Gå til indhold
Sammen om epx

Sammen om epx

Få nye perspektiver og værktøjer til at etablere et attraktivt ungdoms- og uddannelsesmiljø på epx. Hent en række gratis undervisningsforløb.

På Sammen om epx finder du en række forløb, udviklet til epx-institutioner, der skal facilitere:

  • Etableringen af et attraktivt ungdomsmiljø, hvor unge trives og oplever at være del af et fællesskab
  • Udviklingen af praksisrettede, helhedsorienterede forløb, der giver gode rammer for at tilrettelægge undervisning, hvor teoretisk viden og praktiske færdigheder kombineres, og hvor der er et tæt samarbejde med omverdenen
  • Udvikling af et fælles didaktisk grundlag, professionelle læringsfælleskaber på tværs af lærergrupper samt en didaktisk infrastruktur, der understøtter ambitionen med den nye uddannelse.

Projektet er et samarbejde mellem HF-Centret Efterslægten, NEXT Uddannelse København, U/Nord, Egedal Gymnasium og HF, Frederiksberg HF, Københavns VUC og Københavns Professionshøjskole (KP).

Logoer for Sammen om EPX

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Elevbarometre

Elever fra 10. klasse, hf, EUX og GF1 fra vores partnerinstitutioner har på to fremtidsworkshops i maj 2026 givet deres perspektiver på, hvad der – for dem – kendetegner:

  1. Det gode ungdomsmiljø
  2. Den gode undervisning og lærerrollen

De peger på det, der er vigtigst for dem, når der skal skabes inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber og trivsel, som er de to første temaer, der skal arbejdes med i projektet:

Anvendelse: Barometrene kan printes og bruges som et dialogværktøj i samtalen med elever på egen skole. De kan både bruges i klasser eller i elevråd. I kan fx drøfte om eleverne er enige i, hvad barometrene viser og hvilke konkrete handlinger, der kan være brug for, hvis I skal forbedre læringsmiljøer og trivsel.

Om Sammen om epx

Sammen om epx er et udviklingsprojekt, der er støttet af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden med i alt 26 mio. Den Europæiske Socialfond har støttet med 10.434.753 kr.

Formålet med projektet er at etablere et fælles grundlag for den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) i Region Hovedstaden.

Projektet rummer tre hovedaktiviteter:

  • at producere et fælles og samlet videns- og erfaringsgrundlag på tværs af de uddannelser, epx står på skuldrene af.
  • at udvikle og afprøve nye pædagogiske tiltag (inden for de eksisterende undervisningsrammer, men med fokus på udvikling mod epx).
  • at udvikle et stærkt lærersamarbejde og et fælles pædagogisk sprog, som kan understøtte etableringen af et fælles lærerværelse på epx.

Det er et samarbejde mellem HF-Centret Efterslægten, NEXT Uddannelse København, U/Nord, Egedal Gymnasium og HF, Frederiksberg HF, Københavns VUC og Københavns Professionshøjskole (KP).

Partnerkredsen er udvalgt for at repræsentere Region Hovedstaden (og senere Region Øst) mangfoldige uddannelseslandskab og dækker alle uddannelsesinstitutioner, der enten bliver epx-uddannelsesinstitution eller videregående uddannelsesinstitution, der optager epx-studenter.

Baggrund

Etableringen af epx i 2030 ændrer fundamentalt ungdomsuddannelseslandskabet i Danmark.

Uddannelsen skal tilbyde unge et attraktivt studie- og ungdomsmiljø, tæt på hvor de bor, og hvor de oplever, at der er mange muligheder for videre uddannelse – særligt på erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Epx skal desuden være anvendelsesorienteret og fokuseret på helhedsorienteret og praksisrettet undervisning.

Reformen indebærer en større strukturel omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, der vil medføre både fusioner og spaltninger af eksisterende institutioner.

Der skal understøtte en god geografisk dækning i regionen med socialt, fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner. Projektet vil understøtte, at denne proces bliver en succes, ved at der udvikles en værktøjskasse (håndbog) til kommende epx-institutioner med velafprøvet fagligt indhold såvel som modeller for pædagogisk og organisatorisk kapacitetsopbygning, der understøtter formålet med epx.

I projektet samarbejder lærere og ledere på tværs af seks potentielle epx-institutioner, der dækker de uddannelser, epx skal erstatte. Deltagerne samarbejder om at udvikle, afprøve, og forankre forskellige værktøjer relateret til opbygningen af epx.

Kontakt

Kristine Hecksher

Chefkonsulent

+45 21 72 32 49