Lytning er mere end den halve dialog
Debatindlæg i Politiken Skolemonitor den 2. november 2022 af adjunkt Stine Thygesen, adjunkt Hilde Ulvseth og docent Maria Christina Secher Schmidt fra Københavns Professionshøjskole
2. november 2022
I en tid hvor mange undersøgelser peger på at børn og unge mistrives, er det centralt at arbejde med trygge og solide fællesskaber i skolen og på uddannelserne.
For eksempel peger en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening på, at ni ud af ti lærere har en eller flere elever, der mistrives.
Samtidig er der mange elever, der ikke får den støtte, de har behov for, hvilket er bekymrende. En forklaring på disse tendenser kan for eksempel være, at arbejdet med elevers trivsel afkobles undervisningen og foregår sideløbende.
I disse uger arbejder en række fagpersoner med at beskrive mål og indhold for den nye læreruddannelse.
Et centralt spørgsmål er, hvordan vi kan klæde lærerstuderende på i forhold til at arbejde forebyggende i relation til mistrivsel? Hvilke didaktiske muligheder indeholder undervisningen i forhold til skabe, hvad vi kalder sociofaglige fællesskaber.
Understøtter sociofaglig trivsel
I forskningsprogrammet ’Diversitet og Deltagelse i skolen’ på Københavns Professionshøjskole har vi gennem flere år arbejdet med at udvikle og undersøge SYstematiseret KLassekammerathjælp (SYKL).
SYKL er en tilgang til undervisning, som blandt andet har til hensigt at understøtte elevernes sociofaglige trivsel, ved at eleverne lærer, hvordan de skal samarbejde, så de for eksempel tør vise usikkerhed i det faglige arbejde.
I SYKL arbejder eleverne sammen i makkerpar og skiftes til at indtage rollen som henholdsvis hjælper og hjulpne.
Elever, der har deltaget i SYKL, giver udtryk for, at det faglige fællesskab, der opstår ved at arbejde sammen, hjælper dem til at (re)etablere venskaber. Det vil sige, at de sociale bånd og dermed grundlaget for trivslen øges gennem måden, læreprocesserne tilrettelægges på.
»SYKL har bragt os lidt sammen«
I forskningsprojektet Tandem-SYKL har vi videoobserveret eleverne, mens de SYKL’ede og har efterfølgende vist dem videooptagelser og talt med dem om, hvordan de oplevede undervisningen. Det følgende er et eksempel på sådan en samtale med to elever:
Walther: »Jeg tænker, man har jo fået meget læring ud af det, og man har fået venskab, fordi jeg er blevet bedre venner med Cecilie Mai. […] Jeg kender lidt bedre til, hvad hun godt kan lide nu. […].«
Cecilie Mai: »Jeg synes med SYKL, der blev det sådan sjovere, fordi så kunne man ligesom sådan arbejde sammen med nogle andre, end jeg faktisk lige gjorde. Fordi mig og Walther, vi har ikke rigtigt arbejdet sammen [før]. […].«
Walther: »Så SYKL har bragt os lidt sammen.«
Eleverne er aktivt lyttende
Vi har videooptagelser af 173 elevdialoger og kun meget få minutter af disse dialoger er præget af dominans eller en dårlig stemning mellem eleverne. Til gængæld er eleverne ’on task’ næsten hele tiden gennem størstedelen af dialogerne, og vi kan samtidig se, at de er aktivt lyttende.
En af de ting eleverne øver sig på i samarbejdet, er at tage en andens perspektiv og hjælpe derudfra. Det vil sige, at de øver sig på at lytte, ikke for at svare, men for at forstå, hvor(når) deres klassekammerat har brug for hjælp.
Når vi i de pædagogiske fag i den nye læreruddannelse skal arbejde med elevernes dannelse, bliver det vigtigt at lære de studerende (at lære eleverne), at lytning er mere end den halve dialog. Det kan måske være med til at øge det trygge og solide sociofaglige fællesskab – både på læreruddannelsen og i skolen.