Mit første job som socialrådgiver

Magnus er en af de 405 socialrådgivere, der i 2024 blev færdiguddannet fra Københavns Professionshøjskole og dermed også tog skridtet ud på arbejdsmarkedet. Magnus arbejder i dag i Handicap- og psykiatriafdelingen i Herlev Kommune.

Læs om, hvordan det er for ham at være nyuddannet socialrådgiver på arbejdsmarkedet.

Høje faglige forventninger til mig selv

Jeg vil kalde det for ’en spændthed’. For jeg havde høje faglige forventninger til mig selv: Hvad nu hvis jeg ikke får undersøgt dét, som borgerne siger, godt nok. Hvad kan jeg mon bidrage med som nyuddannet i en personalegruppe? Jeg har selvfølgelig været i praktik, men der er stor forskel på at være en del af et praktikforløb og så være færdiguddannet. Du skal jo på et tidspunkt kunne stå på egne ben.

I dag tænker jeg ikke længere over det. Allerede efter et halvt år kunne jeg mærke, at min spændthed og usikkerhed ikke var der på samme måde mere. For det var slet ikke så slemt. Jeg har det teoretiske med mig fra skolen, og så skulle jeg lige lære det praktiske i hverdagen: Hvordan bruger jeg computersystemet? Hvordan anvender jeg samtaleteknikkerne i praksis. Det andet kom ret hurtigt.

Der er altid nogle, som er klar til at hjælpe mig

Samtalerne med borgere og pårørende kom ret naturligt til mig. De er jo også interesserede i at få støtte og hjælp i den situation, de står i. Jeg ser det som et samarbejde, jeg har med borgerne.

Skulle jeg få brug for hjælp, så har jeg gode muligheder for at få støtte fra mine erfarne kolleger og fra min leder. Der er altid nogle, som er klar til at hjælpe mig.

Jeg fandt også hurtigt ud af, at jeg kunne bidrage med rigtig meget som nyuddannet socialrådgiver. Jeg kommer jo lige fra uddannelsen. F.eks. har jeg i personalegruppen ofte budt ind med andre perspektiver i samtalerne end de andre kolleger. Når man har være i jobbet i en årrække, så kan vi alle sammen nok blive lidt mindre teoretiske og mere praktisk fokuserede. Dér kunne jeg mærke, at jeg som nyuddannet kom med nye og friske perspektiver, som jeg kunne byde ind med.

Jeg har lige fået nogle nyuddannede kolleger, og allerede efter et halvt år er jeg også ved at være en smule farvet af hverdagen. Så er det godt, at der kommer nye medarbejdere og spørger nysgerrigt ind til tingene.

Det er helt okay at bede om hjælp

I perioder er mit arbejde presset, men det er virkeligheden i socialrådgiverfaget. Jeg synes ikke, at jeg står alene med det. Jeg får støtte til at navigere i travlheden, og jeg kan altid henvende mig til dygtige og erfarne kolleger, hvis jeg har brug for det.

Jeg har en leder, som er god til at være der for mig, når jeg synes, noget er svært. I en periode havde jeg for eksempel et stort arbejdspres, og der gik jeg til min leder. Jeg fik tilbudt hjælp og blev aflastet, blandt andet med den borgerkommunikation, jeg havde svært ved.

Det er nok noget af det, som man skal lære som nyuddannet: Det er helt okay at bede om hjælp”.