Velfærden har ikke kun brug for flere hænder – den har brug for flere, der kan udvikle den

Danmark mangler pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Det ved vi. Men i debatten om professionsuddannelserne ender vi alt for ofte dér: i antallet af hænder. Og det er for snævert

For velfærden har ikke kun brug for flere mennesker i drift. Den har også brug for flere mennesker, der kan se, når noget ikke fungerer. Der kan forstå et behov, afprøve en løsning og skabe forbedringer i virkeligheden. Derfor er det afgørende, at entreprenørskab og innovation får en stærkere og mere tydelig plads i professionsuddannelserne.

Det reformarbejde, der pågår netop nu, lægger vægt på, at vi skal skabe en stærkere professionsfaglighed, mere praksisnær undervisning og have et større fokus på de færdigheder, de studerende skal bruge i arbejdslivet. Det er godt. Men det løser ikke den problematik, vi står i i dag, hvor entreprenørskab desværre er noget, der kun bliver båret frem af særlige miljøer, enkeltinitiativer og engagerede ildsjæle. Det er en stor fejl. Entreprenørskab skal tænkes bredere ind som en naturlig del af uddannelsernes kerne.

For hvad kræver det egentlig at arbejde kvalificeret med praksisnære problemstillinger? Det kræver, at man kan identificere behov, forstå brugere, samarbejde med andre, udvikle løsninger og omsætte faglig viden til forbedringer i den hverdag, man står i. Kort sagt: Det kræver mere end drift. Det kræver udvikling og handlekraft. Og det får man gennem undervisning i entreprenørskab.

Handlekraft skal trænes

Handlekraft og evnen til at udvikle opstår ikke af sig selv. Det skal trænes. Og heldigvis findes det allerede mange steder på professionsuddannelserne.

På Københavns Professionshøjskole udviklede to pædagogstuderende projektet Livsgården, et tilbud målrettet børn i mistrivsel og skolevægring. De begyndte ikke med en ambition om at blive iværksættere, men med en faglig nysgerrighed: Hvad kan dyr bidrage med i pædagogisk arbejde? Gennem research, kontakt til praksisfeltet og et innovationsforløb udviklede de idéen til et konkret pædagogisk koncept. Undervejs arbejdede de med innovationsmodeller, målgruppeanalyse, pitch og processtyring. Senere fik de sparring på både organisering, jura og samarbejde med kommuner.

Det er svært at forestille sig et bedre eksempel på, hvad professionsuddannelserne bør kunne: ikke bare uddanne til at passe ind i en eksisterende praksis, men til at forstå den så godt, at man kan være med til at forandre den.

Mangler forankring

Det er præcis den type kompetencer, velfærden får brug for mere af i de kommende år. Ikke fordi alle professionsstuderende skal starte virksomhed. Det er slet ikke pointen. Pointen er, at flere skal uddannes til at forbedre praksis indefra. Til at arbejde innovativt i den offentlige sektor. Til at være fagprofessionelle, som ikke bare kan løfte en opgave, men også udvikle den.

Rundt om i landet findes der allerede gode initiativer, stærke undervisningsmiljøer og studerende, der viser, hvad der er muligt, når faglighed kobles med innovation. På den måde er problemet ikke mangel på engagement i sektoren. Udfordringen er snarere, at området samlet set endnu ikke er prioriteret og forankret tydeligt nok.

Det billede går igen i dialogerne på tværs af de videregående uddannelser. Her peges der på, at entreprenørskab findes i varierende omfang, men at det ofte bæres af lokale kræfter, mens den strategiske forankring mangler. Samtidig er anbefalingen klar: Entreprenørskab bør integreres i de eksisterende fag og i dagligdagen – ikke leve som noget særskilt eller eksotisk.

Prøvesten

Det er her, reformarbejdet bliver en prøvesten. For hvis ikke innovation og entreprenørskab tænkes tydeligere ind nu, risikerer vi igen, at noget vigtigt bliver for afhængigt af lokale prioriteringer og enkeltstående indsatser. Det vil være ærgerligt. Ikke mindst fordi der allerede findes så mange gode erfaringer at bygge videre på.

Det er heller ikke et ansvar, som én institution kan løfte alene. Professionsuddannelserne har en vigtig opgave i at prioritere det strategisk. Ledelser og undervisere har en vigtig opgave i at få det ind dér, hvor uddannelserne formes i hverdagen. Og politisk bør der være langt større opmærksomhed på, at innovation og entreprenørskab ikke er et pænt sideord til professionsfaglighed, men en væsentlig del af den.

Hvis Danmark vil styrke velfærden, kræver det mere end flere hænder. Det kræver fagprofessionelle, der både kan løfte kerneopgaven og udvikle den. Det bør afspejle sig langt tydeligere i de politiske prioriteringer for professionsuddannelserne. For professionsuddannelserne skal ikke kun levere arbejdskraft. De skal også levere udviklings- og handlekraft.