Gå til indhold

Nye principper skal sikre børn en stemme i deres egne sager

Dokumentation er aldrig bare papir – når børn og unge læser med, bliver skriftlighed til relation

Sådan lød budskabet fra dekan Annegrete Juul, da Københavns Professionshøjskole for nylig lagde hus til konferencen Retten til egen historie på Campus Carlsberg.

Konferencen samlede fagfolk, organisationer og mennesker med anbringelseserfaring om et fælles spørgsmål: Hvordan skriver vi om børn og unge på en måde, de selv kan genkende – og hvordan sikrer vi reel adgang til deres egen sag og livshistorie?

Bag projektet står Danmarks Forsorgsmuseum ved museumsinspektør og projektleder Jacob Knage Rasmussen, Rigsarkivet ved arkivar og specialkonsulent Mai-Brit Lauritsen, TABUKA ved næstformand Bente Nielsen, og Københavns Professionshøjskole ved lektor Mette Larsen.

“Vi står midt i et paradigmeskifte,” siger Mette Larsen, lektor på Københavns Professionshøjskole.

”Mange professionelle er begyndt at skrive til børn i stedet for at skrive om dem – og underskrive sig selv som ”jeg” i stedet for ”u.t”. Det skaber en helt ny og mere respektfuld og børnevenlig skriftlighed. Udfordringen er at sikre, at børns problemer alligevel er så tydeligt beskrevet, at de får den hjælp og støtte, de har brug for.”

For at understøtte professionelles arbejde med dokumentation i børnesager, har KP, i samarbejde med De Anbragtes Vilkår og fire kommuner, udviklet 9 skriftlighedsprincipper, som er tilgængelige for kommuner i hele landet via Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Fire personer holder oplæg med powerpoint, imens en fyldt sal lytter

Nye værktøjer på scenen

Rigsarkivet præsenterede et Anbringelses-Danmarkskort, hvor arkivar og specialkonsulent Mai-Brit Lauritsen viste, hvordan kortet samler viden om institutioner, kommuner og arkivserier og gør det lettere at finde relevante sager.

Museumsinspektør og projektleder Jacob Knage Rasmussen fra Danmarks Forsorgsmuseum fortalte om museets arbejde med at hjælpe hundreder af mennesker med anbringelseserfaring til at opspore deres børnesagsakter – ofte for første gang i et samlet overblik.

Mens TABUKA’s næstformand Bente Nielsen delte erfaringer med at støtte tidligere anbragte i at læse og bearbejde deres sagsakter, hvor mødet med andres beskrivelser kan være både oplysende og smertefuldt.

Professionernes ansvar

For dekan Annegrete Juul er konferencen et billede på professionshøjskolens kerneopgave: at forbinde forskning, uddannelse og praksis.

“Vores studerende skal ud at gøre forskellen – som pædagoger, lærere og socialrådgivere. De skal kunne omsætte principperne i hverdagen, så børn og unge mødes med respekt og reelle rettigheder,” siger hun.

En oplægsholder taler i en mikrofon
Annegrete Juul, dekan, Københavns Professionshøjskole

Projektets erfaringer peger på et klart behov: at sikre et varigt, centralt tilbud, der kan gå på tværs af kommuner og arkiver og garantere borgernes ret til oplysninger om sig selv.

“Det handler i sidste ende om ejerskab til eget liv,” siger Annegrete Juul. “Når sproget er ordentligt, og adgangen er reel, kan mennesker åbne en svær kasse – og også lukke den igen på deres egne præmisser.”

For yderligere oplysninger:

Mette Larsen

Lektor

+45 26 11 32 08