Læseglæde: 20 minutters læsning om dagen kan hurtigt blive meget lang tid

Af Louise Rønberg, lektor på Københavns Professionshøjskole

En repræsentativ rundspørge, som Megafon har foretaget for Politiken, siger, at én ud af fem forældre inden for den seneste uge har haft en konflikt med deres børn om, at de ikke læser nok derhjemme. Udvider man perioden til den seneste måned, er andelen dobbelt så stor.

Så hvordan skaber vi større læseglæde derhjemme? Måske skal vi gøre op med parolen om ”20 minutter om dagen”.

Læsning i de små klasser

Børn i 0., 1. og 2. klasse har brug for at få erfaringer med at læse og forstå simple tekster, hvor de sætter bogstaver og lyde sammen selv. Det er hårdt arbejde. Så 20 minutters læsning om dagen kan hurtigt blive meget lang tid. Det kan vi ikke kræve af en nybegynder, som endnu ikke genkender særligt mange ord.

De 20 minutter om dagen er blevet en generel anbefaling. I bedste mening, fordi der må en øvebane til for at blive god til noget. Men i de helt små klasser kan en tommelfingerregel være, at barnet læser mellem fem og syv minutter højt om dagen. Ligesom barnets alder. Det er rigeligt. Og så må forældre læse op for barnet, så ordforråd og erfaring med mere komplicerede tekster styrkes.

Når nybegyndere læser, er det vigtigt, at de læser med stemme, så de vænnes til at lytte efter, om teksten også giver mening. Ofte er det nødvendigt med støtte fra en voksen eller søskende. For der er så mange ord, der kan være svære at læse. Og så bliver læsning ikke motiverende. Børnene skal opleve, at de forstår, hvad de læser.

Interessen for læsning skal støttes

Når børn går i 3., 4. og 5. klasse, er de ikke nødvendigvis færdige med at udvikle deres grundlæggende læsefærdigheder. Det skal de støttes i. Men de skal også støttes i at udvikle interesse for læsning, og det gælder gennem hele skoleforløbet. Her er det jo rigtig uheldigt, hvis læsning alene opfattes som en sur pligt, fordi fokus er blevet på tiden, der skal gå med det.

Der er ingen tvivl om, at meget fritidslæsning hænger sammen med gode læsefærdigheder. Det tager tid at blive god til at fordybe sig og være sin egen billedmaskine så at sige. Men jeg mener, at skolen skal turde slippe fokus på de 20 minutters hjemmelæsning uden dog at slippe forventningen om, at læsning også foregår hjemme. I stedet for ”hvor længe” må rammer omkring ”hvad, hvordan og hvorfor” blive tydeligere, når vi giver læsning med hjem.

Og så skal vi huske, at der faktisk også er børn, der læser med glæde, og som ikke er afhængig af disse rammer. Vi ved, at udvikling af interesse støttes, når man oplever sig forbundet med andre om noget, når man inddrages, og når man oplever, at man kan håndtere det, man indgår i. Det kan vi blive meget bedre til at undersøge i arbejdet med at udvikle interesse for læsning.