Uddannelsesplan
Find vejledning til skolens uddannelsesplan og skabeloner til forløb på hvert praktikniveau.
Webinarer – skolens uddannelsesplan
For at sikre, at alle skoler kommer godt i gang med at udarbejde den nye uddannelsesplan, afholder vi en række webinarer med vejledning og inspiration til arbejdet.
Deltagelse i webinarerne kræver ingen tilmelding – bare log på.
Uddannelsesplanen er skolens beskrivelse af dem selv som uddannelsessted for lærerstuderende – og skolens plan for de studerendes forløb, når de er i integreret praktik på skolen.
Uddannelsesplanen skal derfor både indeholde information om skolen, fortælle om skolens som uddannelsessted og beskrive, hvordan den studerendes forløb er tilrettelagt.
Formålet med uddannelsesplanen er, at den studerende kan danne sig et indtryk af skolens kultur og hverdag samt forberede sig på forløbet på skolen. Uddannelsesplanen danner også udgangspunkt for, at Københavns Professionshøjskole (KP) i samarbejde med skolen løbende sikrer kvaliteten af de studerendes forløb på skolen.
Uddannelsesplanen udarbejdes af skolen og skal indeholde:
- Del A: Beskrivelse af skolen som uddannelsessted (i eget format/layout)
Se krav til indhold i de efterfølgende vejledninger. - Del B: Udfyldte skabeloner for relevante forløb på skolen.
I Del B skal der udfyldes en skabelon til hver årgang, som der er i praktik på skolen (skabelonen for 1. og 2. årgang hænger sammen).
Vejledning til uddannelsesplanen
Uddannelsesplanen skal godkendes af Kontoret for skolesamarbejde på KP. Den skal være tilgængelig i Praktikportalen og på skolens hjemmeside.
Brug uddannelsesplanen som et aktivt redskab i samarbejdet med studerende
Skolens uddannelsesplan er et vigtigt element i forberedelsen og modtagelsen af studerende, når de skal begynde i integreret praktik på skolen.
Mange skoler udleverer og drøfter uddannelsesplanen med de studerende i forbindelsen med velkomsten på skolen. Så har de studerende et samlet dokument med informationer om skolen og praktikforløbet, og der er et fælles afsæt for dialog om skolens kultur, organisering og særkende, og det konkrete forløb, som den studerende skal have på skolen.
Husum Skole har strategisk arbejdet med udarbejdelse af skolens uddannelsesplan, samt i processen haft fokus på hvordan skolens uddannelsesplan aktivt kan bruges i samarbejdet omkring de studerendes praktik.
Husum Skoles uddannelsesplan er tilgængelig på skolens hjemmeside.