Skal vi lege?
Legende tilgange til deltagelse i skolens fællesskaber
15. maj 2024
Tekst: Stine Rahr Bruzelius, lektor på Københavns Professionshøjskole, Videreuddannelsen.
Vi ved, at børn søger sammen i leg for at eksperimentere, skabe mening og udtrykke sig i stemningsfulde interaktioner. Vi ved, at børn bliver bedre til at indgå i sociale relationer af at lege. Vi ved også, at ikke alle børn har samme muligheder for at deltage i leg, og deraf ikke samme muligheder for at udvikle (lege)kompetencer, som rækker ud over selve legen, og giver erfaringer med forskellige måder at være del af et fællesskab på.
Leg udvikler vores evne til at forstå os selv, at indgå i relationer med andre mennesker samt styrker kompetencer til at orientere os mod perspektiver og holdninger, der er forskellige fra vores egne. Kompetencer, der er afgørende i en verden, hvor vi gerne vil værne om mangfoldighed og diversitet.
Playful Learning: Legende tilgange til læring
I det nationale projekt Playful Learning, som Københavns Professionshøjskole er en del af, udvikles og forskes i legende tilgange til læring, i tæt samarbejde med praksis.
Professionelt kan det nemlig opleves som vanskeligt at understøtte deltagelse for de børn og unge, der ofte befinder sig i udsatte positioner i (lege)fællesskabet. Når vi inviterer det legende med ind i undervisningen og ind i en voksenfaciliteret ramme, åbner det op for at undersøge, hvordan vi faciliterer legens orden – dvs. de forhandlinger og principper for det legende, som ofte finder mere eller mindre usagt sted i børns interaktioner med hinanden, som kan være vanskeligt at navigere i for nogle børn, der således nemt kan opleves som børn, der trækker sig, forstyrrer eller saboterer en undervisning.
Tre principper, der styrker børns deltagelsesmuligheder
At arbejde med legende læring kan understøtte deltagelsesmuligheder og styrke fællesskabet, men det er ikke givet alene i kraft af aktiviteten. Det kalder på et blik for legens de muligheder og begrænsninger, der er til stede i rammerne, forhandlingerne og invitationer til forskellige legestemninger.
Hvis du gerne vil arbejde med det legende, som afsæt for at styrke og understøtte såvel fællesskabet som nye måder at tilgå et fagligt indhold på, er der her tre principper, som er inspireret af forskningsprojektet ’Må jeg være med?’, og erfaringer, som vi har fra projektet Playful Learning.
-
Den fysiske organisering og valg af materialer
Om aktiviteten foregår i klasselokalet eller uden for på en del af skolens fællesarealer har betydning for, hvordan børnene kan koble sig på aktiviteten. Skolens forskellige lokaliteter inviterer typisk til forskellige kropslige eller stillesiddende aktiviteter. Fx er en lokalitet som gården eller legepladsen for mange børn et synonym med kropslig udfoldelse, hvorfor det for nogle kan gøre det mere eller mindre svært at forholde sig til undervisning, der flyttes udenfor.
Materialer kan være en hjælp til, at børnene lettere kan afkode aktiviteten. Hvis matematikundervisningen flyttes ud i gården, kan materialer fx være kridt, skilte eller store skumterninger, som kan visualisere rammerne for aktiviteten. At undervisningen gøres mere kropslig og legende er nemlig ikke i sig selv en garant for at understøtte og skabe varierede deltagelsesmuligheder. Et legende læringsrum kan være vanskeligt at afkode for børn, hvor legekompetencerne er begrænsede. Med princippet om fysisk organisering kan du eksperimentere med forskellige materialer og fysiske rum, som kan guide eleverne i deres indbyrdes samarbejde, forhandlinger, meningsskabelse og de konkrete aktiviteter i undervisningen.
-
En eksperimenterende og undersøgende tilgang
Noget af det, vi ved fra Playful Learning-projektet er, at vi har en tendens til at arbejde med legetyper, som vi selv har præferencer for. Det være sig konstruktionslege, konkurrencelege, performative lege, sanselege osv. Hvis børnene f.eks. bliver bedt om at konstruere fabeldyr i modellervoks, inviterer det oftest til stillesiddende konstruktion.
Når du faciliterer legende læring så vær uærbødig ift. din egen rammesætning; hvordan kunne man (også) deltage i en aktivitet med modellervoks? Kan det gribes mere kropsligt an, og er det muligt at være med fra sidelinjen? Er der måder at deltage på i min undervisning, som jeg sjældent eller aldrig inviterer til? At understøtte deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet er også at undersøge, hvordan og hvor du kan eksperimentere med forskellige deltagelsesmuligheder.
-
At etablere en legestemning
At etablere en legestemning er ikke noget, vi kan beslutte på andres vegne. Vi kan facilitere rammerne med den forhåbning, at børnene vil være med. Leg i en uddannelseskontekst kan nemt oversættes instrumentelt, hvor leg alene anses som middel til at understøtte nye deltagelsesmuligheder. Men det legende er ganske enkelt lettere at kaste sig ud i for børn, der allerede er deltagende i skolens undervisningspraksis – og har mange legekompetencer. Vi kan således ikke tage for givet, at børn, der har få eller ingen legeerfaringer, lader sig rive (så let) med i aktiviteten.
Med professor Miguel Sicarts ord i ’Play Matters’ må der skelnes mellem leg som aktiviteten og det legende som en stemningsfuld praksis. Det kan tage tid og det kræver tryghed og tillid at etablere en stemningsfuld praksis. Princippet om at etablere en legestemning hænger sammen med klassefællesskabet og relationerne mellem lærer og elev. Et barn, der fx er ny i klassen eller har dårlige erfaringer med at etablere venskabsrelationer, vil typisk være tilbageholdende i undervisning, som inviterer til at være legende.
At etablere en legestemning kan i første omgang handle om at inddrage konstruktionslege som et fælles tredje, med varierede muligheder for at deltage og bidrage. Derfra kan du invitere til sanse- og eller rollelege i undervisningen, hvor din position i det legende som værende udenfor, på kanten af eller med i legen har stor betydning for en legende stemning.