Vold i nære relationer

Der var engang, hvor vold i familien eller mellem par blev anset som et privat anliggende eller noget, der alene skulle håndteres med et ophold på krisecenter.

I dag ved vi, at vold i nære relationer er et samfundsproblem, som præger både de involverede parter samt børn i familien – og som kræver en bred, fælles indsats, hvis vi skal styrke den tidlige forebyggende indsats.

Nye perspektiver peger på, at både dynamikkerne i volden og konsekvenserne for børnene ofte undervurderes.

Marie Bagger fra LOKK, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, og Kristoffer Gorm Sejergaard fra Dialog mod vold udfolder i denne udsendelse fra Velfærdsprofeten forståelser og dynamikker, når der er vold i nære relationer.

Vold er ikke løst med et brud i relationen

En udbredt forestilling er, at volden ophører, når man går fra hinanden.

Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

Udviklings- og videnskonsulent Marie Bagger peger på, at vold – både fysisk og psykisk – handler om magt og derfor afføder en asymmetri relationen mellem voldsudøver og voldsudsat. Og den dynamik kan fortsætte, også efter et brud.

Det kan komme til udtryk gennem kontrol, trusler eller psykisk pres, som fortsætter uden for selve parforholdet. Dermed udfordres en udbredt forestilling om, at løsningen på vold primært er at forlade relationen.

Opsporing er kun første skridt

Psykolog Kristoffer Gorm Sejergaard peger på, at det ikke er nok at identificere og opspore volden. Opsporing er afgørende – men det er kun begyndelsen.

Når vold har været en del af en relation, sætter det sig som frygt, usikkerhed og utryghed. Den opgave, der følger, handler derfor i høj grad om reparation: at genopbygge tillid og skabe tryghed i hverdagen igen.

Det er et langt og krævende arbejde – både for familierne og for de fagprofessionelle omkring dem.

Børnene er ikke bare vidner

En af de vigtigste erkendelser i feltet handler om børnene.

Tidligere blev de ofte betragtet alene som vidner til vold. I dag ved vi, at børn påvirkes markant – også selvom volden ikke er rettet direkte mod dem. De mærker stemningerne, konflikterne og uroen i hjemmet.

Som Kristoffer Gorm Sejergaard formulerer det:
“Er der vold i familien, er det et voldsudsat barn.”

Alligevel kan der stadig være en tendens til at tænke, at børn er “skånet”, hvis de ikke selv udsættes for vold. Den forståelse risikerer at stå i vejen for, at børnene får den nødvendige hjælp og støtte.

Tavshed og frygt kan stå i vejen

For mange forældre kan det være forbundet med stor usikkerhed at tale om vold.

En udbredt bekymring er, at barnet kan blive fjernet, hvis man fortæller om det, der foregår i hjemmet. Den frygt kan være med til at fastholde tavshed – og gøre det sværere for omgivelserne at opdage volden.

Et fælles fagligt ansvar

Udviklingen peger samlet set på, at vold i nære relationer kræver en bredere forståelse og en mere helhedsorienteret indsats.

Det handler ikke kun om at stoppe volden – men om at forstå dynamikkerne i den, og om at se alle de mennesker, den påvirker.

Lyt med.