Gå til indhold

Myter om tilknytning

Lyt med, når vi i denne episode af Velfærdsprofeten udfordrer myten om, at tilknytning primært handler om forholdet mellem mor og barn.

Tilknytning er et af de stærkeste begreber i relationsarbejde med de mindste børn og familier. Alligevel bygger meget praksis stadig på en klassisk forståelse: at tilknytning primært foregår mellem ét barn og én voksen.

Med afsæt i en samtale med forsker Martina Andersson Søe undersøger vi i denne episode, hvordan tilknytning i stedet kan forstås systemisk – skabt i samspillet mellem barn, forældre, pædagogisk personale og de institutionelle rammer

Fra adfærd til tillid – et skifte i fokus

I denne episode af Velfærdsprofeten folder vi begrebet ud på en ny måde – med afsæt i adjunkt på Socialrådgiveruddannelsen og forsker Martina Andersson Søes systemiske tilgang til tilknytning. Hun undersøger, hvordan tilknytning undersøges som netværksorienteret proces, der skabes i samspillet mellem barn, forældre, andre vigtige voksne og de kontekstuelle rammer og vilkår.

”Vi bør i højere grad tænke tilknytning som en teori om tillid, mere end om adfærd. For barnet handler det om at lære, at der er nogen ’jeg’ kan stole på i baggrunden, når ’jeg’ har brug for hjælp”, siger Martina.

Martina Andersson Søe
Martina Andersson Søe

Fire udbredte myter

  1. “Tilknytning er mor barn”

    Denne myte overser det netværk af omsorgsrelationer, hvor særligt pædagogisk personale kan være centrale tilknytningspersoner for små børn, der tilbringer mange timer i dagtilbud.

  2. "Når noget er svært, er det forældrenes ansvar” (Mother Blaming)

    Forskningen peger på, at voksnes indbyrdes tillid og samarbejde omkring barnet er afgørende for barnets oplevelse af tryghed. Spørgsmålet er ikke: “Hvad er der galt med forældrene?”, men: “Hvordan ser relationerne omkring barnet ud – og hvilke kontekstuelle vilkår påvirker situationen?”

  3. “Barnets adfærd fortæller hele historien”

    Når fagprofessionelle skal vurdere, hvad et barn har brug for, kan et snævert, diagnostisk blik på adfærd vildlede. Ofte er det de relationelle processer mellem de voksne og rammevilkårene, der sætter scenen for barnets reaktioner.

  4. “En gang utryg, altid utryg”

    Tilknytning er dynamisk, og en proces over tid. Relationer kan ændres gennem justerede rammer, styrket forældresamarbejde og bevidst relationsarbejde. Det er ikke for sent.

Et systemisk baggrundstæppe

Gennem konkrete eksempler undersøger vi i udsendelsen, hvordan et systemisk baggrundstæppe giver et mere dynamisk og praksisnært blik på tilknytning – og peger på nye handlemuligheder i hverdagen.

Udsendelsen åbner for nye spørgsmål og faglige dialoger om tilknytning:
Hvad sker der, når vi ikke blot spørger “hvad gør barnet?”, men også “hvad gør de voksne – sammen – og under hvilke vilkår?”

“Myter om tilknytning” er en invitation til at gentænke både samarbejdet med forældre og vores forståelse af barnets adfærd og behov – set gennem en systemisk linse.

Følg Velfærdsprofeten

Du kan få opdateringer om nye episoder her på siden, ligesom du kan følge Velfærdsprofeten i din podcast-afspiller – eller på Facebook og Instagram.