveau, så du kan følge kurset
(fx Danskuddannelse 3, Danskuddannelse 2 + FVU trin 3/4. eller 9/10. klasse) - have en gymnasial uddannelse fra dit hjemland
Hvis du gerne vil tage kurset – men er i tvivl om, du lever op til betingelserne – anbefaler vi, at du stadig ansøger. Hvis din ansøgning bliver afvist, hjælper vi dig gerne med, hvordan du kan få kvalifikationer til at søge ind igen.
Du bliver optaget på baggrund af din ansøgning, en skriftlig prøve og en personlig samtale.
I ugen efter optagelsesprøverne får du besked om, du er blevet optaget.
OBS: Hvis du tidligere har gennemført en dansk heltidsuddannelse på videregående niveau, kan du ikke blive optaget på FIF.
Sådan søger du
Din ansøgning om optagelse på FIF skal sendes via nemStudie.dk.
Du kan ansøge om optagelse på kurset fra den 1. april 2025.
Ansøgningsfristen var 1. august 2025.
Dokumentation
Når du ansøger om optagelse på kurset, skal du vedhæft kopier af de følgende dokumenter:
- Din opholdstilladelse
(for- og bagside af opholdskortet) - Uddannelsespapirer
fra gymnasiet og eventuel videregående uddannelse (original og evt. oversatte dokumenter) - Prøvebeviser
(sprogkurser i dansk m.m.)
Studiestart
Dato: 18. august 2025, kl. 8.30
Sted: Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V
Hvad fortæller studerende og dimittender fra FIF?
Hør studerende og dimittender fortæller om sine oplevelser med at være FIF-pædagogstuderende.
FIF-pædagogstuderende kommer med vidt forskellige erfaringer og baggrunde.
Hør nuværende og tidligere studerende fortælle om deres vej til FIF.
Ann (Kenya) Læser til meritpædagog som sporskifte.
Jeg er uddannet journalist og kom til Danmark som au pair.
Mit arbejde som au pair gjorde mig nysgerrig på den nordiske måde at opdrage børn. En ven (der nu selv går på pædagoguddannelsen) anbefalede FIF. Jeg var især interesseret i, at FIF handlede så meget om fællesskaber – men også forbedring af det danske sprog og en god mængde om arbejdet med børn.
På FIF fik jeg en forståelse for gruppearbejdet, tilrettelæggelse af aktiviteter for børn og det pædagogiske arbejde.
Integration i Danmark har for mig både været hårdt og tilfredsstillende, fordi det ikke har været nemt at lære dansk eller at vænne mig til en ny kultur. Men har jeg været omgivet af søde og gode mennesker, som har støttet mig i hele processen. På FIF er man sammen med mennesker fra andre lande med samme mål, det gav mig den bedste start på uddannelsen.
Cigdem (Tyrkiet) Læser til pædagog
FIF har givet mig en ny start og åbnet døren til min fremtid. Det har hjulpet mig med at forbedre mine evner og gjort mig klar til min uddannelse som pædagog. Uden FIF ville jeg ikke kunne bruge min gymnasiale uddannelse fra mit hjemland her i Danmark. FIF har gjort det muligt for mig at bygge videre på min viden og erfaringer – men i en dansk kontekst.
I starten var jeg nervøs, især fordi mit dansk ikke var perfekt, og forløbet var nyt og ukendt for mig. Men jeg lærte hurtigt, og jeg har udviklet mig meget – både fagligt og personligt. Jeg har især lært, hvor vigtigt samarbejde, dialog og god kommunikation er.
Lærerne var fantastiske. De støttede os og viste, hvordan pædagogiske teorier kan bruges i praksis i hverdagen. Stemningen i klassen var også rigtig god. Vi var mange fra forskellige lande og baggrunde, og det var spændende at lære af hinanden.
For mig, som ikke var helt sikker på mine kvalifikationer, har FIF været en stor hjælp. Her er der plads til at lave fejl og til at lære i sit eget tempo. Det har givet mig selvtillid og gjort mig klar til at tage næste skridt.
Fatima (Indien) "FIF gjorde mig 100% sikker på, at jeg skulle være pædagog"
Hør Fatima fortælle om sine oplevelser med at være FIF-pædagogstuderende:
Fatima: "FIF gjorde mig 100% sikker på, at jeg skulle være pædagog"
Marcin (Polen) Læser til pædagog
Jeg er 33 år og uddannet ingeniør fra Polen – men jeg ville skifte min karriere til noget mere meningsfuldt. Noget, hvor jeg kunne arbejde med mennesker og gøre en forskel.
På FIF fik jeg chancen for at tale dansk hver dag i et trygt miljø, og det gjorde en kæmpe forskel for mit sprog, både når jeg taler og skriver. Jeg lærte dansk, men også om dansk kultur, samfund og den måde, man studerer på her, som er lidt anderledes end i Polen. Og uden FIF var jeg nok ikke startet på uddannelsen.
Nu går jeg på andet år på social- og specialpædagogik-specialiseringen, og jeg kan ærligt sige, at jeg føler at jeg er på rette vej. Jeg kan kun anbefale FIF til alle, der drømmer om at komme videre med en uddannelse her.
Monika (Polen) "Jeg forstår bedre danskerne og deres samfund"
Hør Monika fra Polen fortælle om, hvad hun har fået af at være FIF-studerende:
Monika: "Jeg forstår bedre danskerne og deres samfund"
Paula (Thailand) Uddannet meritpædagog som sporskifte, arbejder i dagtilbud
FIF betyder meget for mig – både i forhold til min faglige og personlige udvikling.
Jeg valgte FIF på grund af det obligatoriske adgangskrav til pædagoguddannelsen, da jeg kommer fra udlandet.
Jeg havde ikke store forventninger til, at kurset ville ændre mit liv eller min måde at tænke og se verden på. Da jeg startede på FIF, tænkte jeg bare, at jeg skulle komme igennem det, men det ændrede sig hurtigt. Allerede fra begyndelsen ændrede jeg min holdning, da underviserne er så dygtige, og de har vist mig, at de ikke kun vil støtte mig i at lære det danske sprog, men også i at forstå det danske samfund og den pædagogiske faglighed.
FIF har haft en betydningsfuld indflydelse på mig, og det gør, at jeg føler, at jeg er en bedre person i dag, end jeg var for nogle år siden. Tak for det.
Trixcie (Filippinerne) Uddannet pædagog, arbejder som socialpædagog
FIF har en betydning for mit socialt og studieliv på campus. Jeg har aldrig følt mig alene på uddannelse, som de fleste måske sidder med nogle bekymringer, at man kommer til at være alene. NEJ, man kommer til at møde og hilse på FIF underviser og medstuderende gennem hele livet på campus, samtidig med at man møder man dejlige mennesker på pædagoguddannelse. Jeg har stadig kontakt til mine medstuderende på FIF og møder nogen af dem private på f.eks. sommerfester og byture.
FIF har gjort overgangen fra sprogskolen til professionsbachelor uddannelsen mere overskueligt for mig, der ikke havde kendskab til det danske uddannelsessystem.
FIF har forberedt mig så da jeg startede på pædagoguddannelsen, kendte jeg allerede de vigtigste pædagogiske teorier. Jeg vidste fx allerede hvad anerkendelsesteori er, og hvordan man bruger APA 7 korrekt på litteraturliste. Undervisning på FIF indeholder også en kombination af dansk sprog og kultur, som er ret vigtigt, når man navigerer de usynlige regler i det danske samfund.
FIF har haft en betydning for mig socialt og for mit studieliv på campus. Jeg har aldrig følt mig alene på uddannelsen, for jeg havde stadig kontakt til mine medstuderende fra FIF – og samtidig var jeg tryg til at møde nye dejlige mennesker. Jeg mødes stadig privat med dem fra FIF til sommerfester og byture.
Praktiske oplysninger
Økonomi
Pris Gratis for udlændinge med permanent opholdstilladelse
Forberedelseskursus for Indvandrere og Flygtninge (FIF) er gratis for udlændinge, og der stilles ikke krav til din opholdstilladelse på kurset.
Det er ikke muligt at få studie -og arbejdstilladelse til FIF-kursus.
Når du søger ind på pædagoguddannelsen efter FIF-kurset
Når du søger ind på pædagoguddannelsen efter at have bestået dit FIF-kursus, har din opholdstilladelse dog betydning.
Din opholdstilladelse afgør, om du skal betale studieafgift.
Du kan læse mere om, hvilke opholdstilladelser der giver fritagelse for betaling af studieafgift:
Kan jeg få SU (Statens Uddannelsesstøtte)? Ja, du kan få SU, når du tager FIF
Forberedelseskurset for indvandrere og flygtninge (FIF) er du berettiget til at få SU (Statens Uddannelsesstøtte).
Når du er optaget på kurset, kan du søge om SU én måned før studiestart. Du kan få SU fra kvartalet efter, du er fyldt 18 år.
Du søger om SU ved at gå til www.su.dk, klikker på ‘minSU’ og indtaster dine oplysninger i formularen. På siden kan du også læse om frister, beløb og regler for SU.
For at få adgang, skal du bruge MitID.
Ekstra støtte til enlige forsørgere Hvis du har børn og ikke får væsentlig økonomisk eller praktisk hjælp fra en anden person over 18 år, som du kan blive gift med
Er du enlig forsørger (har børn og ikke får væsentlig økonomisk eller praktisk hjælp fra en anden person over 18 år, som du kan blive gift med), kan du søge om forsørgertillæg for enlige samt ekstra forsørgerlån.
Udgifter til bøger og materialer
På kurset skal du bruge penge på bøger og kompendier samt kopiering af tekster, opgaver og lignende. Nogle bøger kan også lånes på biblioteket.
Du skal have (og kunne bruge) en computer med internetforbindelse.
Studieordning
Bekendtgørelse
Kontakt
Skriv eller send en SMS til koordinatoren for forberedelseskurset for flygtninge (FIF) til pædagoguddannelsen: