Udflytning af studiepladser vil true minimumsnormeringer i hovedstadsområdet

Regeringen har en ambitiøs og visionær plan om at sikre flere uddannelser til hele Danmark – for at ”skabe et Danmark i bedre balance”.

Det skal ikke kun være i landets større byer, at man som ung kan søge ind på en videregående uddannelse – og det giver rigtig god mening, da tal fra Danske Regioner viser, at tre ud af fire dimittender fra landets professionshøjskoler bliver boende i den region, hvor de er uddannet. Og ofte også i den selvsamme kommune, hvor uddannelsen rent geografisk er placeret.

Landets professionshøjskoler er i forvejen med til at sikre et balanceret Danmark, da velfærdsprofessionerne er godt fordelt over hele landet. Man kan f.eks. læse til pædagog hele 22 steder i landet, hvilket betyder, at der i 88 procent af Danmark er max 30 kilometer til en pædagoguddannelse. En anden af de større uddannelser er socialrådgiveruddannelsen med 13 uddannelsessteder. Til sammenligning kunne man kun læse til socialrådgiver i fem byer for 20 år siden.

Nu hører vi imidlertid, at regeringen har planer om ikke blot at oprette flere studiepladser til velfærdsuddannelserne i provinsen – men også decideret at udflytte studiepladser fra Region Hovedstaden til resten af Danmark for derved at skabe mere balance. Det viser desværre, at regeringen ikke har sat sig ind i de rekrutteringsudfordringer, som hovedstadsområdet dagligt kæmper med.

For ja, der er mange unge uddannelsessøgende i Region Hovedstaden. Problemet er blot, at flere unge i hovedstadsområdet søger mod universiteterne i forhold til resten af landet. Københavns Universitet, CBS, DTU og IT-Universitet har de seneste seks år oplevet en stigning i antallet af første prioritetsansøgninger, mens Københavns Professionshøjskole i den samme periode har mistet ca. 1.000 førsteprioritetsansøgninger.

Når man får en studenterhue på i hovedstadsområdet, så er det sjældent professionsuddannelser, der trækker. Københavns Professionshøjskole har den absolut laveste andel af ansøgere med en studenter- eller HF-eksamen i forhold til resten af landet.

De seneste tal viser, at blot 23 procent af Region Hovedstadens ansøgere med stx-baggrund søgte mod Københavns Professionshøjskole. Til sammenligning var tallet 39 procent for professionshøjskolerne i Region Nordjylland og 35 procent i Region Syddanmark.

Disse tal er blandt andet alarmerende set i lyset af, at Region Hovedstaden oplever et støt stigende børnetal – og ledigheden blandt regionens pædagoger er rekordlav. Allerede i dag melder 80 procent af Region Hovedstadens kommuner om alvorlige rekrutteringsudfordringer på pædagogområdet. Vi mangler ikke hænder. Men vi mangler pædagoger.

Københavns Kommune har en ambition om, at 2 ud af 3 medarbejdere i daginstitutionerne skal være uddannede pædagoger. Men udviklingen går den forkerte vej. I 2020 slog Københavns Kommunes dagtilbud 1.100 pædagogstillinger op. Men næsten halvdelen af stillingerne fører ikke til ansættelse i første omgang, fordi der er mangel på kvalificerede ansøgere. I mange tilfælde ender institutionerne med at ansætte en pædagogmedhjælper i stedet.

I Helsingør er rekrutteringsudfordringerne på det pædagogiske område også hverdag. Helsingør har en ambition om 70% pædagogandel, men når kommunen søger pædagoger, modtager de ofte kun mellem 0 og 4 kvalificerede ansøgere og nogle stillinger kommer i genopslag.

Vi forsøger lokalt og regionalt at gøre, hvad vi kan for at sikre flere pædagoger til vores daginstitutioner. Københavns Professionshøjskole, Københavns Kommune og Helsingør Kommune er sammen med fire andre hovedstadskommuner gået sammen om at skabe en helt ny meritpædagoguddannelse, der er målrettet akademikere, som gerne vil skifte spor i deres arbejdsliv. Region Hovedstaden er nemlig også den region i Danmark med flest ledige akademikere.

Bare i Københavns Kommune er der pt. over 4000 ledige akademikere, og vi vil nu forsøge at få flere af dem til at overveje en fremtid i en vuggestue eller børnehave. Men selvom vi forventer os meget af sporskifte modellen, så er det ikke tilstrækkeligt til at lappe de huller en faldende søgning til vores ordinære pædagoguddannelse efterlader.

Så vi har brug for, at landspolitikerne i Folketinget husker, at hovedstadsområdet ikke er en velsmurt maskine, der spytter unge pædagog-dimittender ud på arbejdsmarkedet i hobetal. Det er også derfor, at vi gentagne gange har efterlyst en langsigtet investeringsplan på uddannelsesområdet – med særligt fokus på vores velfærdsprofessioner.

Folketinget løser ikke hovedstadsområdets rekrutteringsproblemer ved at fjerne fødekæden til daginstitutioner, fritidsinstitutioner og specialtilbud – ved at rykke flere studiepladser mod vest. Tværtimod vil en udflytning gøre det nærved umuligt at indfri regeringens valgløfte om minimumsnormeringer i hovedstadens daginstitutioner.

Så lad nu være med at gøre velfærdsområdet til en kamp om studiepladser og en armlægning mellem landsdele, ret i stedet blikket mod den egentlige udfordring, nemlig hvordan vi sikrer, at vi også fremover kan leve op til velfærdskontrakten.

Det kræver, at vi også fremover har tilstrækkeligt med kvalificeret uddannet arbejdskraft til vores velfærdsinstitutioner, og det lykkes vi kun med, hvis rekrutteringen til velfærdsuddannelserne styrkes i både hovedstad og udenfor.