Styrk jeres tværfaglige samarbejde om sproglig udvikling i skolen

Af Charlotte Øhrstrøm, Laura Rønne Basse, Minna Nørgaard Bruun, Københavns Professionshøjskoles videreuddannelsesområde, Skole, undervisning og læring.

‘Sofia sidder nede bagerst i klassen i 2.A. og kigger ud ad vinduet i matematiktimen. Det er længe siden, hun er holdt med at høre efter, hvad læreren fortæller. Faktisk kan hun ikke huske, hvad emnet egentlig er.

Hun opdager, at hendes klassekammerater nu begynder at tage deres matematikbøger og penalhuse frem, og hun gør det samme. De andre omkring hende går i gang, og hun kigger hen på Alma, der sidder ved siden af for at finde ud af, hvad hun skal.

Der er helt stille, så hun tør ikke spørge, hverken Alma eller læreren. Hun bladrer hen på side 7, som hun kan se, at Alma har slået op på.’

Der sidder en Sofia i mange af landets klasselokaler

Der sidder mange elever som Sofia rundt omkring i landets klasselokaler. Elever som har svært ved at følge med i undervisningen.

Der kan være flere forklaringer på, hvad dette skyldes, men i mange tilfælde skyldes det sproglige udfordringer.

Vi kan føje til historien, at Sofia kom til Danmark fra Afghanistan som 3-årig, at hun har kæmpet med at lære bogstaver fra starten af sin skoletid, og ifølge hendes forældre har hun altid været et stille barn. På den måde får vi måske et mere nuanceret billede af, hvorfor Sofia ikke deltager så meget i undervisningen.

Vi ved efterhånden mere og mere om, hvilke sproglige udfordringer eller vanskeligheder børn i skolen kan have, og ofte er problematikkerne overlappende og kan ikke løses med et enkelt quick-fix.

Derfor er det bedst for eleven, at lærere, vejledere, ressourcepersoner og forældre arbejder sammen om børns sprogudvikling, og at både læsevejledere, dansk som andetsprogsvejledere (DSA) og logopæder arbejder sammen om at støtte børnene bedst muligt.

Der kan være nogle helt specifikke afgørende pointer og greb, den enkelte elev kan have brug for, men et godt sprogmiljø i klassen har stor betydning lige meget, hvilke sproglige forudsætninger barnet har.

Når faglige eksperter slår sig sammen

Fagligheder er forskellige og tværfagligt samarbejde kan både være berigende og besværligt. Men alt i alt er det bedre for den enkelte elev, når faglige eksperter slår sig sammen og kommer med deres viden og optikker på elevens udfordring.

For forskellige fagligheder er opmærksomme på forskellige perspektiver, og det er det, vi har brug for, når vi skal finde frem til den løsning, som bedst hjælper den enkelte elev. Der er ikke en one size fits all-løsning, når man arbejder med børn og unge, som har forskellige livsbetingelser.

Få her overblikket over, hvad de forskellige fagligheder kan byde ind med ift. samarbejdet om sproglig udvikling i klassen. Hvad ser de ? Hvordan arbejder de med udfordringen?

Dansk som andetsprogsvejleder (DSA)

Kigger vi på Sofia med DSA-briller, vil det være afgørende at få så meget viden som muligt om Sofias sprogudvikling fra hendes forældre. Ofte vil denne samtale foregå med enten læreren eller DSA-vejlederen, og her er det oplagt at bruge en tolk for at samtalen fungerer bedst muligt for alle parter.

Det er vigtigt at undersøge, om Sofia ifølge forældrene er alderssvarende på sit førstesprog og evt. andre sprog, hvornår hun begyndte at tale, og hvilket sprogmiljø hun har mødt i hjemmet.

Sofia har højst sandsynligt gennemført en sprogscreening ved skolestart, men det er afgørende, at Sofia er blevet screenet på sit førstesprog udover på dansk.

Flersprogede børn skal støttes i at lære dansk, og hvis Sofias manglende deltagelse i undervisningen skyldes, at hun ikke forstår alt, hvad der bliver sagt i undervisningen, skal læreren bruge billeder, tale tydeligt, gentage, skrive på tavlen, evt. oversætte nogle gange for Sofia eller bede hende om selv at gøre det.

Det er også vigtigt, at Sofia får ekstrastøtte af en DSA-lærer eller -vejleder, der enten hjælper hende i timen eller støtter hende i at deltage i timerne ved at arbejde med det faglige indhold forud for timerne.

Det er helt afgørende at finde ud af, om Sofia har brug for hjælp til det danske sprog, eller om hun har brug for anden støtte også. Flersprogethed er ikke en sproglig vanskelighed, men flersprogede elever kan have brug for støtte til at deltage i undervisningen alt efter deres sproglige niveau i dansk.

For alle børn er det vigtigt at vide, hvad der foregår i undervisningen, og ingen elever bør overlades til deres matematikbog uden at vide, hvad de skal.

Læsevejleder eller ordblindelærer

Læsevejlederen eller ordblindelæreren ville interessere sig for den del af Sofias sprog, som hun skal bruge til at lære at læse og skrive. Det vil være Sofias bogstavkendskab, sproglydsopmærksomhed og ordforråd.

Når Sofia nu går i 2. klasse, vil det også være relevant at vide, om hun kan læse og stave korte og lydrette ord. Sandsynligvis vil vejlederen tale med Sofias lærere om, hvordan hun klarer sig i aktiviteterne, der kræver læsning og skrivning, og måske bede om at se tekst eller ord, Sofia har skrevet i undervisningen.

Vejleder og lærer drøfter sandsynligvis også, om Sofia ser ud til at kunne tale med om historier, hvis de er læst højt, og om hun bruger nye ord, som klassen er præsenteret for.

Læsevejlederen eller ordblindelæreren overvejer, om Sofia kan være i risiko for at have afkodningsvanskeligheder, måske ordblindhed, som kan vise sig senere i hendes skoleforløb. Derfor vil vejlederen undersøge om nogen i Sofias familie har haft svært ved at lære at læse ved at spørge hendes forældre eller lærer.

Derudover overvejer vejlederen også, om Sofia fremadrettet kan have svært ved at forstå tekster, hun skal læse. Både på grund af begrænset ordforråd, men måske også fordi grammatiske konstruktioner kan være svære at forstå – eller fordi det er svært for Sofia at forstå sammenhænge i tekster, der ikke står direkte.

Måske vil det vise sig, at Sofia primært har svært ved at læse og skrive, fordi det er svært at afkode ordene og at stave. Så vil det være relevant at støtte hendes læring med de tiltag, vi ved gavner ordblinde elever.

Måske vil det vise sig, at skriftsproget er svært, fordi Sofias sprogforståelse er udfordret. Og det er også muligt, at Sofia har svært ved både at afkode ord, stave, forstå og formulere sig, når hun skal læse og skrive.

Skolens læsevejleder og ordblindelærer har brug for at tale med DSA-kollegaer og skolens logopæd for at prioritere og planlægge, hvordan Sofia bedst muligt støttes i undervisningen.

Logopæd

Bliver logopæden fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er tilknyttet skolen, involveret i samarbejdet omkring en elev som Sofia, vil der være en opmærksomhed på, om Sofia kunne have en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD).

Børn og unge med DLD har særligt vanskelighed ved at lære sprog, så en sprogforstyrrelse vil komme til udtryk på begge Sofias sprog, ligesom vanskelighederne også kommer til udtryk i læsning og skrivning og er ofte arvelige på samme måde som ordblindhed. Derfor vil logopæden have brug for den viden og de erfaringer, som DSA-vejlederen, læsevejlederen og forældrene har omkring Sofia.

Logopæden vil typisk vha. samtaler, observation og testning undersøge, om der er dele af sproget, som er særligt vanskelige for Sofia. Det kan være, at der er særlige vanskeligheder med fx ordforråd, grammatik, lydlig opmærksomhed eller udtalen.

Logopæden vil i samarbejde med eleven, forældrene og de andre fagpersoner omkring eleven aftale, hvilke særlige indsatser der kan være brug for. Det kan være indsatser, som kun er for Sofia og hendes forældre –  fx direkte udtaleundervisning – og/eller det kan være indsatser, som foregår i mindre grupper med andre elever eller med hele klassen.

Hvis der er en formodning om, at Sofia kunne have DLD, så vil logopæden typisk også følge Sofias sproglige udvikling gennem en længere periode for at sikre, at der er en god fremgang i hendes sproglige udvikling.

En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er nemlig en vanskelighed, som ikke går over af sig selv. Der vil være brug for en kontinuerlig og langvarig indsats i tæt samarbejde mellem forældre, lærere og andre fagpersoner omkring eleven.

Et blik kan ikke stå alene

Sprogforståelse er helt afgørende for, at den enkelte elev får de bedste forudsætninger for at kunne deltage aktivt i undervisningen i skolen.

Sofia har en flersproglig baggrund og har svært ved at lære at læse og lære nye ord, og derfor er det ikke en enkelt fagpersons opgave at kortlægge, hvad hun har behov for for at kunne deltage i undervisningen.

Ligesom det ikke er én fagperson, der kender til de mulige tiltag, der kan hjælpe Sofia med at lære bedst muligt. Det er afgørende at undersøge, hvordan skolen bedst kan støtte Sofia, og hvilke fagpersoner der skal hjælpe til.

Første skridt i retningen mod at hjælpe en elev som Sofia er derfor at indkalde skolens eller kommunens lokale DSA-vejleder, læsevejleder og logopæd til at lave en fælles plan og kortlægning af eleven, som kan have brug for ekstra sproglig støtte.

I mellemtiden kan alle Sofias lærere arbejde med at skabe et godt sprogmiljø i klassen, som er til gavn for alle børns sprogforståelse og sproglige udvikling.

Her kommer nogle gode råd til, hvordan I kan skabe et godt sprogmiljø i klassen til gavn for alle børn: