Sundhedsadministrative koordinatorer kommer stærkt ud på arbejdsmarkedet

Kan arbejdsmarkedet bruge en helt ny faggruppe? Svaret er et rungende ja. De første sundhedsadministrative koordinatorer fra Københavns Professionshøjskole blev færdige i 2024. Uddannelsen afløste lægesekretæruddannelsen, men har et bredere sigte, og de første ledighedstal viser, at koordinatorerne har fundet deres plads.

Dimittendledigheden er på blot 2,4 procent, og det glæder Diana Hertz Nuñez, uddannelsesleder på sundhedsadministrativ koordinatoruddannelsen på KP.

”Det er rigtig positivt, at vores første dimittender er kommet så godt ud på arbejdsmarkedet. Sundhedsvæsenet har brug for medarbejdere, som kan koordinere, skabe overblik og være med til at få patientforløb til at hænge sammen på tværs af fagligheder og sektorer”, siger Diana Hertz Nuñez.

Sundhedsadministrative koordinatorer kan blandt andet arbejde på hospitaler, i kommunale sundheds- og omsorgsområder, hos praktiserende læger, på privathospitaler og i andre dele af praksissektoren. De arbejder typisk med administration, koordinering, kommunikation og planlægning omkring patient- og borgerforløb.

Og med en dimittendledighed på 2,4 procent er uddannelsen allerede blandt de professioner, der har den laveste ledighed på KP – kun overgået af sygeplejerske, pædagog og radiograf. Den gennemsnitlige dimittendledighed på KP er på 3,3 procent.

Birgitte skiftede spor efter 30 år som sosu

En af de første dimittender er Birgitte Holm. Hun var 53 år, da hun begyndte på uddannelsen på KP i 2021. Inden da havde hun arbejdet som social- og sundhedsassistent i omkring 30 år.
Gennem sit arbejde havde hun ofte oplevet borgere, som havde svært ved at finde vej mellem kommune og region. Det fik hende til at overveje, om hun kunne bruge sin erfaring fra sundhedsvæsenet på en ny måde.

”Jeg havde set borgere blive klemt mellem region og kommune. Hvis man ikke havde pårørende, der kunne tale ens sag, kunne det være svært. Jeg tænkte, at der måtte være en måde, hvor jeg kunne være med til at gøre noget ved det”, siger Birgitte Holm.

Birgitte er ikke alene om at begynde på uddannelsen med erfaring i bagagen. Gennemsnitsalderen blandt de optagne på KP er 32 år, og mange har allerede en anden uddannelse eller flere års erhvervserfaring.

Havde job inden sidste eksamen

Birgitte Holm blev færdiguddannet i januar 2024, men havde allerede sikret sig en ansættelse, mens hun skrev sin afsluttende opgave. I dag arbejder Birgitte Holm i psykiatrien som tværsektoriel koordinator.

Her er en af hendes vigtigste opgaver at skabe sammenhæng mellem regionen og kommunerne omkring patienter med komplekse forløb. Det kan fx være patienter, som både har kontakt til behandlere i psykiatrien, kommunale sagsbehandlere, jobcenter eller rusmiddelbehandling. Birgitte hjælper blandt andet med at finde de relevante personer og få dem samlet til netværksmøder.

”Der er brug for sådan nogle koordinatorer i den grad. Behandlerne kan selvfølgelig også stå for koordineringen, men så går tiden fra patienten. Det er netop noget af det, vi er uddannet til”, siger Birgitte Holm.

Pårørende skal have lov til at være pårørende

En af de oplevelser, Birgitte især husker fra sit nye arbejde, handler om en familie, der havde svært ved selv at få samlet de forskellige dele af systemet omkring et ungt menneske. Her kunne hun overtage koordineringen og få et netværksmøde på plads.

”Det var en kæmpe succesoplevelse for mig, at jeg kunne tage noget af ansvaret fra de pårørende. De skal have lov til at være pårørende og ikke selv bruge kræfter på at banke på alle mulige døre”, siger hun.

For Diana Hertz Nuñez viser Birgittes arbejde meget godt, hvad den nye faggruppe kan bidrage med.

”Mange patientforløb går på tværs af hospital, kommune og andre tilbud. Det kræver mennesker, som kan holde overblik og få de forskellige dele til at hænge sammen. Her kan de sundhedsadministrative koordinatorer spille en vigtig rolle – både for patienterne og for de sundhedsprofessionelle omkring dem”, siger hun.