Mit første job som sygeplejerske

Celine Berg Frederiksen blev færdiguddannet i januar 2025 og er en af de ca. 920 sygeplejersker, der hvert år dimitterer fra Københavns Professionshøjskole. I dag arbejder Celine i Afdelingen for behandling af nyfødte på Amager og Hvidovre Hospital.

Læs om, hvordan det var at træde ud på arbejdsmarkedet:

”Jeg har i min tid på uddannelsen mødt mange sindssygt dygtige sygeplejersker, som har gjort en kæmpe forskel for patienter og for deres kolleger.

Så da jeg første gang gik ind til to forældre og sagde ’hej, jeg hedder Celine og er sygeplejerske’, havde jeg på en måde alle de her dygtige mennesker med mig i mine tanker. Respekten for deres viden og minderne om deres arbejde. Det var en ny følelse. For nu var det mig, der var den. Nu var jeg sygeplejerske.

Jeg vil være en sygeplejerske, der lytter

Mødet med mine nye kolleger fik mig hurtigt til at tænke over min faglige identitet. Hvilken sygeplejerske vil jeg gerne være?

Nu bliver det måske lidt personligt, men min familie og jeg har også prøvet at være i et hårdt sygdomsforløb. Alt er heldigvis godt i dag. Men dengang manglede jeg – midt i alt det svære – en, som tog mig og min familie i hånden. Det skete i slutningen af sygdomsforløbet, at en sygeplejerske greb os. Hun hjalp os virkelig meget. Hun lyttede faktisk bare til os og var i øjenhøjde med os i vores samtaler. Men det var dét, vi havde brug for. Det betød, at på hendes vagt blev alt ’det svære’ lidt mindre svært. Den oplevelse har 100% haft indflydelse på, hvilken sygeplejerske jeg vil være.

Jeg vil være en sygeplejerske, som giver familierne et rum, hvor der er plads til alle følelser. Nogle gange er jeg den, de læsser af på. Andre gange er vi stille sammen. Jeg har ikke alle svarene. Det behøver jeg heller ikke at have. Jeg vil egentlig bare være et accepterende og lyttende menneske. For jeg ved, at det betyder enormt meget.

Kan jeg leve op til mit nye ansvar?

Som nyuddannet sygeplejerske kommer jeg med en masse erfaringer og viden. F.eks. om sårbare situationer, socialt udsatte og forskellige patientgrupper. Et vidensgrundlag, som jeg fra begyndelsen kunne bruge i mit arbejde.

Men jeg følte mig også usikker i mit specialiserede arbejdsområde. På studiet har vi primært arbejdet med voksne patienter, og jeg har ikke børn. Når jeg kigger på mine kolleger, så er der f.eks. nogle, som er vildt dygtige til amning og ammeteknikker. Så nogle dage kunne jeg godt tænke: Hvad kommer jeg med?

Der er en forventning om, at jeg vil lære

Det hjalp at tale med min mentor om det. Sige det højt: Jeg er bange for, at jeg ikke kan leve op til mit nye ansvar. Men ingen forventede af mig, at jeg kunne alting som nyuddannet. Det blev forventet af mig – det bliver det stadig – at jeg gerne vil lære. Det hjalp at få at vide. Det betød, at jeg begyndte at slappe mere af i at være ny.

Jeg er glad for at stå op om morgenen, tage mine sko på og vide, at jeg skal på arbejde som sygeplejerske. Der er selvfølgelig også kritiske historier derude, men dét at være sygeplejerske er så meget mere inspirerende og meningsfyldt.”