Gå til indhold
portræt af Søren Erichsen

Krisen på professionsuddannelserne rammer hele hovedstadsregionen

Debatindlæg i Altinget den 11. januar 2024 af Søren Erichsen, ressourcedirektør, Københavns Professionshøjskole

I disse dage er mange af vores studerende ved at gøre sig til klar til deres afsluttende eksamen. Flere års studie- og praktikforløb kulminerer her i januar, hvor vi fejrer cirka 2.200 dimittender. Fremtidens pædagoger, socialrådgivere, radiografer, sygeplejersker og mange andre vigtige professioner, som hele hovedstadsregionen er dybt afhængige af.

Men som noget nyt er det ikke kun familier og studiekammerater, der vil lykønske vores dimittender. De seneste måneder har vi fx fået en del henvendelser fra fortvivlede daginstitutioner og skoler, der gerne vil komme forbi vores campus og fortælle om det fantastiske ved netop deres arbejdsplads. At de gør noget særligt for nyuddannede. For de mangler i den grad pædagoger og lærere – og må gang på gang konstatere, at de ledige stillinger ikke bliver besat.

Jeg forstår deres frustrationer og magtesløshed. På KP kæmper vi med et faldende ansøgertal og mange ledige studiepladser. Derfor er vi nødt til at tilpasse vores uddannelsesinstitution – selv om det gør ondt. Vi har kort før årsskiftet søsat en omfattende tilpasningsplan, hvor vi skal spare 75 mio. kr. om året. Vi kommer til at lukke og neddimensionere uddannelser, sige farvel til gode kolleger og rykke sammen på færre kvadratmeter.

Alt dette gavner ikke just hovedstadsregionens daginstitutioner, skoler, bosteder, sygehuse, jobcentre osv. De kan jo ikke skære ned på antallet af børn, ældre og patienter.

Vi står med en helt særlig rekrutteringsudfordring her i hovedstadsregionen. Der blev i år optaget knap 11.000 elever på hovedstadsregionens almene gymnasier. Stx er uden sammenligning den gymnasiale uddannelse, der har bedst fat i vores unge mennesker. Men når de tre år senere bliver studenter, så vil langt hovedparten af dem søge videre mod akademiske uddannelser på universitetet. Frem for vigtige professionsuddannelser som fx bioanalytiker, fysioterapeut, lærer og sygeplejerske her på KP. Blot 20 procent af stx-studenterne i hovedstadsregionen har professionshøjskolen som 1. prioritet. Det er den absolut laveste andel – hvis man sammenligner med de øvrige landsdele.

En af vores mest pressede uddannelser er pædagoguddannelsen. Tilbage i 2019 havde vi 6.000 indskrevne studerende. I 2027 vil vi blot vil have 3.700 pædagogstuderende. En nedgang på 40 procent.

Faldet på pædagoguddannelsen sker i en tid, hvor politikerne i Folketinget har indført minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Loven er trådt i kraft netop her i januar. Konsekvensen bliver, at hovedstadsregionens daginstitutioner er nødt til at ansætte flere ikke-uddannede medarbejdere. Til trods for at det i forvejen blot er 43 procent af de ansatte i daginstitutionerne, der er uddannede pædagoger.

Det er i store træk den samme historie, når det handler om skoler, bosteder, fritidsinstitutioner, hospitaler og kommunale sundhedshuse. De mangler dygtige fagprofessionelle. Kvaliteten daler.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har varslet en reform af professionsuddannelserne her i det nye år. Det er positivt, at der omsider kommer mere politisk fokus på fødekæden til vores samfundsbærende velfærdsinstitutioner – og vi spiller som uddannelsesinstitution meget gerne ind i reformarbejdet.