Gå til indhold
Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole

Regeringens nye reform vil forringe socialrådgiveruddannelsen

Kronik i Altinget den 13. januar 2025 af Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole og 11 kommunale direktører

Af Anne Vang Rasmussen (rektor på Københavns Professionshøjskole), Mie Andresen (direktør, Frederikssund Kommune), Jan Dehn (direktør, Hørsholm Kommune), Gorm Bagger Andersen (direktør, Glostrup Kommune), Søren Trier Høisgaard (direktør, Egedal Kommune), Stella Hansen (direktør, Helsingør Kommune), Tine Gram (direktør, Fredensborg Kommune), Hella Obel (direktør, Halsnæs Kommune), Lone Kvist (direktør, Allerød Kommune), Thomas Berlin Hovmand, (direktør, Gladsaxe Kommune), Anders-Peter Østergaard (direktør, Gentofte Kommune) og Helle Hagemann Olsen, (direktør i Hillerød Kommune)

Socialrådgiverjobbet er et job, der kræver stærke relationelle og kommunikative kompetencer, stort kendskab til sociallovgivningen, økonomisk forståelse, en grundlæggende dannelse og forståelse for det danske samfund og for velfærdsstatens indretning og funktion.

Det er også en uddannelse, der ikke tales ret meget om. Det er normalvis ikke et stort problem. Men det er det nu. For vi savner fokus på de helt nødvendige kompetencer, socialrådgivere skal have for at kunne fungere godt i det arbejdsliv, de studerende kommer ud til. Det gælder særligt i forbindelse med regeringens planer om en ny ungdomsuddannelse, hvor socialrådgiverne er specifikt nævnt som nogen, der ikke behøver så meget uddannelse. Det er misforstået.

Kompleks lovstof og vanskelige sager

Socialrådgiverne skal i kommunerne både kunne navigere i komplekst lovstof, træffe velbegrundede afgørelser, have en forståelse for deres afgørelsers økonomiske konsekvenser og samarbejde med borgere, der ofte er i udsatte positioner. Socialrådgiverne skal arbejde vidensbaseret, bygge relationer og understøtte menneskers udvikling og motivation. For de er ofte afgørende for udsatte børn og familier. Og sagerne er vanskelige: Forældrekonfliktsager, tvangsfjernelser, vold i hjemmet, forældreevneundersøgelser, grundlag for visitation til skole- og behandlingstilbud.

I Danmark er mere end 11.000 børn og unge anbragt uden for hjemmet (VIVE 2022). Det er socialrådgiverne, der foretager det arbejde, og forbereder de komplekse sager. Hvert år bruges 24 mia. kr. på botilbud til handicappede og psykisk syge borgere (VIVE 2024). Det er socialrådgiverne, der lægger op til og bevilliger de fleste botilbud. Det er også på disse områder, vi alle er dybt engageret i at gøre det bedste og undgå svigt i indsatserne, som vi ind imellem desværre ser.

Risiko for højere frafald på professionshøjskolerne

Vi har svært ved at komme på et mere komplekst job, og uddannelsen skal understøtte det. Derfor ser vi med stor bekymring på den nye reform af ungdomsuddannelserne, som regeringen har lanceret. For den vil betyde dårligere uddannede socialrådgivere.

Egentlig er vi i udgangspunktet temmelig positive overfor reformen. Man vil lave et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium (EPX), der skal tage to år at gennemføre. På den måde får tømrere, frisører, murere og alle de andre erhvervsuddannede et alment dannende gymnasialt forløb, inden de skal vælge livsbane. Og det er godt. Desværre sker det på bekostning af de professionsuddannedes ungdomsuddannelse. De kommer i dag hovedsageligt fra det treårige gymnasium. Det skal de fortsat have ret til efter reformen. Men hovedparten af dem skal gå på den nye toårige EPX.

Hvorfor er det så et problem? Det er det, fordi de studerende har brug for stærke kompetencer fra deres gymnasietid for at kunne klare sig på studiet. I dag kan studerende komme både fra det treårige almene gymnasium, og fra et toårigt HF. Frafaldsdata fra Københavns Professionshøjskole viser, at studerende med et toårigt HF i bagagen har et frafald på 20,1 pct., hvorimod studerende fra det treårige STX har et frafald på 13,3 pct. Et toårigt EPX vil derfor betyde et højere frafald blandt de studerende.

Det faglige niveau skal styrkes

En stor læse-skriveundersøgelse på Københavns Professionshøjskole har også vist, at de socialrådgiverstuderendes indgangsforudsætninger i dag er for dårlige. På tværs af de deltagende uddannelser karakteriseres en stor gruppe på 59 pct. af de screenede studerende som utrænede læsere og 15 pct. som svage, utrænede læsere, mens omkring 26 pct. kategoriseres som sikre og rutinerede læsere. For socialrådgiveruddannelsen er de tilsvarende tal 45 pct., 22 pct. og 33 pct. Læsescreeningerne viste, at der er betydeligt flere svage, utrænede læsere blandt studerende med en toårig HF, end blandt studerende med en treårig dansk ungdomsuddannelse.

De toårige HF-pakker var også oprindeligt tiltænkt kvote 2 systemet – nemlig til studerende med en anden erfaringsbaggrund, der også var blevet ældre og mere modne. I dag anvendes HF fagpakkerne imidlertid også af helt unge elever. Det er muligt, at det er en af årsagerne til det høje frafald blandt studerende med HF-baggrund.

Københavns Professionshøjskole er glade for alle sine studerende, og påtager sig også meget gerne en opgave med at løfte en gruppe af studerende med svage indgangsforudsætninger. En reform af ungdomsuddannelsesområdet skal selvfølgelig også sørge for en god vej i kvote 2 systemet for de studerende, der ikke går den slagne vej. Men det er simpelthen ikke meningsfuldt at bruge kvote 2 systemet, hvor de studerende har dårligere indgangsforudsætninger end i kvote 1, til at tegne det nye ungdomsuddannelsessystem, så de alle sammen kun har to år. Det giver udfordringer for socialrådgivere og for kommuner. For i kommunerne er der brug for dygtige socialrådgivere. Vi har brug for, at de gennemfører deres studier. Og vi har brug for, at deres faglige niveau bliver så højt som muligt.

Socialrådgiverne bliver ofte glemt

Heldigvis ser vi en let vej til at løse problemet, også uden at gå på kompromis med alle de meget positive elementer i forslaget til ny ungdomsuddannelsesreform For det første kan der arbejdes med, at det treårige almene gymnasium (STX) fortsat peger tydeligt i retning af professionsuddannelserne. En række ret simple greb kan gøre en stor forskel. For eksempel kan der arbejdes med indholdet i gymnasiets fag, med kravene til brobygning, og med kompetenceudvikling af underviserne. Danmark har brug for et tilstrækkeligt antal socialrådgivere også i fremtiden. Nogle af dem skal fortsat komme fra STX. Derfor nytter det ikke noget, hvis eleverne oplever, at STX kun peger mod universitetet.

For det andet kan der arbejdes med den nye EPX. Det gælder selvfølgelig også indholdet i faget, kravene til brobygning og kompetenceudvikling af underviserne. Det er helt afgørende, at EPX’en får sine egne, nye og gennemtænkte fag og didaktiske profil. Det bidrager vi meget gerne til. Men det betyder selvfølgelig også noget, at de studerende har tid nok til at tilegne sig de nødvendige kompetencer. Det anerkender det politiske niveau heldigvis, for kommende sygeplejersker og lærerstuderende vil skulle have en treårig EPX. Vores pointe er egentlig rimelig simpel. Nemlig at det bør gælde alle professionsuddannelserne. Hvad enten du skal være sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog eller socialrådgiver.

Vi kunne have skrevet et indlæg, der ligner det her, for alle professionsuddannelserne. Selvfølgelig skal bioanalytikere og radiografer have stærke sproglige og matematiske kompetencer. Og det giver sig selv, at pædagoger skal have stærke sprogkompetencer, når de skal arbejde med sprogstimulering af alle børn i dagtilbud jævnfør dagtilbudslovgivningens §11 og med tosprogede børn i dagtilbud.

Men vi vil gerne slå et særligt slag for socialrådgiveruddannelsen. Fordi det er så komplekst en job, som kræver så meget. Fordi kommunerne har så hårdt brug for dygtige socialrådgivere. Og fordi uddannelsen alt for ofte bliver glemt.

Anne Vang Rasmussen

Rektor

+45 70 89 09 90

Michael Duus Andersen

Pressechef

+45 23 44 53 83