Vi har brug for et folkeskolefag, der hedder teknologiforståelse

Sommerferien er forbi, men også i ferien lærer man noget. Vi har lært, at teknologiforståelse er dybt nødvendigt for at kunne begå sig i verden i dag. Ja, det er helt enkelt almendannelse. Derfor skal teknologiforståelse på skoleskemaet, så alle børn får lige muligheder for at begå sig i en digitaliseret verden.

Det har længe været god latin at kunne udtrykke sig på fremmedsprog, fordi det er vigtigt at kunne forstå andre og os selv i en globaliseret verden og i forhold til vores egen dannelse. Men andre sprog end det talte sprog trænger sig på. Det computationelle sprog, som ligger til grund for mange digitale tjenester, har en voksende betydning for vores dannelse.

Her i sommer har vi bestilt vaccination på vacciner. dk, set coronatestresultater på sundhed. dk, som vi tilgår med vores NemID, hvor nøglekortet er erstattet med en app på telefonen, som kender vores digitale fingeraftryk.

Er rejsen gået udenlands, har digital kommunikation med værtslandets sundhedsmyndigheder i en app været påkrævet, og måske en adgangs-QR-kode ved indgang til både museer og McDonald’s. Hvad nogle finder elementært ved denne digitalisering af den offentlige kommunikation, er for andre et sprog, som lige så godt kunne være latin eller det rene volapyk.

Og måske endnu værre er det kun de færreste af os, der kan forholde sig til spørgsmål om, hvor sikre vores data er i disse omgivelser. Hvordan de opbevares, hvem andre deler vi vores data med og hvilken betydning, digitaliseringen i det hele taget har for vores mulighed for at være åndsfrie borgere.

Vi er ikke alle ligestillet, når det kommer til almenviden om f. eks. computersystemer og datasikkerhed. Den digitale teknologis fremmarch er i fuld gang med at skabe et digitalt A- og B-hold.

Vi skal nok alle lære at bruge de fleste digitale tjenester, men det er i dag kun et fåtal, der forstår teknologien bag, og hvordan vores data og endda tanker påvirkes. Det hænger slet ikke sammen med at være en stolt dansk nation, som prioriterer åndsfrihed, ligeværd og demokrati lige så højt som Hjulmand, Eriksen og Dannebrog.

Hvor verden ser ud til på sigt at kunne bekæmpe corona, vil digitaliseringen fortsætte uændret og endda tage til i styrke.

Det er der meget godt at sige om. Gennem digitalisering vil vi kunne udvikle og udbygge en samfundsstruktur, som tilbyder de bedst mulige rammer for de liv, som vi gerne vil leve. Teknologi kan forhåbentlig bringe os et skridt af vejen i kampen mod klimaforandringer.

Der er mange grunde til ikke at bekæmpe den digitale udvikling. Men da computere ikke altid vil, som vi ønsker det, er det nødvendigt, at vi alle lærer at forstå det computationelle sprog for derigennem at kunne opdage, rapportere om og måske ligefrem selv udvikle og ændre de uhensigtsmæssigheder i systemer, der omgiver os. Det er ikke tilstrækkeligt, at techvirksomheder reguleres lidt tættere af staten og kigges i kortene af selvbestaltede etiske paneler.

Vi er tilbage ved fremmedsprogene, som vi jo tilbyder til alle elever i grundskolen, selv om ikke alle skal ud at tale f. eks. tysk i dagligdagen. Men ligesom tyskfaget har en almendannende karakter, har teknologiforståelse afgørende betydning for den enkeltes handlemuligheder, samfundsforståelse og egenforståelse i en verden præget af digitalisering.

Derfor er vores vigtigste sensommerbudskab til politikerne, at teknologiforståelse skal på skoleskemaet som obligatorisk fag for at give alle danske børn lige chancer for at klare sig i en digitaliseret verden. Vi skal ikke alle være programmører, men vi skal alle kunne være kritiske og refleksive i forhold til digital teknologi og ikke mindst kunne udtrykke os computationelt.