KP-undervisere til ministeren: Gør meritlærer-vejen realistisk for flere voksne

Det var hovedbudskabet, da børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i denne uge besøgte læreruddannelsen på Campus Carlsberg og mødtes med KP-underviserne adjunkt Camilla Højmark Find, lektor Pia Tonnesen og lektor Britt Blaabjerg fra meritlæreruddannelsen.

Ministeren har en ambition om, at endnu flere skal vælge lærerfaget – både unge, der søger direkte ind, og voksne midt i livet, der vil skifte spor. Underviserne kvitterede for ambitionen. Men de gjorde det også klart, at ambitionen kun kan realiseres, hvis rammerne følger med.

Det skal kunne hænge sammen i et voksenliv

Den første og største barriere er ifølge underviserne ikke lyst – men hverdagslogistik. Pia Tonnesen pegede på, at meritstuderende står et helt andet sted i livet end ordinære studerende:

“De her studerende har hus, børn og arbejde. De har faste udgifter og et familieliv, der allerede kører. Man kan have lysten til at blive lærer, men hvis der ikke er en form for sikkerhed for, hvordan studie og arbejde skal hænge sammen, så bliver det for svært”

Camilla Højmark Find uddyber:

”Det handler ikke kun om økonomi – det handler også om tid. Om at kunne få en studiedag, om at kunne være væk fra familien uden at det vælter det hele. Det er relativt små greb, der kan gøre en forskel. En model med frikøb eller en fast dag til at læse kan i praksis være det, der afgør, om man tør tage springet. Det er ofte dér, beslutningen tipper.”

Ifølge Camilla Højmark Find findes der allerede findes gode erfaringer, hvor arbejdsgivere bakker op.

“Når kommuner eller skoler går ind og skaber plads i hverdagen, så rykker det. Vi har eksempler på ordninger, hvor fastansatte vikarer får mulighed for at tage uddannelsen med en fast studiedag. Det har vist sig at være rigtig godt for dem, der benytter sig af det”

”Udfordringen er, at skolerne samtidig er pressede. Det er ikke manglende vilje – det er simpelthen, fordi de mangler hænder”, fortæller Britt Blaabjerg.

Fleksibilitet – men ikke lavere krav

Den anden pointe handlede om fleksibilitet. Hvis voksne skal vælge læreruddannelsen, skal den kunne tilpasses et liv med job og familie. Men fleksibilitet må ikke betyde lavere niveau, understregede Britt Blaabjerg.

“Der er særlige optagelseskrav på meritlæreruddannelsen, og dem skal man holde fast i. Ellers risikerer man at sænke niveauet. Det her er en uddannelse for mennesker, der allerede har en faglig baggrund. Det er netop det, der gør meritlærerne stærke.”

Samtidig pegede Pia Tonnesen på, at vejen ind kan blive unødigt besværlig, hvis en ansøger mangler et enkelt formelt krav.

“Hvis Ole sidder i en bank og gerne vil læse matematik, men mangler et specifikt niveau, så bliver det hurtigt super bøvlet – også selvom han har uddannelse og erhvervserfaring. Og så dropper han det. Vi vil jo gerne have fat i dem, der har lysten og erfaringen.”

En løsning kan være målrettede broforløb, fx kortere kurser som kan ligge efter studiestart, så det ikke bliver en forhindring for at vælge uddannelsen. Det handler nemlig ikke om at sænke kravene, men om at gøre overgangen mere smidig.