Gå til indhold
Sygeplejerske

Ved du, hvorfor dine medarbejdere stopper?

Københavns Professionshøjskole har gennemført en større undersøgelse blandt 435 sygeplejersker, der har forladt det offentlige.

Offentlige sygehuse og hospitaler landet over må gang på gang konstatere, at de ikke kan besætte deres ledige sygeplejerskestillinger. Det skyldes især, at mange sygeplejersker har forladt det offentlige. En opgørelse fra KRL – fortaget for DR – viser, at der i 2022 var næsten 2.500 færre sygeplejersker ansat i regionerne, end der var et år tidligere.

Derfor har en gruppe forskere fra Københavns Professionshøjskole netop gennemført undersøgelsen ’Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige – og hvad skal der til for, at de bliver’? Og her bliver sygeplejerskerne blandt andet spurgt om, hvad der skal til for, at de vil vende tilbage. Her peger 56 procent af sygeplejerskerne på, at deres løn skal sættes op, mens 49 procent efterlyser bedre normeringer og arbejdsvilkår.

”Flere af sygeplejerskerne oplever, at de har fået en betydelig lønstigning, når de f.eks. skifter til et privathospital, Norge eller lægemiddelindustrien. Så de er meget opmærksomme på, at de vil have en højere løn, hvis de en dag skal vende tilbage til det offentlige. Men der skal også gøres noget ved travlheden og det pressede arbejdsmiljø, som for mange af sygeplejerskerne var blevet hverdag, inden de sagde stop”, forklarer docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole.

Bedre ledelse og organisering på sygehusene har afgørende betydning for 28 procent af sygeplejerskerne, mens mere fleksibilitet i arbejdstiderne (færre skæve vagter/weekendvagter og mindre tvang) bliver fremhævet af 25 procent. 16 procent savner mere respekt for deres fag. Endelig svarer 26 procent, at de aldrig vil vende tilbage.

”Det kan selvfølgelig lyde voldsomt, at hver fjerde sygeplejerske har lukket døren for altid. Men omvendt holder tre ud af fire sygeplejersker døren på klem. Her kan vi også se i undersøgelsen, at mange sygeplejersker faktisk savner meningsfuldheden og de faglige udfordringer i sundhedsvæsenet, når de f.eks. havner i et job, hvor de skal sælge sundhedsforsikringer”, siger Nana Vaaben.

Sygeplejersker i alle aldre forlader det offentlige

Politikerne har i øjeblikket et stort fokus på, at mange nyuddannede sygeplejersker hurtigt forlader sygehusene pga. et såkaldt praksischok. Og at sygeplejerskeuddannelserne derfor skal klæde dimittenderne bedre på. Men ifølge lektor Elvi Weinreich fra Københavns Professionshøjskole viser besvarelserne fra de 435 respondenter i undersøgelsen, at det er sygeplejersker i alle aldre med vidt forskellig anciennitet, der forlader de offentlige sygehuse.

”Vi har f.eks. flest respondenter, de tilhører aldersgruppen 49 år og 50 år. De er ikke nyuddannede sygeplejersker, men har derimod oplevet en udvikling i det offentlige sundhedsvæsen igennem en årrække, som de så til sidst reagerer på”, forklarer Elvi Weinreich.

Undersøgelsen viser ligeledes, at sygeplejerskerne er havne vidt forskellige steder. Privathospitaler/klinikker og lægepraksis er de største aftagere, men flere har også valgt at videreuddanne sig, skifte branche, få job som sygeplejerske i Norge eller en ansættelse i medicinalindustrien.

”Det er igen værd at hæfte sig ved, at mange sygeplejersker i undersøgelsen svarer, at de trods bedre løn og arbejdsvilkår i deres nye job ikke er helt tilfredse. De savner at bruge deres faglighed og at være en del af den opgave, de oprindeligt søgte ind i sygeplejerskefaget for at varetage”, siger Elvi Weinreich.

Og det faktum er ifølge docent Nana Vaaben det offentlige sundhedsvæsens helt store trumfkort, når det kommer til at få sygeplejerskerne tilbage på hospitalerne. Sygeplejerskerne har forladt faget modstræbende og ærgrer sig over, at det var nødvendigt.

”De har oprindeligt valgt sygeplejerskefaget, fordi det er utroligt meningsfuldt. For at redde liv og yde pleje og omsorg. Ikke pga. lønnen. Men når sygeplejerskerne føler, at travlheden går ud over patientsikkerheden, så trækker mange af dem altså stikket”.