Sundhedsuddannelserne skal være kendt for kvalitet og inddragelse af sundhedsteknologi, der styrker praksis
Med organisationsændringen får dekan Jakob Harder ansvaret for det nye fakultet på Københavns Professionshøjskole med navnet - Fakultet for sundhedsuddannelser og teknologi.
27. august 2025
Jakob Harder har indtil nu været dekan for KP’s lærerfaglige fakultet, men har tidligere i en periode været konstitueret dekan på sundhedsområdet. Han peger på, at sektoren er præget af både politiske forandringer og en massiv teknologisk udvikling:
”Teknologi er ikke et mål i sig selv, men et redskab. Vi skal finde en vej, hvor sundhedsuddannelserne kan bruge teknologi til at styrke de professioner, vi uddanner til – og gøre det på en måde, som er relevant og ansvarlig,” siger han.
Jakob Harder fremhæver, at KP på skoleområdet allerede er anerkendt for sit arbejde med teknologi, men at sundhedsuddannelserne skal finde deres egen profil – hvor de teknologier, der er i hastig udvikling på sundhedsområdet inddrages i uddannelserne i et tæt samarbejde med hospitaler, virksomheder og forskningsmiljøer.
Et vigtigt redskab bliver KP’s deltagelse i Innovation District Copenhagen, hvor store institutioner indenfor sundhed og life science, forskere og virksomheder udvikler løsninger, der skal forny den sundhedsfaglige praksis side om side:
”Her kan vi bringe vores studerende og undervisere helt tæt på den nyeste udvikling – og selv være med til at præge udviklingen af de arbejdsopgaver, vores dimittender kommer ud til,” siger Jakob Harder. Og hans ambition er klar:
”Om fem år skal KP være kendt for at uddanne sundhedsprofessionelle, der ikke bare følger med udviklingen, men som er med til at drive den.”
Fakta om Jakob Harder
Født d. 25. juli 1974. Bor i Brønshøj, gift og har 3 børn.
Uddannelse
2023: CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen
2014: Leading Change & Organizational Renewal, Stanford Graduate School of Business Executive Education.
1999: Cand.scient.adm Roskilde Universitet.
Arbejdsliv
2018-idag: Dekan for Det Lærerfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole.
2012-2018: Vicedirektør, Styrelsen for It og Læring (STIL).
2006-2012: Kontorchef, Kommunernes Landsforening.
2002-2006: Chefkonsulent, Kommunernes Landsforening.
1999-2002: Konsulent, Kommunernes Landsforening.
Bestyrelses- og styregruppearbejde
2024-: Styregruppeformand i det Strategiske Partnerskab om Uddannelse (SPU)
2024-: Bestyrelsesmedlem Christianshavn Gymnasium.
2023-: Styregruppeformand i Videnscenter for Digital Teknologiforståelse
2021-: Bestyrelsesformand i Astra – Det nationale naturfagscenter, udpeget af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet Astra.