Gå til indhold
Laurits Rauer Nielsen

Vi skal forberede os på næste stormflod nu

Debatindlæg i Avisen Danmark den 26. oktober 2023 af Laurits Rauer Nielsen, lektor i beredskab, katastrofe og risikomanagement, Københavns Professionshøjskole

Vi var rimelig godt forberedt på stormfloden den 20-21. oktober. Der blev udsendt retvisende varsler, lavet relevant forberedelse og borgerne blev informeret.

I skrivende stund er der stadig opgaver med at få pumpet vand væk fra oversvømmede områder. Men ressourcerne rakte selvfølgelig ikke til at hjælpe alle steder. Vi ved også, at stormfloder som denne vil komme oftere i fremtiden, og vi ved fra fortiden, at de kan blive meget værre, med meget større ødelæggelser og også tab af menneskeliv. Derfor skal vi sørge for at de ressourcer, vi bruger nu, også gavner os næste gang.

Når katastrofen er sket, skal man se fremad, og genopbygge, så ulykken så vidt muligt ikke gentager sig. Det er verdens lande blevet enige om, og har formuleret i FN’s ”Sendai Framework for Disaster Risk Reduction”, der taler ”build back better” som strategi for katastrofeforebyggelse. Det er altså nu, hvor vi rydder op efter stormfloden, at vi skal bygge til fremtidens klima – både fysisk, og i organiseringen af vores beredskab.

Vi har en katastrofeordning i Naturskaderådet, der på mange måder minder om en forsikring – den erstatter det tabte. Erstatningssystemet for stormfloder blev indført i 1990, og vi er meget bedre stillet med ordningen end før, hvor der ikke var nogen hjælp at hente.

Men vi vil være bedre tjent med at ændre den, så fokus er på ”build back better”. Det er kæmpevigtigt, at folk der har mistet meget i stormfloden hjælpes over tabet. Men de skal hellere rustes til fremtiden end blot at få erstattet det tabte, som måske går tabt igen, i en ny stormflod.

Der skal bruges ressourcer på diger og lignende fysisk klimasikring, og på organisering af lokale, borgerbaserede beredskaber, der betjener sluser og porte i digerne, holder øje med og udbedrer skader på digerne, sikrer at varsler bliver delt med alle berørte. Eller i sidste instans sørger for, at alle kommer i sikkerhed i tide, hvis oversvømmelsen alligevel rammer.

Naturskaderådets udgifter til stormflodsskaderne dækkes gennem bidrag fra forsikringstagerne, og selvom der p.t. er en opsparing, er det meget muligt, at bidraget igen skal hæves, for at dække udgifterne til denne stormflod. Når bidraget hæves, skal man måske lade en del af de indsamlede midler gå til forebyggelsestiltag.

Jeg vil foreslå, at der afsættes midler fra ordningerne i en form for forebyggelsesfond. Det er ulogisk, at vi indsamler en masse penge i forsikringsafgifter og bruger dem på reparationer, når vi givetvis kunne spare mange penge samlet set, ved at forebygge. Det skal ikke være en ordning, hvor man får alt foræret, men en slags tilskudsordning, for eksempel 10 procent tilskud til anlæggelse af et dige, altså ikke i stedet for lokale initiativer, men et incitament og en håndsrækning.

Kriseberedskab udvikles på baggrund af erfaringer, og vi kan ikke forandre alting på én gang, men at udvikle Stormflodsordningen til at forebygge, i stedet for kun at reparere (igen og igen) er en lavthængende frugt i vores samlede krisestyringssystem, som jeg vil opfordre de ansvarlige politikere til at overveje, når vi skal udvikle vore kriseberedskab, med erfaringerne fra denne stormflod, i tråd med FN’s anbefalinger.