Tid til refleksion

Hvad vil det egentlig sige at reflektere? Spørgsmålet kan lyde højtflyvende, men udspringer af noget meget konkret: arbejdslivet for velfærdsprofessionelle. Her står mange ofte i situationer, hvor der ikke findes ét rigtigt svar. Situationer, der kalder på tvivl, afvejninger og faglige skøn.

Når facitlisterne mangler, bliver refleksion ikke et ekstra lag – men en forudsætning for faglighed.

Vi har inviteret lektor Inger-Lise Petersen og lektor Iben Lykkebo i studiet hos Velfærdsprofeten til en samtale om, hvorfor refleksiv praksis styrker faglighed, arbejdsglæde og kvalitet.

Refleksiv praksis: Mere end problemløsning

Refleksiv praksis bliver tit forbundet med at håndtere komplekse problemer eller vanskelige sager. Men refleksion handler ikke kun om det, der er svært. Det handler også om at give plads til at undersøge dét, der lykkes: Hvad gjorde vi her? Hvilke forståelser var på spil? Hvilke valg traf vi – og hvorfor?

Ifølge Inger-Lise Petersen kan vores for-forståelser nogle gange fungere som skyklapper:

”Vores forforståelser kan gøre det svært at få øje på andre veje at gå. Derfor er vi nødt til at tænke sammen – og tænke ud af boksen – når vi står med komplekse problemstillinger.”

Refleksiv praksis er med andre ord ikke en individuel øvelse i eftertænksomhed, men et fælles fagligt greb, der gør os i stand til at undersøge praksis kritisk og nysgerrigt.

At turde dele det, vi ikke ved

Et centralt begreb i refleksiv praksis er u-videndeling. Et begreb, som Iben Lykkebo, med reference til Leif Kongsgaard, bruger om den praksis, hvor man tør stille sig frem med sin tvivl:

”Videndeling handler ofte om at vise, hvad vi kan og ved. Når vi u-videndeler, stiller vi os et sted, hvor vi tør sige: Jeg er i tvivl. Jeg er usikker.”

U-videndeling kræver mod. Men den er afgørende, hvis refleksion ikke kun skal blive pseudo – men noget, der udvikler fagligheden i fællesskab.

Refleksion kræver organisering

Refleksiv praksis opstår ikke af sig selv. Den kræver rammer, prioritering og en bevidst organisering af arbejdet. Det handler om at ville hinanden – og om at investere i et fælles fagligt sprog.

Mere arbejdsglæde

Forskning peger på, at refleksion i fællesskab ikke alene styrker kvaliteten i opgaveløsningen, men også arbejdsglæden. Når der er plads til at undersøge forskellige perspektiver og foretage bevidste perspektivskift, mindskes risikoen for faglig ensomhed og automatiserede løsninger.

Tre skarpe til refleksion over egen praksis

I podcasten peger Iben Lykkebo på tre grundlæggende spørgsmål, som hun i samarbejde med Kristina Mariager-Anderson har udviklet til vejledning og motivationsarbejde – her omskrevet til at inspirere refleksiv praksis bredere set:

• Hvilken teoretisk tilgang arbejder jeg ud fra?
• Hvilket menneskesyn ligger bag mine handlinger?
• Hvilken rolle indtager jeg?

Spørgsmålene hjælper med at synliggøre det, der ellers ofte forbliver tavs viden – og åbner for faglige samtaler, der rækker ud over metode og teknik.

Refleksiv praksis behøver ikke være stort og tungt

Refleksiv praksis kræver ikke nødvendigvis nye mødestrukturer eller omfattende koncepter. Ofte handler det om små, men bevidste greb i hverdagen:

• At stille et ekstra spørgsmål.
• At dvæle et øjeblik ved tvivlen.
• At invitere kolleger ind i overvejelserne.

Når refleksion får plads, bliver faglighed ikke noget, man bærer alene – men noget, man udvikler sammen.