Gå til indhold

God modtagelse på skolen

Forberedelse af de studerendes forløb på skolen

Samarbejdsmøder på KP

Vigtig deltagelse

Forud for alle praktikforløb, samler KP alle praktikkoordinatorer, praktiklærere og KP-undervisere til samarbejdsmøde på KP.

Møderne for praktikkoordinatorer og praktiklærere afholdes på samme dag:

  • Praktikkoordinatormøde for praktikkoordinatorer – klæder koordinatoren på til opgaven som praktikkoordinatorer og giver information om det konkrete praktikforløb.
  • Samarbejdsmøde for alle praktiklærere og KP-undervisere – hvor samarbejdet mellem praktiklærere og KP-undervisere sættes i gang, og klæder praktiklæreren på til opgaven som praktiklærer i det konkrete praktikforløb.

Forberedelsesmøde på skolen

På mange skoler inviterer praktikkoordinatoren alle praktiklærerne til et opstartsmøde før de studerende starter op i praktik på skolen, hvor praktikkoordinator og praktiklærere kan dele viden om:

  • Hvordan rammesætter vi praktikdagene på skolen (fuld tid) med undervisning, forberedelse, møder og vejledning.
  • Skema til de studerende (undervisning og øvrige aktiviteter på praktikdagene)
  • Information og materialer på KP.dk/skolesamarbejde
  • Praktikportalen (særligt forløbsoversigt og fraværsregistrering)
  • Procedure for fraværsregistrering af de studerendes fravær
  • Vejlederopgaven og trepartssamtaler
  • Procedure for indstilling af godkendt/ikke godkendt praktik – hvem gør hvad
  • Forventningsafstemning – Skolens forventninger til de studerende og hvad kan de studerende forvente af skolen
  • Evt. deltagelse i prøver (1. og 4. år)

Velkomstmøde/dag på skolen

Planlægning af velkomstdag/velkomstmøde

Velkomstmødet skal afholdes på den (af KP) fastsatte dato for årgangen:


1. og 2. år
: velkomstdag er første dag i praktikken
3. og 4. år: der inviteres til et velkomstmøde forud for forløbet på skolen

Velkomsten på skolen har stor betydning for, at de studerende kommer godt i gang i deres praktik.

Det er vigtigt at aftale, hvem der skal deltage i velkomsten – fx praktikansvarlig leder, praktikkoordinator og praktiklærere.

Hvis skolen modtager flere grupper af studerende, kan velkomstdagen kan sammensættes med en fælles del for alle og en del for hver praktikgruppe med deres praktiklærer.

Invitation til velkomstdag/velkomstmøde

Det er skolens opgave at invitere de studerende til velkomstdagen/velkomstmødet på skolen.

Invitationen kan sendes til de studerende via:

  • Dialogforum i Praktikportalen (praktiklærer kan oprette et dialogforum kun for gruppen af studerende)
  • De studerendes KP-mail

Bed gerne de studerende om at bekræfte, at de har modtaget invitationen, og send gerne en reminder.

Hvis I ikke har fået kontakt til de studerende en uge før velkomstmødet, er I velkomne til at kontakte Kontoret for skolesamarbejde, som kan være behjælpelige med kontakt til de studerende.

Indhentning af børne- og straffeattest

Der er forskellig praksis for indhentning af børne- og straffeattest på skolerne. Vær opmærksom på, at straffeattesten skal indhentes inden de studerende opstart på skolen.

Information til alle medarbejdere på skolen

Det har stor betydning for de studerendes hverdag på skolen, at skolens medarbejdere har viden om, at der er lærerstuderende i praktik på skolen. Nyttig information til kolleger kan være:

  • Hvor mange og hvornår de studerende starter
  • Hvilke klasser/fag de studerendende skal følge
  • Hvilken årgang de studerende går på
  • Hvor længe de studerende skal være på skolen (ex. hele skoleåret eller otte uger)