Sæt tempoet ned i daginstitutionerne
Hvordan ville børns hverdag se ud, hvis tid og nærvær fik større betydning end skemaer og standarder? Det spørgsmål stiller de to KP-forskere Crisstina Munck og Anja Marschall i deres bog 'Langsom pædagogik – om tids betydning i børns hverdag'.
4. maj 2025
Bogen er et opgør med det stigende tempo og de accelererende krav, der præger daginstitutionernes hverdag – en udvikling, der ofte trækker pædagoger væk fra samspillet med børnene.
“Langsom pædagogik handler ikke om, at alt skal foregå i slowmotion, men om at give plads til fordybelse, nærvær og tålmodighed i det pædagogiske arbejde,” siger forfatterne bag bogen. “Det er en faglig tilgang, der sætter fokus på børns egne engagementer og de dannelsesprocesser, som tager tid og ikke kan måles i standardiserede skemaer.”
Bogen bygger på et fireårigt forskningsprojekt, hvor fire daginstitutioner med en høj andel af børn i udsatte positioner arbejdede med mindre børnegrupper og mere tid til nærværende relationer. Resultaterne viser, at langsomhed i pædagogikken ikke blot skaber bedre trivsel for børnene – den styrker også det pædagogiske personales mulighed for at forstå og støtte børns udforskning og fælles engagementer.
Forskernes fem pointer kort fortalt:
-
Langsom pædagogik er et fagligt ståsted – ikke en manual
Det er en tilgang, der fremhæver vigtigheden af nærvær og opmærksomhed på børns behov og interesser uden at være dikteret af stramme mål og krav om effektivitet. Ved at dvæle ved børnenes leg og interaktioner bliver det muligt at støtte deres udvikling og deltagelse i daginstitutionens fællesskaber.
-
Børns udvikling og dannelse tager tid – og bør have lov til det
Når vi tager os tid til at fordybe os i børnenes leg og samspil, får vi mulighed for at styrke deres udvikling og deltagelse i fællesskabet. Der må indimellem findes lommer i en tidspresset hverdag, hvor dette bliver muligt.
-
Nærvær og kontinuitet i samspillet med børnene er afgørende for god pædagogik
Relationer til børn udvikles over tid. Når pædagogerne følger børnene tæt, kan de som voksne lære meget om, hvordan de tilrettelægger en hverdag, der støtter børnenes udvikling.
-
At komme på sporet af børns perspektiver og engagementer kræver tid
Pædagogers nærvær og tålmodighed styrker børns trivsel, udvikling og dannelse. Helt små vuggestuebørn kommunikerer nonverbalt, fx være ved at række ud efter ting eller dreje kroppen i en bestemt retning, og hvis ikke pædagogerne er helt tæt på den måde at være i verden på, kan de komme til at overse de signaler, børnene sender.
-
Tid til refleksion, faglig sparring og kollegial dialog er nødvendige betingelser
Systematisk, kollegialt samarbejde spiller positivt ind på pædagogikken. Det handler om at organisere en hverdag, hvor personalet, i tæt samarbejde med lederen, er i dialog med hinanden på måder, hvor de kontinuerligt får drøftet børnelivet på stuen, så de kan tilrettelægge hverdagens praksis, så den imødekommer børnene, der hvor de er.
