Mindre vold i danske hjem kræver mere end hårde straffe

Af Helle Bo Henriksen, redaktør af KP’s nyhedsbrev

Med sit nye udspil til en strafreform vil regeringen skærpe straffen for personfarlig kriminalitet. Et af tiltagene er en skærpelse af straffen med 50% for simpel vold begået mod en partner eller børn.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger i forbindelse med udspillet, at ”hvis vi skal sætte en stopper for partnervold og vold i hjemmet generelt, har vi også som samfund en pligt til at gribe ind, så voldsudøverne kan blive stillet til ansvar.”

Opsporing, behandling, forebyggelse

Lektor Berit Møller fra Københavns Professionshøjskole underviser socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle i at opspore vold og at arbejde med familier, hvor der foregår vold. Hun er skeptisk over for ideen om, at man kan stoppe volden ved at stille udøveren til ansvar: ”Det er så meget mere komplekst end det. Der skal sættes ind på mange forskellige fronter, hvis vi skal lykkes med at ændre på statistikkerne”.

Berit Møller mener, at bedre opsporing, behandling af udøveren og fokus på forebyggelse er tiltag, som i kombination har større chance for at hjælpe udviklingen i den rigtige retning end hårdere straffe: ”At fagprofessionelle, som er i kontakt med voldsramte familier, bliver endnu bedre til at opspore vold vil betyde, at vi i nogle situationer vil kunne forhindre, at det udvikler sig”. I den nye undersøgelse ’Fagpersoners viden om vold i nære relationer i småbørnsfamilier’ fra Lev Uden Vold og Mary Fonden angiver mange fagprofessionelle selv, at de mangler viden og føler sig dårligt rustet til at håndtere komplekse voldssager.

Videns- og udviklingskonsulent Marie Bagger fra Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK) mener, det er vigtigt, at viden om vold i højere grad bliver en del af pensum i professionsuddannelserne: ”Det er vigtigt, at socialrådgivere, pædagoger, lærere sygeplejersker og andre fagpersoner, der er tæt på mennesker i deres arbejde, ved, hvad de skal gøre, hvis de møder vold. Men også at de har viden om voldens forskellige udtryk og konsekvenser. Det har betydning for, hvad man skal spørge til og kigge efter, når man møder borgere der måske lever i vold”.

Behandling frem for straf

I forbindelse med lancering af regeringens udspil til strafreform har forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtalt, at regeringen fremlægger ”en række nødvendige initiativer, der skaber mere kapacitet i fængslerne og hæver de nødvendige straffe, så tilliden og retsfølelsen igen styrkes”.

Berit Møller forstår udmærket, at man kan blive udfordret på sin retsfølelse, når en voldsudøver får det, man opfatter som en (for) mild straf, og at det kan være en grund til at straffe udøveren hårdere.

Men flere tidligere undersøgelser viser, at en skærpelse af straffen ikke har positiv effekt på udøverens risiko for igen at udøve vold. Derfor opfordrer Berit Møller til i højere grad at tænke i behandling af udøveren.

I LOKK har de også et ønske om, at flere, der udøver vold, kommer i behandling, fortæller Marie Bagger. Men på krisecentrene oplever de desværre alt for sjældent, at det sker. Hun mener, der er brug for flere tilbud med hurtig adgang, men også mere differentierede tilbud, så vi kan lykkes med at hjælpe endnu flere, end det er tilfældet i dag. ”En mulighed kunne fx være, at det blev obligatorisk at tilbyde støtte og behandling til den forælder, der bruger vold, når en kvinde indlogeres på et krisecenter”, mener Marie Bagger.

At erkende, at man bruger vold, vil for mange være forbundet med stor skam, ligesom forståelsen og accepten af, at det er en skadelig adfærd for ens partner og børn, kan være mere eller mindre til stede. ”Nogle mangler måske værktøjer til at være en god nok forælder eller ægtefælle og kan have en erkendelse af, at deres handlinger er et problem og er motiverede for at indgå i behandling. Men der findes også dem, hvor der i højere grad er tale om vold som etablering af en grundlæggende frygt hos den udsatte og et gentagende mønster af forskellige typer af vold i en form for kontrolregime. Det er vores erfaring på krisecentrene, at udøvere, der bruger denne type vold, sjældent får den nødvendige hjælp. Det kalder på flere typer af indsatser end dem, vi har nu, fx som tidlig forebyggelse men også som mere fleksible, tværfaglige indsatser og langt mere opsporing i de institutioner, hvor vi ved risikofaktorer for vold følger med ”, lyder det fra Marie Bagger.

Bryd mønstret

I de tilfælde, hvor udøveren ikke er motiveret for at ændre adfærd, er det afgørende at styrke de forebyggende indsatser, understreger Berit Møller: “Det er særligt vigtigt at forebygge, at voldens mønstre gentages i næste generation. Børn, der vokser op i hjem præget af vold – enten som vidner eller ofre – risikerer at bære på alvorlige traumer. Uden den rette hjælp kan de senere selv komme til at videreføre den voldelige adfærd. Det handler ikke om social arv, men om konsekvenserne af ubehandlede traumer. Derfor skal vi sætte tidligt ind med målrettet støtte og behandling”.

Marie Bagger mener også, at vi som samfund har ansvar for i højere grad at beskytte børn mod en forælder, der bruger vold, både for at mindske voldens negative konsekvenser for barnets trivsel og udvikling, men også for at undgå, at volden reproduceres, når de bliver voksne: ”En måde at forebygge på, er, at vi fx holder op med at sende børn på samvær hos en forælder, der bruger vold, og som ikke har fået hjælp til at ændre sin adfærd og kan tilbyde barnet et tilstrækkeligt trygt omsorgsmiljø. Selvom mor og far bryder forholdet, fortsætter barnet ofte relationen til en forælder, som de har oplevet være voldelig, ligesom man ved, at voldsudøvelsen ofte fortsætter trods et brud, og meget ofte med børnene som omdrejningspunkt.”

Sproget om vold skal også skærpes

Vold i familien skal ses og behandles som en sammensat problemstilling og mødes af mange samtidige indsatser, og Berit Møller hilser regeringens fokus på vold som alvorlig kriminalitet velkommen. Hun peger på, at måden, vi taler om vold på, også er med til at definere, hvor alvorligt vi opfatter vold inden for hjemmets fire vægge. ”Tænk på ordet husspektakler. Det lyder ikke særlig alvorligt, men det kan faktisk være, at en kvinde er ved at blive slået ihjel”.

Lær mere om arbejdet med voldsramte familier

Er du interesseret i at få flere kvalifikationer til at arbejde med opsporing, behandling og forebyggelse af vold i nære relationer? Så har vi to oplagte moduler til dig: