Vindere af KP’s grønne pris 2023: Vi er kun lige begyndt

”Malene og Kirsten har med fokus på nytænkning, kulturændring og et opgør med ”plejer” og vanens magt blandt andet reduceret brug af plastik, reagenser og kemikalier i laboratorierne på bioanalytikeruddannelsen”.

Sådan står der på diplomet for Årets grønne KP-pris, som i år gik til laboratorietekniker Malene Cleemann-Klarlund og lektor Kirsten Vikkelsø Madsen.

Og der er ingen tvivl om, at de to er godt i gang med at vende hver en sten i bioanalytikeruddannelsens laboratorier for at finde smartere og grønnere måder at gøre tingene på. ”Vi går al drift, alle arbejdsgange og alle øvelser igennem. Teknologien ændrer sig hele tiden, og det gælder om at have fingeren på pulsen og at have de rigtige kontakter, så vi kan få adgang til ny viden og bæredygtigt udstyr”, forklarer Kirsten.

Plast af ældre dato
Malene og Kirsten har gennemført flere konkrete tiltag, som har reduceret KP’s klimatryk ift. brug af kemikalier og plast. ”Vi køber fx plastvarer, hvor udløbsdatoen er overskredet. Det kan vi gøre, fordi vi er en uddannelsesinstitution, hvor de studerende skal øve sig. Det ville jo ikke gå på et hospital. Vi er også gået over til glas i stedet for plastikbægre, og vi gør i det hele taget alt, hvad vi kan, for at forlænge levetiden på vores materialer”, fortæller Malene.

Grøn omstilling kræver ofte investeringer
Nogle grønne tiltag kræver en investering, mens andre med det samme reducerer omkostningerne. ”I en af vores øvelser har vi reduceret omkostningen til kemikalier med 50%, mens vi fx skal bruge 44.000 kr., hvis vi skal købe en ny maskine til at visualisere DNA på en mere bæredygtig måde”, forklarer Malene.

Med det nuværende udstyr til at visualisere DNA anvendes UV-lys og et kræftfremkaldende stof, som både udsætter de studerende for en sundhedsmæssig risiko, og som er meget dyrt at skille sig af med som affald. ”Det nye udstyr, som vi har på prøve, bruger LED-lys og et andet kemisk farvestof, som er ufarligt og billigt komme af med bagefter”, siger Kirsten.

En anden investering, som Kirsten, Malene og deres kolleger har indfaset i bioanalytikeruddannelsens laboratorier det seneste år, er et nyt pipette-system. ”Med det nye system kan vi genbruge opbevaringsboksene til pipetterne, og den enkelte pipettespids koster nu 1 krone mod tidligere 7 kroner. Til gengæld har hver ny pipette kostet 3000 kroner, men med vores store forbrug af spidser kan det godt svare sig på den lange bane, og det er mere bæredygtigt”, lyder det fra Kirsten.

En naturlig del af uddannelsen
Det er et mål for Malene og Kirsten at gøre arbejdet med bæredygtighed til en naturlig del af bioanalytikeruddannelsen. ”Arbejdsgiverne forventer, at vores dimittender ved, hvordan man forbruger mindre, arbejder smartere og tænker mere bæredygtigt. Derfor forsøger vi at gøre de studerende bevidste om, hvad de selv kan gøre for fx at minimere deres forbrug af plastik, og vi fortæller dem om de grønne valg, vi foretager i laboratorierne. Det er et område, vi skal arbejde meget mere med fremadrettet”, siger Malene.

Malene og Kirsten understreger, at de ikke er alene om arbejdet med bæredygtighed på bioanalytikeruddannelsen. ”Vi har en samlet gruppe kolleger med os, og vi kunne slet ikke gøre det uden dem”.

De understreger også, at de hverken er genier eller eksperter, ”men vi har viljen og lysten til at forandre og lede den grønne omstilling ind i vores laboratorier, og hver dag bliver vi klogere og mere bevidste om, hvilke parametre vi skal ændre på for at nå videre i processen. Vi er kun lige begyndt”, siger Malene.