Læreruddannelsen bliver stærkere i fællesskabet

Merete Riisager har ret i én ting: Læreruddannelsen er afgørende for folkeskolens fremtid. Derfor er det også godt, at hun – som tidligere undervisningsminister – engagerer sig i debatten om, hvordan vi styrker den. Men når Liberal Alliance foreslår at løsrive læreruddannelsen fra professionshøjskolerne, mener jeg, at man overser noget helt centralt ved lærerfaget.

At være lærer handler ikke kun om faglighed i et klasselokale. Det handler også om at navigere i et komplekst fællesskab omkring børn og unge – sammen med pædagoger, socialrådgivere, psykologer og skoleledere. Den virkelighed møder lærere hver eneste dag på landets skoler.

Derfor giver det god mening, at de allerede under uddannelsen møder de andre professioner. På vores campusser kan en lærerstuderende på vej til undervisning møde pædagogstuderende, der arbejder med trivsel i skolen, eller socialrådgiverstuderende, der diskuterer udsatte børns vilkår. Det er ikke en tilfældighed. Det afspejler den virkelighed, de senere skal arbejde i. Hvis læreruddannelsen isoleres i sit eget system, risikerer vi i stedet at uddanne lærere i en slags faglig boble.

Volumen og kvalitet i fagene

Professionshøjskolerne giver samtidig mulighed for stærke faglige miljøer. På KP kan vi fx udbyde alle 21undervisningsfag på læreruddannelsen. Det betyder, at en studerende kan fordybe sig i både matematik, tysk eller musik i miljøer med fagligt stærke undervisere og forskere – og i tæt dialog med folkeskolen. Det giver volumen og kvalitet i fagene.

Størrelsen betyder også noget for studiemiljøet. På vores store campusser er der tusindvis af studerende, studiegrupper, faglige arrangementer og fællesskaber på tværs. Den energi og det miljø er med til at tiltrække studerende til uddannelserne – også til læreruddannelsen. Samtidig hænger uddannelsen sammen med videreuddannelse og professionsrettet forskning – hvor vi jo netop her til sommer udbyder en ny professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning. Hvor lærere, pædagoger og psykologer sammen udvikler ny viden om børn og unges trivsel og læring.

En vigtig debat

Det er også værd at huske, at læreruddannelsen netop er blevet reformeret. Reformen fra 2023 har styrket fagligheden og skabt en endnu tættere kobling mellem teori og praksis. Vi kan allerede se tegn på, at det virker. Flere steder er frafaldet faldet, og mange lærerstuderende oplever en stærkere sammenhæng mellem studiet og den skolehverdag, de er på vej ud i.

Debatten om læreruddannelsen er vigtig. Men den bør ikke handle om at flytte uddannelsen rundt mellem institutionstyper. Den bør handle om noget langt vigtigere: Hvordan vi fortsætter med at udvikle stærke faglige miljøer, tæt kontakt til folkeskolen og uddannelser, der forbereder lærerne på den virkelighed, der venter dem. For lærerfaget bliver ikke stærkere af at stå alene. Det bliver stærkere i fællesskabet.