Udspil: Regeringen ønsker flere meritlærere
Undervisningsminister Mattias Tesfaye og uddannelsesminister Christina Egelund var i denne uge forbi Københavns Professionshøjskole for at blive klogere på meritlæreruddannelsen
4. oktober 2023
Regeringen har varslet et nyt folkeskoleudspil, hvor fastholdelse og rekruttering af dygtige og kompetente skolelærere bliver et af de store fokuspunkter. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således, at hver femte lærer i folkeskolen ikke har en læreruddannelse.
Derfor fortæller undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelsesminister Christina Egelund (M) i onsdagens udgave af Dagbladet Information, at regeringen vil gøre det mere attraktivt at tage en meritlæreruddannelse. Ministrene overvejer bl.a. at sænke deltagerbetalingen, der i dag lyder på ca. 80.000 kroner.
Begge ministre var tidligere i denne uge på besøg på meritlæreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole for at tale med undervisere og studerende på uddannelsen. Og i samtalen med de studerende blev det tydeligt for ministrene, at økonomien har en afgørende betydning for både at tiltrække nye meritlærerstuderende – men også at fastholde dem på uddannelsen.
”Vi har i øjeblikket ca. 1.000 meritlærerstudende indskrevet på Københavns Professionshøjskole, hvoraf langt flertallet i forvejen arbejder i folkeskolen. De skal balancere deres skema i skolen med undervisningen her på meritlæreruddannelsen, mens de også har et familieliv, der skal fungere. Og regninger der skal betales. Så det er en krævende uddannelse på mange parametre”, fortæller institutchef Lis Madsen fra KP’s læreruddannelsen.
Ministrene fortæller ligeledes i Dagbladet Information, at de vil gøre de meritlærerstuderendes praktikperiode mere fleksibel, da flertallet af de studerende netop arbejder i folkeskolen i forvejen. I dag er mange meritlærerstuderende tvunget til at bruge fx ferie og afspadsering fra deres almindelige arbejde, når de skal gennemføre de to praktikperioder på i alt 20 ECTS.
Under besøget på KP spurgte ministrene ind til den baggrund, som de meritlærerstuderende kommer her. Her mødte de bl.a. kandidater i historie, biologi, fysik og fransk fra universitet og professionsbachelorer som jordemødre og pædagoger. På KP er det cirka 50 procent af de meritlærerstuderende, der kommer med en kandidatgrad. 40 procent har en bachelorgrad, mens de resterende 10 procent har en anden uddannelsesbaggrund.
”Det er nogle virkelig stærke og engagerede studerende på vores meritlæreruddannelse, og der er et stort potentiale for at tiltrække endnu flere til uddannelsen, hvis politikerne skaber bedre rammer og vilkår. Bare se på vores meritpædagoguddannelse, hvor vi har fordoblet antallet af studerende på blot fire år”, siger dekan Jakob Harder fra det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Mens der pt. er 1.000 studerende på KP’s meritlæreruddannelse, så er det stadig den ordinære læreruddannelse, som fylder klart mest i rekrutteringen til folkeskolen – med 3.200 studerende pr. 1. oktober 2023. Et tal som Jakob Harder både håber og tror vil stige de kommende år.
”Et bredt politisk flertal har netop sørget for, at vi denne sommer kunne lancere en ny læreruddannelse med flere undervisningstimer, mere tid til feedback og bedre praktik. Det vil på sigt være med til at få flere unge til at vælge læreruddannelsen. Derfor er det også oplagt at få kigget på meritlæreruddannelsen, og vi er som uddannelsesinstitution klar til at spille ind med gode forslag til ændringer”, fortæller Jakob Harder.
Da den nye læreruddannelse trådte i kraft denne sommer, kom der rent faktisk også en mindre justering af meritlæreruddannelsen. Den gamle meritlæreruddannelse lød på 150 ECTS – svarerende til 2,5 årsværk, mens den nye har 135-150 ECTS alt afhængig af, hvilke undervisningsfag den studerende vælger.
Men selv om den nye meritlæreruddannelse altså har gjort det muligt at gennemføre uddannelsen lidt hurtigere, så er uddannelsen ifølge Lis Madsen og Jakob Harder stadig krævende for de meritstuderende, der som regel både arbejder næsten fuld tid og ofte selv betaler for uddannelsen.
Hvis regeringen og kommunerne kan forbedre de økonomiske vilkår og give de meritstuderende tid at prioritere uddannelsen, så er Lis Madsen og Jakob Harder sikre på, at flere vil både vælge og gennemføre uddannelsen.
Regeringens samlede folkeudspil ventes at blive præsenteret i næste uge.