Praksisfagdidaktik er vigtig – også når man underviser i og med åndsfrihed

Debatindlæg af Karen Wistoft, docent og leder af forskningsprogrammet for praksisfagdidaktik på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Bragt i Skolemonitor 5.5.25

20. marts holdt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) tale for landets lærer-uddannere, det vil sige underviserne på Professionshøjskolernes læreruddannelser.

Talen var både politisk og personlig. For eksempel sagde Tesfaye, at når han hører unge sige, at de gerne vil være influencere, tænker han: ’Så bliv lærer’.

Tesfaye fremhævede, at de gode lærere skal være tre ting:

For det første skal de være fagprofessionelle. Det vil sige, at de skal kunne bruge deres professionelle dømmekraft til at vælge metode og foretage faglige skøn uden detaljerede instrukser og stram styring. Af samme grund får vi snart nye fagplaner, der bygges op omkring fagenes formål og fokuserer på fagenes kernestof. Intentionen er at understøtte lærernes undervisning med dem selv ved roret.

For det andet skal de være rollemodeller eller – som Tesfaye sagde – ’influencere’. Lærerne skal sørge for, at principperne om åndsfrihed, ligeværd og demokrati bringes videre til den næste generation. Han er selv meget optaget af Folkeskolelovens Formålsparagraf 1, stk. 3, som han kalder ’skolemælksparagraffen’: Det eleverne ikke får ind med modermælken, skal de have ind med skolemælken – vel at mærke ikke Arlas, men Hal Kochs.

Og i Hal Koch-forstand er åndsfrihed, ligeværd og demokrati jo ikke noget, man lærer ved at tale om det, men ved at leve det, det vil sige ved at vide noget om det og praktisere det. Derfor gælder princippet om praksisfaglighed, når eleverne skal lære om og med åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det vender jeg tilbage til.

Influenceren gælder for samfundsfagslærerne, der skal undervise i og med demokrati. Det gælder for underviserne i de humanistiske fag, der skal videregive vores kulturhistorie, så den slår rødder i eleverne. Det gælder for naturfagslærerne, som skal lære eleverne at skelne sandt fra falsk. Og det gælder underviserne i de kreative fag, som skal lære eleverne at udtrykke sig og være åbne overfor nye indtryk, forstå og gøre sig forstået, så de kan indgå i og bidrage til den oplyste samtale og på den baggrund træffe begrundede valg.

For det tredje skal lærerne være autoriteter. Når eleverne, med Tesfayes eksempler, hænger i gardinerne eller råber ’luder’ efter lærerne, skal lærerne ifølge ministeren have mulighed for at træde i karakter. Og det skal de have redskaber til, lovede han.

Men før ministeren kom ind på alt dette, fremhævede han sin egen bog fra 2013, Kloge Hænder – et forsvar for håndværk og faglighed. At arbejdslivet ikke kan spaltes mellem teori og praksis, men at håndværkere, politifolk og mange andre fagprofessionelle – også lærere, må man formode – skal kombinere teori med praksis.

Og den kombination er faktisk ikke så dårlig. For også ’Skolemælksparagraffen’, det vil sige åndsfrihed, ligeværd og demokrati må læres praksisfagligt.

Kort sagt: Han fremhævede princippet om praksisfaglighed. ’Yes’, tænkte jeg. ’He’s my boss’!

Vigtigt med en praksisfaglig tilgang til demokrati

For princippet om at forene teori og praksis – det vil sige princippet om praksisfaglighed – gælder også, når man som lærer skal være rollemodel for åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, og det bliver de nødt til at øve sig i og eksperimentere med.

Ifølge ICCS, den internationale undersøgelse af elevers viden om og deltagelse i demokratisk processer, ligger danske elever ganske vist højt med hensyn til viden om demokrati, men helt i bund med hensyn til demokratisk deltagelse og engagement.

»Det er bemærkelsesværdigt, at elever i en skolesammenhæng kun i meget begrænset omfang oplever, at de har mulighed for at påvirke deres skole,« siger Jonas Lieberkind, en af forskerne bag den danske ICCS-undersøgelse.

Ikke mindst af den grund er en praksisfaglig tilgang til demokrati vigtig: Demokrati er ikke kun noget, elever lærer om. Det er noget, de tilegner sig, identificerer sig med og forstår, hvad er, gennem praksis.

Hvis der er modsætning mellem teori og praksis eller mellem viden og gøren, er det praksisfaglige projekt kørt af sporet. Det gælder også, hvis det handler om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Hvis lærerne skal være influencere, skal de huske, at enhver god influencer både taler og lever sin sag.