Gå til indhold

Internationale studiemuligheder

Studieophold

Lærerstuderende kan læse et semester i udlandet hos en af læreruddannelsens partnerinstitutioner i udlandet. Studieopholdet følger partnerinstitutionens semesterstruktur, og opholdet vil som minimum vare 3 måneder, som regel 4 til 5 måneder. Vi anbefaler studieophold på 5. eller 4. semester.

Ved at læse på en læreruddannelse i udlandet, får du indblik i, hvordan det er at være studerende i et andet land.

Her læser du sammen med både lokale studerende og udvekslingsstuderende fra andre steder i verden. Der medfølger ofte et socialt netværk i form af introdage, sociale aktiviteter og andre begivenheder, som organiseres af værtsinstitutionen.

Du kan også kombinere studieophold med praktik på ét semester. Det er også muligt at planlægge studieophold og praktik i udlandet uafhængigt af hinanden.

Praktikophold

Praktikophold

Lærerstuderende kan læse praktik på 3. studieår i udlandet. Praktikophold i udlandet planlægges på en af læreruddannelsens praktikskoler i udlandet.

En praktikskole i udlandet er ligesom en skole i Danmark en arbejdsplads hvor der ikke følger et studiemiljø med. Derfor anbefaler vi at studerende ikke rejser alene, men sammen med en praktikgruppe.

Læs på KP sammen med udvekslingsstuderende

Hvert semester modtager vi udvekslingsstuderende fra mange lande, som læser på engelsk på læreruddannelsen.

Som lærerstuderende kan du læse internationale forløb i uddannelsen sammen med udvekslingsstuderende.

Skriv til LU-international@kp.dk for mere information.