Vedrørende krænkelsessag på KP

Berlingske bragte i denne uge en artikel om en krænkelsessag på Københavns Professionshøjskole, der fandt sted i foråret 2022. Berlingskes artikel er en opfølgning på TV2 Lorrys indslag om samme i tv og på web.

Jeg har givet interview til Berlingske om sagen, hvor jeg understreger, at den krænkende handling er uacceptabel og smagløs. Jeg forstår derfor til fulde den vrede og frustration, som vi oplever hos den krænkede og hendes kolleger. Krænkelser er uacceptable – uanset graden. Det vil jeg gerne slå fast.

Beskrivelsen af sagsforløbet i Berlingske er dog mangelfuld. Vi kan som arbejdsplads ikke være åbne om alt, hvad der er sket, men jeg vil gerne fremhæve det, som vi kan fra forløbet.

Vi har håndteret sagen med stor grundighed og alvor. Vi har i tæt dialog med HR og ledere undersøgt sagen, og vi har fulgt KP’s retningslinjer for håndtering af krænkelser, som vi sammen vedtog i 2021. Men vi har ikke stor erfaring med den slags sager, heldigvis.

Og derfor har vi indhentet juridisk bistand fra en ekstern specialist i offentlig ansættelsesret, da vi skulle fastsætte en sanktion over for krænkeren – og vi har handlet bl.a. på baggrund af den rådgivning, som vi har fået.

Krænkeren har fået en skriftlig advarsel. Hvis der som følge af politiets efterforskning af sagen fremkommer nye skærpende oplysninger, vil vi tage stilling til, om der er behov for at følge op med yderligere sanktioner. Det har hele tiden været linjen.

Den krænkede medarbejder har været i tæt kontakt med sin leder gennem hele forløbet. Lederen har derfor fungeret som ledelsens primære kontakt- og omsorgsperson for den krænkede.

Der har sideløbende været afholdt en række møder og samtaler om sagen med deltagelse af HR, Dansk Sygeplejeråd, rektor, institutchef og undertegnede.

Alle med henblik på at støtte vores medarbejder og drøfte tiltag, der kunne bidrage til, at hun igen kunne føle sig tryg på sin arbejdsplads.

Der har i de berørte parters afdelinger været dialog med kollegaer om sagen for at sikre forståelse for den vanskelige situation – og for at forebygge, at der opstår lignende sager.

Det har været ledelsens intention igennem hele forløbet at handle omsorgsfuldt over for den krænkede og juridisk korrekt over for den krænkende part. Vi har heldigvis ikke haft mange af denne type sager og dermed er vi heller ikke særlig erfarne, når det kommer til håndtering af sådanne sager.

Derfor indrømmer jeg gerne, at der er blevet begået fejl. Skulle vi få sådan en sag igen, er der ting, vi ville gøre anderledes. Det handler bl.a. om at sikre, at den krænkede er fuldt orienteret om, hvorvidt den krænkende part er hjemsendt, og hvornår vedkommende er tilbage på sin arbejdsplads igen.

Det handler ligeledes om at være mere proaktiv i arbejdet med at give den krænkede og KP’s øvrige medarbejdere plads til dialog om,  hvad der er sket, og hvordan det er håndteret. Det er ikke let i en personalesag, men det er tydeligvis vigtigt.

Københavns Professionshøjskole skal være et trygt og rart sted at være både for medarbejdere og studerende, så det er utrolig trist og uacceptabelt, at vi har en medarbejder, der er blevet krænket af en kollega. Men det er ledelsens klare vurdering, at der ikke er grund til at føle sig utryg ved at gå på arbejde. Hvis vi mente det, ville sanktionen have været en anden.

Sagen kort fortalt

• En medarbejder på sygeplejerskeuddannelsen udsættes for en blufærdighedskrænkelse af en kollega i forbindelse med en fredagsbar.
• Medarbejderen kontakter sin arbejdsmiljørepræsentant og sin leder om hændelsen og politianmelder den krænkende part
• Den krænkende part bliver indkaldt til et møde. HR får sammen med relevante ledere hændelsen klarlagt. Kollegaen bekræfter, at krænkelsen er sket og forklarer, at hensigten ikke var at krænke nogen.
• Den krænkende part bliver hjemsendt, mens det vurderes, hvilke ansættelsesretslige konsekvenser sagen skal have.
• KP indhenter ekstern juridisk bistand mhp. at fastlægge den rigtige sanktion i den konkrete sag.
• Den krænkende part får en skriftlig advarsel, hvilket er en alvorlig sanktion – og lov til at vende tilbage til sin arbejdsplads.
• Lederen er i tæt og løbende kontakt med den krænkede medarbejder for at støtte og passe på hende.
• Den krænkede ”løber ind i” den krænkende part på en af KP’s adresser og bliver utryg og vred, fordi hun havde fået at vide, at han var hjemsendt
• Den krænkede skriver til dekan Randi Brinckmann, som taler med hende. Undersøger nogle forhold og har en opfølgende samtale med hende.
• På et personalemøde med de nærmeste kolleger orienteres kort om sagen.
• HR mødes to gange med den krænkede og Dansk Sygeplejeråd for at drøfte sagen. På det ene møder deltager også institutchefen. På møderne giver den krænkede tydeligt udtryk for, at hun er ked af, at den krænkende part er tilbage på arbejde, og at hun er bange for at møde ham.
• Den krænkende part flyttes til en anden arbejdsadresse, hvor risikoen for at de mødes er mindre. Det aftales samtidig, at den krænkende part ikke deltager i sociale arrangementer. Flytningen skal tages op til fornyet vurdering i august. Dansk Sygeplejeråd kvitterer for denne løsning.
• På et nyt personalemøde med de nærmeste kolleger fortæller den krænkede om hendes oplevelse af sagen.
• Den krænkede mødes med rektor Stefan Hermann, hvor de drøfter sagsforløbet.
• Der er personalemøde for alle medarbejdere på den uddannelse, hvor den krænkede er ansat. Her gives en kort orientering om sagen, og der gives mulighed for at stille spørgsmål.
• En gruppe undervisere sender en mail til en stor gruppe medarbejdere om krænkelsessagen.
• Alle medarbejdere orienteres dagen efter om sagen for at skabe mest mulig åbenhed om håndteringen af sagen.