Socialministers råd til studerende: Lyt til barnets stemme

Pædagoguddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Danmarks Forsorgsmuseum og Socialpædagogerne indbød til konference om at være anbragt barn i Danmark – før nu og i fremtiden.
Konferencen tematiserede, hvordan historien har relevans for den nutidige og fremtidige praksis på anbringelsesområdet. Hvad kan vi lære af erfaringerne?

Lær af fortiden, når I former fremtiden

Social- og indenrigsminister Astrid Krag opfordrede fagfolk, studerende og dimittender fra pædagog- og socialrådgiveruddannelsen til at lytte efter børnenes stemme i anbringelsessager. ”Det er svært, det kræver en stærk faglighed at kunne få barnets stemme frem på en skånsom måde. Det er jo de faggrupper, som I uddanner her, som har den kæmpestore opgave,” siger hun og håber, opgaven vil fylde meget for de studerende, og at de vil tage den på sig.

Ministeren fortalte om arbejdet med at styrke indsatsen for udsatte børn og unge med ”Barnets lov” og opfordrede alle, der kan bidrage til arbejdet, til at skrive deres forslag til barnetslov@sim.dk.

Vi har et stort ansvar

Dekan ved det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet Annegrete Juul åbnede konferencen med en åbningstale, hvor hun kom ind på, Københavns Professionshøjskole store ansvar over for børn og unge i udsatte positioner og deres familier:

”Som uddannelsesinstitution, der uddanner fremtidens velfærdsprofessionelle, har vi et stort ansvar for at være med til at sikre at kommende socialrådgivere og pædagoger bliver klædt godt på til at arbejde kompetent med børn og unge i udsatte positioner – og deres familier. Vi har også som forskningsinstitution et stort ansvar for at producere ny praksisnær og anvendelsesorienteret viden om den praksis, der skaber gode indsatser for børn, unge og familier i udsatte positioner,” sagde hun.

Annegrete Juul understreger, at på Københavns Professionshøjskole er der brug for at vide, hvordan pædagoger og socialrådgivere kan blive dygtigere og endnu stærkere fagprofessionelle, ved at lytte og undersøge, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

”Forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid er helt afgørende for at kunne uddanne de bedste fagprofessionelle og for, at vi med historien i hukommelsen kan udforme en helhedsorienteret socialpædagogisk og socialfaglig indsats, som hjælper,” siger hun.