Gå til indhold
Dekan Randi Brinckmann

Skab flere fleksible veje ind til sundhedsuddannelserne

Debatindlæg i Politiken Sundhedsmonitor den 28. oktober 2022 af Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Sundhedsvæsenet og hospitaler har været på dagsordenen ved stort set samtlige tv-debatter i den igangværende folketingsvalgkamp. Og med god grund – da sundhedsområdet er topprioritet hos danskerne. De oplever for tiden et sundhedsvæsen i krise med voksende ventelister. Helt almindelige operationer som f.eks. skift af knæ eller hofte bliver udskudt, fordi det er nødvendigt at prioritere de akutte og meget syge patienter først.

Det er helt efter bogen. Når der i en periode er kamp om ressourcerne, må man nødvendigvis prioritere, og i denne prioritering vægter man selvfølgelig de indsatser, der redder liv.

Problemet opstår, hvis denne periode pludselig bliver en konstant tilstand, hvor sundhedsvæsenet hele tiden kører på pumperne. At man som almindelig dansker skal vænne sig til en undtagelsestilstand.

For et dårligt knæ er ikke livstruende – men mange måneders ventetid er stadig et alvorligt dyk i livskvaliteten hos rigtig mange mennesker. Og jo flere patienter der oplever en dårlig behandling, jo mere trues velfærdskontrakten i vores samfund og opbakningen til vores fælles sundhedsvæsen. Flere vil spørge sig selv, hvad man egentlig får for skattekronerne.

Politikerne har her under valgkampen – på tværs af partier – haft travlt med at lancere nye sundhedsudspil med mange milliarder kroner i bagagen for at nedbringe ventetiden. Det er jo overordnet glædeligt, at der kommer nye ideer på banen, men hvis politikerne skal have fat om ondets rod, så skal vi også have flere til at vælge en sundhedsuddannelse.

Her på Københavns Professionshøjskole har vi over en årrække oplevet en svagt faldende søgning på vores sundhedsuddannelser. Det har været en tendens, at færre ønsker at uddanne sig til sundhedsvæsenet. Men i år er det gået helt galt. Og det gælder ikke mindst sygeplejerskeuddannelsen, som ellers har været mest i det politiske søgelys.

Hvis man tager udgangspunkt i år 2019 – altså før coronakrisen – og sammenligner med antallet af førsteprioritetsansøgere i 2022, så er sygeplejerskeuddannelsen gået tilbage med 32 procent. Fysioterapeut har oplevet et fald på 15 procent, jordemoder 16 procent, ergoterapeut 28 procent og ernæring- og sundhedsuddannelsen hele 46 procent.

Omregnet til runde tal så svarer det til, at Københavns Professionshøjskole på blot tre år har mistet over 800 førsteprioritetsansøgere til disse fem vigtige sundhedsuddannelser. Hvis den tendens fortsætter med samme fart i tre år endnu, så har vi et virkelig alvorligt problem. Vores sundhedsvæsen som vi kender det i dag, bryder ganske enkelt sammen.

Derfor har Danske Professionshøjskoler her under valgkampen lanceret 18 konkrete forslag til, hvor politikerne kan løse rekrutteringskrisen. Og et af forslagene handler om, at man skal se på alternative veje ind til vores professionsuddannelser.

På sundhedsområdet er det i dag således, at man kun kan blive sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut eller en af de andre sundhedsuddannelser via den slagne vej. Det vil sige, at man starter på professionsbacheloruddannelsen – og så læser man 3,5 år i en vekselvirkning mellem teori og praktik, mens man er på SU.

Men hvad nu hvis man er 42 år, har familie og en del faste udgifter og går og drømmer om at blive sygeplejerske. Hvad nu hvis 3,5 år på SU virker helt uoverskueligt. Så ender man med ikke at skifte spor i sit arbejdsliv. Det er uholdbart, hvis vi mister kommende dygtige sundhedsprofessionelle på den konto, så vi er nødt til at skabe flere fleksible veje ind til vores sundhedsuddannelser.

Vi bør f.eks. gøre det muligt at læse til sygeplejerske på deltid, så der er mulighed for at arbejde ved siden af, så regninger stadig kan betales. Og det vil være ren win-win, hvis man et stykke henne i uddannelsen tager et deltidsarbejde på f.eks. et plejecenter eller på et sengeafsnit. Altså inden for det fag man er i gang med at uddanne sig til.

Et andet greb kan være et udvide positivlisten for uddannelser med ret til 110 procent dagpenge, så den ikke kun gælder erhvervsuddannelser. Et bredt politisk flertal vedtog i 2020 en aftale om opkvalificering, så ledige kan uddanne sig til blandt andet elektriker og social- og sundhedshjælper med 110 procent af deres dagpengesats. Kriteriet var, at uddannelsen skulle være inden for et fag, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

Det må man efterhånden også sige gør sig gældende på vores sundhedsuddannelser. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i perioden fra september 2021 til februar 2022 var 46 procent af de opslåede stillinger til sygeplejersker på landsplan, som ikke blev besat med en kvalificeret kandidat.

Politikerne altså skal gøre det nemmere at skifte spor i arbejdslivet. Især nu hvor arbejdslivet i fremtiden skal strække sig over så mange år. Den føromtalte 42-årige måske-kommende-sygeplejerske vil være et godt stykke over 70 år, før han eller hun kan gå på pension. Hvis vi alle skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet – og gerne inden for bestemte områder – så skal der også være mere fleksible og kreative løsninger, der gør det muligt at skifte karriere.