”Tysk er da i den grad legende læring”

Tekst: Journalist Michael Duus Andersen, Foto: Øzkan Güleryüz 

Der er en større sprogkrise under opsejling i den danske folkeskole. En større kortlægning fra Det Nationale Center for Fremmedsprog viser, at der er udsigt til en ret markant nedgang i antallet af tysk- og fransklærere. Om 20 år vil der ifølge prognosen være ca. 2.300 færre lærere med formel undervisningskompetence i tysk i folkeskolen.

Derfor var lærerstuderende Astrid Seerup Hass fra Københavns Professionshøjskole i september inviteret til en større sprogkonference på Christiansborg, hvor politikere, eksperter og organisationsfolk debatterede, hvordan flere børn og unge kan blive fanget af sprogfagene. Ikke kun i folkeskolen – men også videre i gymnasiet og på universitetet.

”Hvis man tager udgangspunkt i tysk, så er der jo et elevperspektiv og et samfundsperspektiv. Og man skal virkelig passe på med at tage samfundsperspektivet med ned til eleverne. Alle argumenterne med, at Tyskland er vores største eksportmarked, og der er mange job i tysk. Glem det. Det er eleverne røvligeglade med, og det fanger ikke deres opmærksomhed. Tværtimod”, siger Astrid Seerup Hass.

”For eleverne skal det handle om, at verden åbner mere op, når de kan sige noget på et fremmed sprog. Man kommer lidt tættere på andre mennesker og lærer at se ting fra andre vinkler. For ja – det kan godt være, at børnene kan bruge engelsk, når de tager til Tyskland. Man alt hvad de ser og oplever omkring sig, er jo på tysk. Så hvis man kan få vækket deres nysgerrighed på verden, så er man kommet langt”.

Astrid Seerup Hass begyndte på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole i vinteren 2020 og er blot én ud af fem lærerstuderende fra hendes årgang, der har valgt tysk som linjefag. Holdet er dog en smule større, da det også består af uddannede lærere, der er på efteruddannelse i tysk samt nogle meritstuderende.

”Jeg var selv meget i tvivl, om jeg skulle vælge tysk som et af mine linjefag på læreruddannelsen. Jeg havde godt nok haft tysk på højt niveau i gymnasiet, men jeg følte mig egentlig ikke god nok til ligefrem at være nogens tysklærer. Derfor var det afgørende for mig, at jeg vidste, at jeg på selve læreruddannelsen kunne komme på udveksling og forbedre mine egne sprogkompetencer”, fortæller Astrid Seerup Hass.

Hun roser i den forbindelse Folketingets partier for sidste år at have afsat 40 millioner kroner til at styrke sprogområdet, så flere lærerstuderende f.eks. kan komme på intensive sprogforløb.

Tidligere tyskundervisning

Da skolereformen blev indført i 2014, betød det samtidig, at tysk- og franskundervisningen blev rykket frem til at begynde allerede i 5. klasse. Og hvis man spørger Astrid Seerup Hass, så er det kun en fordel for at fange elevernes interesse.

”Børn i 5. klasse er ikke så blufærdige eller bange for at sige noget forkert. Derfor kan fremmedsprog som tysk og fransk noget helt særligt, når fagene kommer midtvejs i folkeskolen. Stort set alle børn starter på samme niveau. Det er meget få elever, der har en forudsætning med hjemmefra. Det er virkelig fedt, for så er der måske nogle andre børn, der fanger den lidt hurtigere end i andre fag. Så man ryster posen lidt i klassen”, siger Astrid Seerup Hass.

”Man kan virkelig lave så meget legende læring i tysk. Skabe sprogglæde og lære noget om et land. Klassen skal jo egentlig bare finde ud af, hvad vi gerne vil – hvad der er sjovt – og så gøre det på et andet sprog. Mulighederne er uanede, og børnene finder hurtigt ud af, hvor meget de forstår på tysk, uden de har haft faget, fordi sproget minder forholdsvis meget om dansk”.

Astrid Seerup Hass mener i øvrigt, at der er et stort potentiale på læreruddannelsen allerede i dag, når det handler om at få flere lærerstuderende til at vælge et sprogfag. Mange lærerstuderende har typisk et enkelt linjefag, som de virkelig gerne vil have, men er ofte åbne og nysgerrige for de øvrige fag.

”Man skal ikke være så bange for at skubbe flere lærerstuderende i retning af sprogfagene. Det er jo også en fordel for nyuddannede lærere, at de har gode muligheder for at komme til at undervise i fag, som de rent faktisk har som linjefag fra uddannelsen”, vurderer Astrid Seerup Hass.

Konferencen ”Hvorfor har vi brug for flere med stærke sprogkundskaber” fandt sted den 13. september 2022 i Fællessalen på Christiansborg, hvor også uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) og forfatter Knud Romer deltog med oplæg. Læs mere om konferencen på Altinget.dk.