Styrk fællesskaberne i klassen
Få tre gode råd, der kan hjælpe dig og dine kolleger med at undersøge fastlåste problematikker og styrke fællesskabet i klassen.
7. september 2024
Er du pædagog eller lærer på en skole, og mangler du indimellem værktøjer til at løse fastlåste problemstillinger og håndtere et højt konfliktniveau i en klasse?
Måske er du frustreret over, at William og Sofie altid råber op og skaber uro og problemer? Du er ikke alene. Problematikken kan dog sjældent reduceres til at handle om enkelte elever. Hvis vi i stedet prøver at forstå dynamikkerne i klassens fællesskaber, får vi ofte øje på flere og bedre handlemuligheder.
Få tre gode råd
Lektor Lisbeth Diernæs og adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole kommer her med tre gode råd, som kan hjælpe dig og dine kolleger med at kunne handle mere systematisk på fastlåste problemstillinger.
-
Indhent elevernes perspektiver i en undersøgende fase
For at få reel indsigt i klassefællesskabernes dynamikker er det en god idé at indhente elevernes perspektiver. Der er en række metoder til, hvordan det kan gøres, men det er centralt for dem alle, at I som pædagogisk personale forsøger at forstå den verden, som eleverne oplever, og hvilke muligheder og begrænsninger de har i fællesskaberne. I skal fx være nysgerrige efter at undersøge: Hvad optager eleverne? Hvad orienterer eleverne sig imod? Hvad ser ud til at motivere dem? Hvad ser ud til at skabe uro og konflikter blandt dem? Hvad kan der være af grunde til, at eleverne handler, som de gør? Hvordan står de forskelligt i den sociale praksis?
Hør fx denne podcast med Christina Holm Poulsen, der fortæller om deltagelse og børneperspektiver.
Når elevernes perspektiver inddrages i en undersøgende fase, får I indsigt i deres deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, og I får mere viden om dynamikkerne i gruppen. Det kan være værdifuld viden, som måske betyder, at I får øje på nye perspektiver, handlemuligheder og en mere klar idé om, hvad der er på spil i fællesskaberne.
-
Analysér og reflektér over den indhentede data
Når data fra den undersøgende fase er indhentet – som fx elevernes perspektiver – skal den behandles. For at få så mange nuancer og forståelser i spil, kan I i jeres team gøre data til genstand for analyse og refleksion. Hjælp fx hinanden med at formulere hypoteser om, hvad der kan være på spil for eleverne i klassen.
For at undgå, at I bekræfter hinanden i jeres forforståelser om eleverne og klassen, kan der være behov for at bruge såkaldte reflekterende dialoger, hvor I evt. benytter procesmodeller, som sikrer, at I kommer hele vejen rundt om problemstillingen. Det kan også være en hjælp at inddrage en af skolens inklusionsvejledere/ressourcepersoner, der kan hjælpe jer med at sikre en systematik i refleksionerne.
-
Koordinér jeres indsatser og aftaler
Når I har bearbejdet data, kan I begynde at formulere konkrete tiltag. Her er det vigtigt, at I arbejder systematisk. Sørg for, at I koordinerer jeres indsatser og aftaler, fx: Hvad prøves af? Hvem gør hvad? Hvor længe skal tiltaget stå på? Hvornår vil I evaluere og evt. justere på tiltaget?
Elevperspektiverne har måske givet jer blik for, hvad børnene er optagede af, og hvordan de indgår i relationer med hinanden. Brug denne viden til at igangsætte tiltag. Måske har I fået blik for, hvem der vil være gode at sætte sammen i gruppearbejder eller som bordmakkere, og hvem der ser ud til at kunne få nogle gode frikvarterer sammen.
Hvis nogle tiltag ikke ser ud til at virke, så brug dette som en ny og vigtig viden om klassen, når der skal evalueres og justeres.
Vil du vide mere?
Ønsker du at styrke dine kompetencer, og få ny viden, som kan hjælpe dig og dine kolleger med at arbejde systematisk og reflekteret med at skabe fællesskaber for alle børn? Så kan moduler fra uddannelsesretningen Inklusionsvejleder være noget for dig.